Actrapid®

Actrapid Penfill
A10AB01
 

Actrapid® er et middel mod diabetes (sukkersyge). Hurtigt indsættende og kortvarigt virkende insulin

Virksomme stoffer

Anvendelse

Actrapid® anvendes til behandling af: 

Dosering

Findes som injektionsvæske til indsprøjtning under huden. 

  • Dosis fastsættes individuelt af lægen.
  • Du tager selv dine indsprøjtninger.
  • Dosis bør tages umiddelbart før et måltid.

 

Bemærk: Cylinderampullen er beregnet til anvendelse i særlig insulinpen. 

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) Lavt blodsukker.
Almindelige (1-10%) Reaktioner på indstiksstedet.
Hævelser pga. væskeophobning i kroppen.
Ikke almindelige (0,1-1%) Nervebetændelse fx på arme og ben.
Synsforstyrrelser, Uskarpt syn.
Meget sjældne (under 0,01%) Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Nethindeforandringer.

For stor dosis i forhold til behovet: 

  • Ved for stor dosis i forhold til behovet falder blodsukkeret for meget, hvilket kan give symptomer som fx svimmelhed, koldsved, varmefornemmelse, hovedpine, hjertebanken og evt. hjertekrampe. 
  • Det er vigtigt at være opmærksom på disse symptomer, da symptomerne på dette tidspunkt kan fjernes ved at spise sukker.
  • En videreudvikling af for stor dosis kan medføre kramper og bevidstløshed (insulinchok), som kan behandles med glucagon.
  • Symptomerne optræder især, hvis måltidet udskydes eller i forbindelse med hårdt fysisk arbejde. I sidstnævnte tilfælde kan symptomerne optræde flere timer efter arbejdet.

Særlige advarsler

Actrapid® skal anvendes med forsigtighed: 

  • Alkohol kan øge virkningen af insulin.
  • Du bør kontakte din læge før rejse mellem forskellige tidszoner, da du evt. skal indtage insulin og mad på andre tidspunkter end sædvanligvis.
  • Anden samtidig sygdom, især infektioner og feber, forøger normalt behovet for insulin.
  • Hvis du samtidig har sygdomme, der påvirker binyrer, hypofyse, skjoldbruskkirtel, nyrer eller lever, eller er ældre kan det være nødvendigt at ændre insulindosis.
  • Hvis du skifter til en anden type insulin, kan det medføre, at de sædvanlige tidlige advarselssymptomer på nedsat sukkerniveau i blodet (hypoglykæmi) kan ændres eller blive mindre udtalte end de med den tidligere insulin.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

 

  • Visse midler mod forhøjet blodtryk (ikke-selektive beta-blokkere) kan sløre symptomerne på for lavt blodsukker.
  • MAO-hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom) kan øge virkningen af Actrapid®.
  • Store doser binyrebarkhormon kan nedsætte virkningen af Actrapid®.
  • Ved samtidig brug af visse midler mod forhøjet blodtryk (ACE-hæmmere) kan der opstå for lavt blodsukker.
  • Pioglitazon (middel mod diabetes 2) kan sammen med insulin øge risikoen for hjertesvigt. Kombination af midlerne bør anvendes med forsigtighed.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Da insulinbehovet ofte ændres under graviditet, er det vigtigt med hyppige kontrolbesøg hos lægen under graviditeten. 

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Doping

Anvendelse af Actrapid® medfører udelukkelse fra sportsstævner, medmindre der er givet dispensation (TUE) pga. diabetes. 

Virkning

  • Virker ved at erstatte kroppens produktion af insulin. Insulin er et hormon, som dannes i bugspytkirtlen. Insulin er nødvendigt for opbygning af glykogendepoter, fedtdepoter og protein og for sukkerforbrændingen.
  • Diabetikere har mangel på insulin. Mange må derfor have tilført insulin for at få normaliseret stofskifteprocesserne, inkl. sukkerforbrændingen.
  • Virkningen indtræder ca. 30 minutter efter indsprøjtning under huden. Den er kraftigst efter 2-3 timer, og den varer ca. 7 timer, afhængig af dosis.

Håndtering og holdbarhed

Håndtering 

  • Må kun anvendes sammen med injektionssprøjter, som tillader særlig nøjagtig udmåling af dosis.
  • Da der er risiko for udfældning i nogle pumpekatetre, må Actrapid® ikke anvendes i insulinpumper til kontinuerlig subkutan (under huden) insulininfusion.
  • Penfill® cylinderampuller er beregnet til anvendelse sammen med Novo Nordisk insulin-dispenseringssystemer og NovoFine® nåle.
  • Se endvidere medfølgende brugsvejledning.

 

Holdbarhed 

  • Insulin, som ikke er taget i brug:
    • Opbevares i køleskab (2-8°C).
    • Må ikke placeres for tæt på køleelementerne i køleskabet.
    • Injektionsvæske, som har været frosset, må ikke anvendes.
  • Insulin, som er i brug:
    • Må ikke opbevares i køleskab.
    • Hætteglas kan opbevares højst 6 uger ved stuetemperatur (højst 25°C).
    • Cylinderampuller kan opbevares højst 6 uger ved højst 30°C.
    • Må ikke udsættes for ekstremt høje temperaturer eller direkte sollys.
  •  Insulinen må ikke anvendes, hvis den er uklar.

Lægemiddelformer

Injektionsvæske, opløsning i hætteglas. 1 ml indeholder 100 IE humant insulin.
Actrapid® Penfill®, injektionsvæske, opløsning i cylinderampuller. 1 ml indeholder 100 IE humant insulin. 

Hjælpestoffer

Konservering:
Metacresol : injektionsvæske, opl. i hætteglas 100 IE/ml, injektionsvæske, opl. i cylinderampul 100 IE/ml (Penfill®)
Andre:
Glycerol (E422) : injektionsvæske, opl. i hætteglas 100 IE/ml, injektionsvæske, opl. i cylinderampul 100 IE/ml (Penfill®)
Sterilt vand : injektionsvæske, opl. i hætteglas 100 IE/ml, injektionsvæske, opl. i cylinderampul 100 IE/ml (Penfill®)
Zinkchlorid : injektionsvæske, opl. i hætteglas 100 IE/ml, injektionsvæske, opl. i cylinderampul 100 IE/ml (Penfill®)

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept injektionsvæske, opl. i hætteglas 100 IE/ml 10 ml 175,40
Recept injektionsvæske, opl. i cylinderampul 100 IE/ml  (Penfill®)  5 x 3 ml 344,70
Recept injektionsvæske, opl. i cylinderampul 100 IE/ml 5 x 3 ml (Paranova) 343,35

Substitution

injektionsvæske, opl. i hætteglas 100 IE/ml kan substitueres med:
Humulin Regular Eli Lilly, Insulin (humant),  100 IE/ml
 

Identifikation og foto

Injektionsvæske, opl. i cylinderampul  100 IE/ml

Farve: Gul
Mål i mm: 11 x 67
Actrapid® Penfill®
 
 
 
 
 
 
 

Revisionsdato

2016-08-22. Priserne er dog gældende pr. mandag den 29. august 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...