Modermærkekræft

Revideret: 23.06.2016

Hvad er Modermærkekræft?

Modermærkekræft (malignt melanom) er en særlig form for hudkræft, som udgår fra hudens pigmentceller (celler med farvestof). Sygdommen kan også opstå i pigmentcellerne i slimhinder, i øjne og i de indre organer. Læs også artiklen Generelt om kræft

Symptomer

Kræftsvulsten kan opstå i et modermærke eller i hud uden for et modermærke. Symptomerne er oftest et modermærke, der begynder at vokse, ændre form eller farve, begynder at klø, bløde eller danne sår. Farven kan være brun-sort, blålig eller rød-orange. Hvis der opstår et nyt modermærke, som er uregelmæssigt i randen og/eller har uregelmæssig farve, kan det også være modermærkekræft. Hvis sygdommen spreder sig til lymfeknuderne, kan lymfeknuderne hæve op. Senere i forløbet kan der eventuelt komme symptomer fra andre organer, som sygdommen har spredt sig til. 

Hvordan forløber sygdommen?

Sygdomsforløbet afhænger af, hvor meget den har nået at sprede sig inden behandlingen. Hvis svulsten udvikler sig, kan den sprede sig til andre organer via lymfebanen eller blodbanen. 

Hvem får sygdommen?

Alle kan få modermærkekræft, men sygdommen rammer især personer i 30-50-års-alderen, hvor der i Danmark er ca. 800 nye tilfælde om året. Modermærkekræft rammer sjældent børn. 

Hvis du er meget lys i huden eller tåler solen dårligt, har du større risiko for at få sygdommen. Du kan være arvelig disponeret til at udvikle modermærkekræft. Hos kvinder er modermærkekræft hyppigst på arme og ben, mens mænd oftere får sygdommen på kroppen eller i ansigtet. 

Hvad er årsagen til modermærkekræft?

Solskoldninger i barnealderen kan være årsag til senere udvikling af modermærkekræft. Hud der udsættes for solens ultraviolette stråler, eller ved overdreven brug af solarium øger risikoen for udvikling af modermærkekræft. 

Undersøgelser ved modermærkekræft

Har du et modermærke, der har ændret sig, skal du hurtigt gå til din læge. Hvis lægen har mistanke om, at det kan være modermærkekræft, vil du blive henvist til en hudlæge eller plastikkirurg. Her vil man tage en prøve (hudbiopsi) fra området, eller du vil få fjernet svulsten. Det fjernede væv vil blive undersøgt i et mikroskop for at se, hvor stor svulsten er og hvor dybt i huden, svulsten er nået ned. Hvis der er tale om modermærkekræft, som er mere end 1 mm tyk, vil du desuden blive undersøgt for, om der eventuelt er spredning til lymfeknuder eller andre organer. 

Specielle forhold hos børn

Man kan forebygge modermærkekræft ved at beskytte børn mod solens ultraviolette stråler.

Behandling af modermærkekræft

Operation 

Behandlingen er først og fremmest, at du får fjernet modermærkekræften og 1-2 cm af den omliggende og underliggende hud. Bagefter vil du, hvis der er behov for det, få en hudtransplantation. Hvis sygdommen har spredt sig til lymfeknuderne, fjernes disse, hvis det er muligt. Spredning til fx lunger eller hjerne kan i nogle tilfælde fjernes ved operation eller alternativt kan der gives immunterapi, som er rettet mod modermærkekræften. 

 

Strålebehandling 

Strålebehandling anvendes, hvis svulsten ikke kan fjernes ved operation. Hvis sygdommen har spredt sig til flere steder i kroppen, kan der gives lindrende strålebehandling mod de angrebne områder. 

 

Kemoterapi
Kemoterapi kan forsøges til at dæmpe sygdommens vækst og lindre symptomerne. 

 

Immunterapi 

I nogle tilfælde kan immunterapi være en mulighed. Her anvendes midler, der regulerer cellevækst i immunsystemet - de såkaldte biologiske cytoregulatorer. 

 

Hvad kan du selv gøre? 

