Duroferon bruges til behandling af

Blodmangel

Dispenseringsformer

depottabletter

Duroferon

B03AA07
 

Duroferon er et jernpræparat

Virksomme stoffer

Anvendelse

Duroferon anvendes til: 

  • Forebyggelse af jernmangel
  • Behandling af jernmangel.

Dosering

Findes som depottabletter. 


Forebyggende: 

  • Gravide.
    • 100 mg hver anden dag fra graviditetens 10. uge.
  • Bloddonorer.
    • 100 mg 1 gang i døgnet i 14 dage efter hver tapning.

Jernmangel: 

  • Voksne. 100 mg 2 gange i døgnet.

 

Bemærk: 

  • Depottabletterne:
    • Skal synkes hele.
    • Må ikke suges, falde hen i munden eller tygges, se Særlige advarsler.
    • Tages med et glas vand.
    • Tages før eller sammen med et måltid.
  • Depottabletterne kan i nogle tilfælde udskilles i tabletlignende form i afføringen.

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Diarré, Forstoppelse, Halsbrand, Kvalme, Mavesmerter, Sort afføring.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Sår og tilsnøring i spiserøret.
Ikke kendt. Blødning i mave-tarmkanalen, Hævelse eller misfarvning af tunge eller mundhule.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.

Bør ikke anvendes

Duroferon bør ikke anvendes: 

  • Hvis man på grund af mange blodtransfusioner har fået aflejringer af det jernholdige stof hæmosiderin i vævene (hæmosiderose)
  • Hvis man har den sjældne sygdom, hæmokromatose, hvor der er store aflejringer af hæmosiderin i fx hud, lever, bugspytkirtel og hjerte.

Særlige advarsler

  • Depottabletterne må ikke suges, falde hen i munden eller tygges pga. risiko for sår i munden og misfarvning af tænderne.
  • Duroferon farver afføringen sort.
  • Hvis du har synkebesvær, bør du kun behandles med Duroferon, hvis din læge vurderer, at du ikke har risiko for såkaldt aspiration. Ved aspiration passerer sekreter eller fremmedlegemer, fx opkast gennem luftrøret og ned i lungerne.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

 

  • Duroferon kan nedsætte virkningen af en række midler, som derfor bør tages på et andet tidspunkt end Duroferon.
  • Der bør være mindst 2 timers interval mellem indtagelse af Duroferon og:
    • syreneutraliserende midler
    • captopril (ACE-hæmmer)
    • penicillinam (middel mod leddegigt)
    • midler, der indeholder aluminium, magnesium eller calcium.
  • Der bør være mindst 3 timers interval mellem indtagelse af Duroferon og antibiotika af typen tetracycliner (doxycyclin, oxytetracyclin, tetracyclin).
  • Der bør være mindst 4 timers interval mellem indtagelse af Duroferon og:
    • visse antibiotika (ciprofloxacin, ofloxacin)
    • midler mod Parkinsons sygdom (carbidopa, levodopa)
    • mycophenolsyre (middel mod afstødning af organer efter transplantationer).
  • Ved samtidig brug af Duroferon og:
    • levothyroxin (kunstigt stofskiftehormon)
    • zink (middel til regulering af væske- og saltbalancen)

kan det være nødvendig at ændre dosis af levothyroxin eller zink.  

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må ikke tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Virkning

  • Virker ved at øge hæmoglobinindholdet i de røde blodlegemer.
  • Hæmoglobins vigtigste opgave er at transportere ilt fra lungerne til resten af kroppen.
  • Ved behandling af jernmangel går der nogle uger, før blodets indhold af hæmoglobin er normalt.

Lægemiddelformer

Depottabletter. 1 depottablet indeholder ferrosulfat (svarende til 100 mg jern). 

Hjælpestoffer

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Håndkøb depottabletter 100 mg  (2care4) (kan dosisdisp.) 100 stk. (blister) 114,00
Håndkøb depottabletter 100 mg  (2care4) (kan dosisdisp.) 200 stk. (blister) 225,00

Substitution

depottabletter 100 mg
Ferro Duretter ACO, Ferrosulfat, depottabletter 100 mg
 

Foto og identifikation

Parallelimporteret medicin kan se anderledes ud.

Depottabletter  100 mg  (2care4)

Præg:
DD, A
Kærv: Ingen kærv
Farve: Gul
Mål i mm: 10,2 x 10,2
depottabletter 100 mg
 
 
 
 

Revisionsdato

2018-06-26. Priserne er dog gældende pr. mandag den 16. juli 2018
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...