Elocom

 

Elocom er et stærktvirkende hudmiddel med binyrebarkhormon

Virksomme stoffer

Anvendelse

  • Elocom anvendes til alvorlige tilfælde af eksem samt ved visse andre hudsygdomme, fx psoriasis.
  • Salve til tørre, skorpede og skællende hudområder, kutanopløsning til behåret hud

Dosering

Findes som salve og kutanopløsning.
 

  • Smøres på huden i et tyndt lag 1 gang i døgnet på de berørte hudområder i højst 3 uger.
  • Behandlingen må ikke anvendes på større hudområder (over 20% af kroppens overflade).
  • Hos børn må maksimalt 10% af kroppens overflade behandles.


Bemærk:  

  • For at undgå bivirkninger må behandlingen ikke vare længere end højst nødvendigt. 
  • Ophør efter længere tids behandling skal ske i løbet af nogle uger ved at nedsætte dosis gradvis eller evt. anvende et middel med svagere virkende binyrebarkhormon. I modsat fald kan der komme opblussen af hudsygdommen med rødme, svien og brænden.
  • Erfaring savnes vedr. behandling af børn under 6 år.

Bivirkninger

Bivirkningerne kan optræde hyppigere ved anvendelse af forbinding: 

Sjældne (0,01-0,1%) Allergiske reaktioner.
Meget sjældne (under 0,01%) Cushings syndrom - fysiske og psykiske ændringer pga højt niveau af binyrebarkhormon*.

* Bivirkninger, som kan forekomme efter langvarig brug af midlet eller ved behandling af store hudområder. Dette gælder især hos børn og nyfødte. 

 

Stressøje (sløret syn pga. væskeansamling bag nethinden) er set ved behandling med binyrebarkhormoner. 

Bør ikke anvendes

  • Bør ikke anvendes ved allergi over for indholdsstofferne.
  • Elocom bør heller ikke anvendes ved infektion i huden (fx børnesår, rosacea, acne, dermatitis, herpes eller skoldkopper)
  • Midlet bør ikke anvendes, hvis du lider af tynd hud, kløe ved anus eller kønsdelene eller har hududslæt, som kan skyldes gnidningen med for stramt tøj, en tung taske el.lign., der irriterer din hud (friktionsudslæt).
  • Ved alvorligere infektioner i huden (fx tuberkulose eller syfilis) må Elocom heller ikke anvendes.
  • Elocom må ikke bruges på hud med sår eller bylder.

Særlige advarsler

  • Midlet må kun anvendes til børn i specielle tilfælde.
  • Ved brug i ansigtet skal behandlingerne begrænses til 5 dage.
  • Bør ikke anvendes i øjenomgivelserne eller på øjenlåg.
  • Forsigtighed ved behandling af psoriasis på grund af hudens særlige følsomhed.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Kan anvendes kortvarigt på mindre områder efter aftale med lægen. 

Amning

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Kan anvendes kortvarigt på mindre områder efter aftale med lægen. Bør dog ikke anvendes på brystvorterne lige før amning. 

Bloddonor

Må ikke tappes. 7 døgns karantæne. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Virkning

hæmmende på de vævsreaktioner, som ses i huden ved fx eksem eller psoriasis.

Lægemiddelformer

Salve 0,1%. 1 g indeholder 1 mg mometasonfuroat.
Kutanopløsning 0,1%. 1 g indeholder 1 mg mometasonfuroat. 

Hjælpestoffer

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept salve 0,1%  (EuroPharmaDK) 30 g Udgået 09.05.2016
Recept salve 0,1%  (EuroPharmaDK) 50 g 94,50
Recept salve 0,1%  (EuroPharmaDK) 90 g 253,00
Recept kutanopløsning 0,1%  (Orifarm) 60 ml 154,50
Recept kutanopløsning 0,1%  (EuroPharmaDK) 60 ml 155,45
Recept kutanopløsning 0,1%  (EuroPharmaDK) 2 x 60 ml 178,10

Substitution

salve 0,1% kan substitueres med:
Elocon MSD, Mometasonfuroat,  0,1%
 
kutanopløsning 0,1% kan substitueres med:
Elocon MSD, Mometasonfuroat,  0,1%
Ovison Galenica, Mometasonfuroat,  1 mg/g
 
 
 

Revisionsdato

2016-04-06. Priserne er dog gældende pr. mandag den 18. juli 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...