Følg altid Kræftens Bekæmpelses gode råd ved ophold i solen

Lægemidler

Celledræbende midler

 

Kræft er forstyrrelser i cellernes normale regulering af vækst, modning, deling og død, hvilket resulterer i, at kræft vokser uhæmmet. De celledræbende midler skal ophæve disse forstyrrelser - først og fremmest ved at dræbe kræftcellerne. Der findes flere slags celledræbende midler, der hver på sin måde indvirker på kræftcellernes livscyklus. Stofferne inddeles i en række undergrupper, alt efter hvad de indeholder, og hvordan de virker: 

 

Celledræbende midler (cytostatika): 

  • Alkylerende midler
  • Antimetabolitter
  • Antimitotika
  • Topoisomerasehæmmere

Fælles for kemoterapi (behandling med cytostatika) er, at de celledræbende midler i starten af behandlingen virker hæmmende på cellernes evne til at dele sig. På længere sigt virker midlerne celledræbende. Normale celler og kræftceller har de samme mekanismer ved celledeling. Derfor rammer kemoterapi også normale cellers delingsproces og især de celler, der deler sig hurtigt, fx hårceller, slimhindeceller og blodceller. Ved at give kemoterapi i kure (serier) - normalt med 1-3 ugers mellemrum - opnår man, at kroppens normale celler kan nå at komme sig. Kræftceller har sværere ved at komme sig igen. Resultatet er, at antallet af kræftceller falder efter hver behandlingsserie, mens kroppens normale celler bliver gendannet. 

 

Håndtering af cytostatika - forholdsregler for plejepersonale 

Kemoterapi bliver primært nedbrudt i leveren eller udskilles med urin og afføring. Størstedelen bliver udskilt i løbet af de første par døgn. Sygehuspersonalet, hjemmeplejen og andre, der tager sig af patienter i kemoterapi, skal beskytte sig ved at bruge kittel og gummihandsker. Det skal sikre, at de ikke løber nogen helbredsmæssig risiko ved at arbejde i mange år med kemoterapi. Der er ingen risiko for pårørende, som kun er i nærheden af disse stoffer i kort tid. Men en god hygiejne er vigtig, både for patienten og for de pårørende. Det gælder både den personlige hygiejne og vask af tøj, linned og toilet.
Arbejdstilsynets vejledning orienterer om risiko ved arbejde med cytostatika og visse andre lægemidler i forbindelse med pleje og behandling. 

Alkylerende midler mod modermærkekræft
Virksomme stoffer Præparater

Immunterapi

Ved immunterapi aktiveres kroppens eget immunforsvar, så det bedre bliver i stand til angribe kræftcellerne. Samtidig kan visse former for immunterapi svække kræftcellernes evne til at forsvare sig mod kroppens immunforsvar. 

 

Lægemidler til immunterapi inddeles i undergrupper efter virkningsmekanisme: 

  • Antistoffer. Til behandling af nogle kræftformer er der udviklet antistoffer, som ved at binde sig til kræftcellens overflade får kræftcellerne til at gå til grunde.
  • Enzymhæmmere. Visse enzymer er nødvendige for kræftcellernes livscyklus og vækst, og kræftcellerne vil derfor dø, når disse enzymer hæmmes.
  • Biologiske cytoregulatorer. Biologiske cytoregulatorer (cytokiner) produceres af den normale krop under forskellige påvirkninger, fx ved en infektion, med det formål at stimulere immunforsvaret. Ved at give sådanne cytokiner i større doser end kroppen normalt producerer, kan immunforsvaret ved nogle kræftsygdomme stimuleres til at slå kræftcellerne ihjel.
Antistoffer mod modermærkekræft
Enzymhæmmere mod modermærkekræft
Biologiske cytoregulatorer mod modermærkekræft

Interferoner hjælper kroppens immunsystem med at bekæmpe infektioner og alvorlige lidelser, der påvirker blodet, knoglemarven, lymfekirtler eller huden. 

Virksomme stoffer Præparater

Forfattere

Carsten Sand (Forfatter)