Leverkræft

Revideret: 10.07.2019

Hvad er Leverkræft?

Leverkræft (hepatocellulært karcinom) er en ondartet svulst, der opstår i leveren. Svulsten fremkommer, når leverceller mister selvkontrol. Cellerne begynder at dele sig og vokse uden hæmning. 

 

I leveren kan der opstå to andre typer af ondartede svulster:  

  1. Kræft, som udgår fra cellerne, der dækker inderside af galdevejene (kolangiokarcinom)
  2. Metastaser (dattersvulster), hvor kræftcellerne flytter sig til leveren fra det organ, hvor kræften er opstået (fx tyktarmen, brystet, lungen).

Denne artikel drejer sig udelukkende om hepatocellulært karcinom.  

 

Læs også artiklen Generelt om kræft

Symptomer

Over 80 procent af patienterne med leverkræft er på forhånd ramt af skrumpelever (levercirrose) og har ofte symptomer på denne sygdom. Typiske symptomer på leverkræft kan være smerter under højre ribbensbue, dårlig appetit, vægttab og let feber. Leverkræft skal særligt mistænkes, hvis patienten med skrumpelever får en hurtig og uventet forværring i sin tilstand. 

Hvordan forløber sygdommen?

Leverkræft er meget alvorligt. Leveren kan tåle stor skade, men stadig bevare sin funktion. Derfor giver leverkræft i lang tid ikke nogen symptomer, men samtidig vokser kræftknuden og ødelægger leveren. 

 

Kræften kan sprede sig via lymfebanerne til lymfeknuder ved siden af leveren og over det højre kraveben. Kræftcellerne kan også vandre via blodbanen til for eksempel knogler, lunger og hjernen og danne dattersvulster (metastaser).  

Hvem får sygdommen?

Leverkræft rammer mænd over dobbelt så hyppigt som kvinder. Sygdommen forekommer typisk hos personer over 40 år. Hvert år findes der i Danmark over 200 nye tilfælde hos mænd og ca. 100 tilfælde hos kvinder. Antallet er mindre end i resten af verden, da kronisk leverbetændelse pga. virus-infektion (hepatitis B og C) er en væsentlig årsag til leverkræft, og hyppigheden af infektion med disse virus er mindre i Danmark. 

Hvad er årsagen til leverkræft?

Leverkræft er en af de få kræftformer med veldefinerede, væsentlige risikofaktorer.  

Leverbetændelse forårsaget af hepatitis C-virus er sammen med alkoholmisbrug den vigtigste risikofaktor i Vesten.  

 

Risikoen for at blive ramt af leverkræft er større hos personer med:  

  • Skrumpelever (levercirrose). Risikoen er større, hvis skrumpeleveren skyldes leverbetændelse (hepatitis) forårsaget af virus type B eller C.
  • Type 1 sukkersyge
  • Højt alkoholforbrug
  • Overvægt
  • Rygning
  • Visse kemikalier
  • Ioniserende stråling.

Undersøgelser ved leverkræft

Ved mistanke om leverkræft foretages først og fremmest skanninger af leveren, og der tages blodprøver. Resultater af disse skanninger og blodprøven gør det muligt at stille diagnosen hos over 80 procent af patienterne. I resten af tilfældene er det nødvendigt at udtage en vævsprøve (biopsi), som bliver undersøgt i mikroskop. 

Specielle forhold hos børn

Behandling af levercancer hos børn er grundlæggende den samme, som hos voksne. 

Behandling af leverkræft

Hvad kan jeg selv gøre? 

Du skal begrænse dit forbrug af alkohol. Undgå at ryge og undgå overvægt. Kronisk infektion med især hepatitis C-virus er en vigtig faktor. Smitte med dette virus sker især ved deling af nåle ved stofmisbrug eller ved tatovering - især i udlandet. 

