Relevante links

www.diabetes.dk

Diabetes 1

Revideret: 21.11.2016

Hvad er Diabetes 1?

Diabetes mellitus - i daglig tale blot diabetes eller sukkersyge - vil sige, at man har forhøjet mængde af sukker (glucose) i blodet.

Diabetes opdeles i flere undergrupper. De vigtigste er: 

  • Diabetes 1 (tidligere kaldet insulinkrævende sukkersyge eller type 1-diabetes)
  • Diabetes 2 (tidligere kaldet ikke-insulinkrævende sukkersyge eller type 2-diabetes).

Symptomer

De klassiske symptomer ved diabetes 1 er:  

  • Tørst
  • Hyppige og store vandladninger
  • Utilsigtet vægttab
  • Sult
  • Mavesmerter
  • Træthed
  • Hovedpine
  • Kvalme med opkastninger
  • Kløe i skridtet pga. svampeinfektion.

Hvordan forløber sygdommen?

Diabetes 1 begynder som regel pludseligt med symptomer i form af tørst og vægttab, eventuelt sløret bevidsthed og hurtig vejrtrækning. Sygdommen skal altid behandles med insulin.  

 

Sygdommen kræver optimalt en regelmæssig livsførelse, men hvis diabetes 1 bliver behandlet rigtigt, medfører sygdommen ellers kun få eller ingen begrænsninger i dagligdagen. 


Diabetes 1 medfører en øget risiko for, at du udvikler såkaldte sen-diabetiske skader, især på øjne (retinopati), nyrer (nefropati) og nervebaner (neuropati). Desuden kan der udvikles kredsløbsforstyrrelser i form af hjertesygdom, blodprop i hjertet, blodprop i hjernen/hjerneblødning eller eventuelt nedsat kredsløb i benene. Regulering af blodsukker, blodtryk og kolesterol (blodfedtstoffer) samt rygestop spiller derfor en afgørende rolle for at undgå komplikationer.

God behandling af sygdommen og tidlig behandling af eventuelle komplikationer er helt afgørende for, at du kan opnå en normal livslængde og livskvalitet. 

Hvem får sygdommen?

Sygdommen rammer oftest børn eller yngre voksne, men der er også ældre mennesker, som pludselig får diabetes 1. Sygdommen er ikke specielt arvelig, og den forekommer derfor oftest i familier, hvor ingen i forvejen har diabetes 1. Flere og flere danskere får diabetes 1, og i Danmark har ca. 30.000 mennesker diabetes 1.  

Hvad er årsagen til diabetes 1?

Insulin er et hormon, der produceres i bugspytkirtlen. Insulin har stor betydning for kroppens normale energiomsætning, idet insulin sætter kroppens celler i stand til at optage og forbrænde glucose fra blodet. Mangel på insulin vil i løbet af få dage medføre en livstruende tilstand. 


Diabetes 1 opstår, når de insulinproducerende celler (betaceller) i bugspytkirtlen gradvis går til grunde, hvorved produktionen af insulin ophører. Det er en såkaldt autoimmun sygdom, hvor det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger cellerne i bugspytkirtlen. Man kender ikke årsagen hertil. 


Den nedsatte insulinmængde hæmmer sukkeroptagelsen i kroppens fedtvæv og muskler. Dette fører til forhøjet mængde af sukker i blodet og i urinen. 

Undersøgelser ved diabetes 1

Lægen kan finde ud af, om du har diabetes ved at måle koncentrationen af glucose i dit blod. Det kan gøres både i fastende tilstand, på et tilfældigt tidspunkt på dagen og efter en "glukose-belastning", hvor du har drukket 75 gram sukker. 

 

Derudover måles langtids-blodsukkeret (HbA1c), som viser den gennemsnitlige værdi af dit blodsukker de seneste 8-12 uger. 

 

Du har med stor sandsynlighed diabetes, hvis undersøgelserne viser en af disse tilstande:  

  • Dit blodsukker i fastede tilstand er 7,0 mmol/l eller derover.
  • Et tilfældigt taget blodsukker er over 11,1 mmol/l, og du har hyppig vandladning og tørst.
  • Dit blodsukker er over 11,1 mmol/l 2 timer efter, du har indtaget 75 g glukose (sukker).
  • Dit langtids-blodsukker (HbA1c) er højere end 48 mmol/mol.

 

Derudover vil du blive grundigt undersøgt, få målt blodtryk og få taget blodprøver til kontrol af dit kolesterol. 


Hvis du har diabetes, har du som regel glucose i urinen. Dette er sjældent under normale forhold, men diagnosen bliver aldrig stillet ud fra en urinprøve alene. 

 

Har du diabetes, skal du gennemgå regelmæssige undersøgelser på et sygehus eller hos din læge resten af livet.

