Blærebetændelse

Revideret: 06.08.2018

Hvad er Blærebetændelse?

Blærebetændelse (cystitis) er en betændelsestilstand i urinblæren. Som regel er det ens egne bakterier fra tarmen, der giver blærebetændelse. 

Symptomer

Har du blærebetændelse, svier det og brænder, når du lader vandet. Nogle mener, at det er "som at tisse glasskår". Urinen kan være uklar og blodig. Mange føler trang til at lade vandet hele tiden, uden at der kommer ret meget urin ud. 

Hvordan forløber sygdommen?

En blærebetændelse er som regel overstået i løbet af et par dage. I sjældne tilfælde kan sygdommen brede sig op i nyrerne og give nyrebækkenbetændelse og eventuelt også blodforgiftning.

Hvem får sygdommen?

Alle kan få blærebetændelse. Piger og kvinder har et kort urinrør, derfor får de lettere og oftere tarmbakterier op i blæren, end drenge og mænd gør. Blærebetændelse er mest almindelig hos voksne kvinder.  

 

Hvis en voksen mand får blærebetændelse, har han ofte forstørret prostata (prostata) eller nyresten. Hvis en dreng får blærebetændelse, kan han have en medfødt fejl i urinrøret, som gør, at han ikke får tømt blæren helt, når han tisser.  

 

Det siges, at du i højere grad kan få blærebetændelse, hvis du afkøles på bagdelen eller lårene, men der er ikke dokumenteret en sikker sammenhæng. 

Hvordan smitter blærebetændelse?

Blærebetændelse skyldes de bakterier, vi har i tarmen eller lige omkring urinrørets munding (i skridtet). Der er altså ikke tale om egentlig smitte.

Hvad er årsagen til blærebetændelse?

Blærebetændelse skyldes, at der kommer bakterier op i blæren. Oftest er det bakterier fra tarmen, fx E. coli, men det kan også være de bakterier, du normalt har på huden i skridtet, fx Staphylococcos saprophyticus.
Disse to bakterier er årsagen til mere end 90% af alle tilfælde af blærebetændelse hos yngre kvinder. 

Undersøgelser ved blærebetændelse

Lægen beder om en urinprøve. Du skal tage urinprøven som en såkaldt midt-stråle-urin: Når du har tisset lidt, fører du det lille urinprøvebæger ind i urinstrålen og opsamler lidt urin.
Lægen kan med det samme se, om der er betændelse i urinen. Nogle gange dyrker lægen urinen for bakterier, og du får normalt svaret dagen efter.
Lad være med at tage urin med i et rengjort syltetøjsglas eller lignende. Lægen kan ikke bruge den urin til at dyrke bakterier fra. Det bedste er, at du tisser ned i det bæger, du får hos lægen, og at lægen derefter undersøger for bakterier m.m.
Du kan også købe et urinprøve-glas på apoteket. 

 

Hvis du er en dreng eller mand, vil lægen ofte prøve at finde ud af, hvorfor du har fået en blærebetændelse. Lægen vil undersøge, om din prostata er for stor, eller om der er noget andet i urinvejene der gør, at du ikke tømmer blæren helt. 

Specielle forhold hos børn

Små børn kan have helt andre symptomer end voksne. Det kan være symptomer, som gør, at man ikke umiddelbart tænker på blærebetændelse.
De mangler måske appetit, kaster op, tager ikke på i vægt, har feber, trives ikke eller er irritable. Hvis et barn har haft blærebetændelse, bør lægen undersøge, om barnet har en medfødt misdannelse i blæren eller urinrøret.

Behandling af blærebetændelse

Hvad kan du selv gøre? 

Hvis du er pige, skal du tørre dig forfra og bagud, når du er på toilettet, så du ikke får bakterier fra endetarmen (afføring) op i urinrøret. Prøv at tømme blæren helt, når du lader vandet.
Kvinder, som ofte får blærebetændelse, bør drikke meget væske for at få skyllet blæren og urinrøret godt igennem.
Hos kvinder, som ofte får blærebetændelse efter samleje, kan det hjælpe at lade vandet lige efter samlejet. Hvis det ikke hjælper, kan lægen give dig et antibiotikum, fx trimethoprim eller nitrofurantoin, som du skal tage en tablet af efter samlejet.

Medicinsk behandling 

Hvis din blærebetændelse kræver, at du får antibiotika-tabletter, får du sandsynligvis et sulfonamid, pivmecillinam, et bredspektret penicillin eller nitrofurantoin. Tre dages behandling er som regel nok til kvinder, mens mænd skal have behandling i en uge.
Har du fået nyrebækkenbetændelse, varer behandlingen ofte 10-14 dage.

Gravide 

Hvis du har bakterier i urinen, men ikke har nogle symptomer, skal du kun behandles, hvis du er gravid. Gravide med denne tilstand føder ofte for tidligt og har tendens til at få nyrebækkenbetændelse, hvis ikke de bliver behandlet. 

Lægemidler

Trimethoprim

Trimethoprim virker især på tarmbakterier.
Virksomme stoffer Præparater

Sulfonamider

Sulfonamider virker på tarmbakterier.

Mecillinam og pivmecillinam

Mecillinam (og pivmecillinam) er et penicillin. Det virker på en del af tarmens bakterier og kan derfor anvendes mod flere af de bakterier, som kan give urinvejsinfektioner.

Bredspektrede penicilliner

Amoxicillin, ampicillin og pivampicillin er bredspektrede penicilliner, som virker på mange bakterietyper. Risikoen for, at bakterierne udvikler resistens, er derfor større her end ved de smalspektrede penicilliner. Midlerne virker på de samme typer bakterier som de smalspektrede penicilliner, men har derudover virkning på en del andre bakterietyper. 

Fluorquinoloner mod bestemte infektioner

Ciprofloxacin virker på tarmbakterier, gonorébakterier samt på nogle af de bakterier, som giver luftvejsinfektioner. 

Andre antibiotika til anvendelse i urinvejene

Nitrofurantoin virker på tarmens bakterier.

Urinvejsdesinficerende midler

Methenamin udskilles med urinen og virker desinficerende i urinblæren.
Virksomme stoffer Præparater

Forfattere

Henrik Friis (Forfatter)