 

Operation 

Operation anvendes, når sygdommen er begrænset til leveren. Kirurgisk fjernelse af svulsten kan kun gennemføres, når den tilbageværende del af leveren kan sikre tilstrækkelig leverfunktion. Hos patienter med skrumpelever har leveren tit meget begrænset funktion, og operation er ikke muligt, fordi der efter operation er alt for stor risiko for, at leveren ikke længere kan fungere. 

 

Transplantation af en ny lever kan hos nogle få patienter være et alternativ til fjernelse af svulsten, men det er en meget kompliceret behandling.  

Hvis operation ikke er muligt, kan andre former for lokal behandling komme på tale. Lægen kan sprøjte stoffer direkte ind i kræftknuden eller behandle knuden med varme eller kulde. 

 

Strålebehandling 

Stråleterapi er ikke dokumenteret at være effektivt mod leverkræft, medmindre det drejer sig om lindrende (palliativ) behandling mod symptomer fra metastaser (dattersvulster), fx smerter fra metastaser til knoglerne. 


Kemoterapi 

Kemoterapi er ikke effektiv mod leverkræft, medmindre det drejer sig om lokal behandling. Til denne behandling bruges celledræbende midler som cisplatin og doxorubicin. 

 

Hvis sygdommen enten er meget fremskreden i leveren, eller der er metastaser (dattersvulster) i andre organer, er lokal behandling ikke hensigtsmæssig. I disse situationer anvendes lægemidlet sorafenib. Sorafenib er ikke et helbredende middel, men denne behandling kan i perioder stoppe udvikling af sygdommen og forlænge patientens liv.  

 

Du kan få mere information om din sygdom ved Kræftens Bekæmpelse

Lægemidler

Celledræbende midler

Der findes flere slags celledræbende midler, der hver på sin måde indvirker på kræftcellernes livscyklus. Stofferne inddeles i en række undergrupper, alt efter hvad de indeholder, og hvordan de virker: 

 

Celledræbende midler (cytostatika): 

  • Alkylerende midler
  • Antimetabolitter
  • Antimitotika
  • Topoisomerasehæmmere

Fælles for kemoterapi (behandling med cytostatika) er, at de celledræbende midler i starten af behandlingen virker hæmmende på cellernes evne til at dele sig. På længere sigt virker midlerne celledræbende. Normale celler og kræftceller har de samme mekanismer ved celledeling. Derfor rammer kemoterapi også normale cellers delingsproces og især de celler, der deler sig hurtigt, fx hårceller, slimhindeceller og blodceller. Ved at give kemoterapi i kure (serier) - normalt med 1-3 ugers mellemrum - opnår man, at kroppens normale celler kan nå at komme sig. Kræftceller har sværere ved at komme sig igen. Resultatet er, at antallet af kræftceller falder efter hver behandlingsserie, mens kroppens normale celler bliver gendannet. 

 

Håndtering af cytostatika - forholdsregler for plejepersonale 

Kemoterapi bliver primært nedbrudt i leveren eller udskilles med urin og afføring. Størstedelen bliver udskilt i løbet af de første par døgn. Sygehuspersonalet, hjemmeplejen og andre, der tager sig af patienter i kemoterapi, skal beskytte sig ved at bruge kittel og gummihandsker. Det skal sikre, at de ikke løber nogen helbredsmæssig risiko ved at arbejde i mange år med kemoterapi. Der er ingen risiko for pårørende, som kun er i nærheden af disse stoffer i kort tid. Men en god hygiejne er vigtig, både for patienten og for de pårørende. Det gælder både den personlige hygiejne og vask af tøj, linned og toilet.
Arbejdstilsynets vejledning orienterer om risiko ved arbejde med cytostatika og visse andre lægemidler i forbindelse med pleje og behandling. 

Alkylerende midler mod leverkræft
Topoisomerasehæmmere mod leverkræft

Immunterapi

Ved immunterapi aktiveres kroppens eget immunforsvar, så det bliver i stand til bedre at angribe kræftcellerne. Samtidig kan visse former for immunterapi svække kræftcellernes evne til at forsvare sig mod kroppens immunforsvar. 

Enzymhæmmere mod leverkræft
Virksomme stoffer Præparater

Forfattere