Lige efter du har fået sygdommen og ved nogle af de regelmæssige kontrolbesøg, får du taget blodprøver og urinprøver, for at lægen kan sikre, at sygdommen er godt reguleret. For at opdage eventuelle komplikationer så tidligt som muligt, undersøger lægen samtidig dine øjne, din følesans på fødderne og ser efter, om du har hård hud eller sår på fødderne. Endvidere undersøges urinen for udskillelse af albumin. Det er et mindre molekyle, der cirkulerer rundt i blodet, og som normalt ikke udskilles i urinen. Undersøgelsen foretages for at vurdere, om der er diabetesforandringer i nyrerne. 

Specielle forhold hos børn

Børn kan også få diabetes 1 og skal så behandles med insulin resten af livet. Du kan læse mere om børn og diabetes på www.diabetes.dk

Behandling af diabetes 1

Hvad kan jeg selv gøre? 

Det er vigtigt, at du ændrer din livsstil. Har du diabetes, skal du derfor: 

 

Medicinsk behandling 

Diabetes 1 skal altid behandles med insulin. Insulin gives som indsprøjtning nogle få millimeter under huden (subkutant). I dag anvender de fleste diabetikere penne-systemer eller insulinpumpe, som gør det let at tage insulinen selv.
Insulinpræparaterne er inddelt efter, hvor hurtigt og hvor længe de virker. Desuden findes insulinanaloger (insulinlignende midler), hvor insulinmolekylet er ændret ganske lidt, hvilket medfører, at de optages til blodet anderledes end humant insulin. Disse midler virker i øvrigt på helt samme måde som insulin ude i cellerne. 

Insulinbehovet påvirkes af mange ting fx vægt, træning, psykisk pres og infektioner. Derfor skal insulindosis altid passe til dit behov, hvilket gøres ud fra måling af blodsukkeret. I dagligdagen er det mængden af kulhydrater, der indtages til måltiderne, som bestemmer, hvor meget hurtigtvirkende måltidsinsulin, der er behov for.  

 

Hvis du får for meget insulin, eller hvis du ikke har spist nok, får du et insulintilfælde. Ved insulintilfælde falder blodsukkeret til meget lave værdier, og du bliver utilpas, bleg, urolig og svedende med hjertebanken. Hvis du ikke bliver behandlet i tide, kan du blive bevidstløs. Insulintilfælde behandles med sukker (saftevand), mens de svære tilfælde behandles med glucose indgivet gennem en blodåre. Man kan også give indsprøjtning med glucagon, som har den modsatte virkning af insulin og øger afgiften af sukker fra leveren, så blodsukkeret igen bliver normalt. 

 

Hvis din insulinpumpe og eventuelt en insulinføler ikke fungerer, som de skal, kan du også risikere at få for meget eller for lidt insulin. 

 

Mange med diabetes får forhøjet blodtryk og forhøjet fedt- og kolesterolindhold i blodet og skal derfor også behandles for disse sygdomme. 

Lægemidler

Insulin

Insulin er et hormon, som dannes i bugspytkirtlen. Insulin er nødvendigt for opbygning af glykogendepoter i lever og muskler, fedtdepoter og protein og for sukkerforbrændingen. Hvis man har diabetes 1, har man mangel på insulin og må have tilført insulin for at få normaliseret stofskifteprocesserne, inkl. sukkerforbrændingen.  

 

Patienter med Diabetes 2, som behandles med tabletter, kan også have gavn af indsprøjtninger med insulin for at kunne kontrollere blodsukkeret.
Insulinpræparaterne virker ved at erstatte kroppens produktion af insulin og er inddelt efter, hvor hurtigt og hvor længe de virker: 

Hurtigt indsættende og kortvarigt virkende insulin
Hurtigt indsættende og middellangt virkende insulin

Her er hurtigt indsættende og middellangt virkende insulin blandet i samme pen.  

Virksomme stoffer Præparater
Middelhurtigt indsættende og middellangt virkende insulin
Virksomme stoffer Præparater

Insulinanaloger

Insulinanaloger er almindeligt insulin, hvor der er foretaget enkelte ændringer i molekylet. Herved opnås en hurtigere eller længere virkning af insulinanalogen i forhold til almindeligt insulin.  

Midler ved for lavt blodsukker

Glucagon er et naturligt forekommende hormon, der ligesom insulin dannes i bugspytkirtlen, men som har den modsatte virkning. Glucagonpræparater virker ved at øge leverens sukkerproduktion, hvorved indholdet af sukker i blodet forhøjes. De anvendes til akut brug ved ekstremt lavt blodsukker hos personer med diabetes

Virksomme stoffer Præparater

Forfattere

Sten Madsbad (Forfatter)