Ezetrol®

 

Ezetrol® er et kolesterolsænkende middel. Kolesterolabsorptionshæmmer. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Ezetrol® anvendes ved forhøjet kolesterolindhold i blodet, hvor fedtfattig diæt og andre livsstilsændringer ikke har været tilstrækkelig til at sænke patientens kolesteroltal. 

Kan i visse tilfælde desuden anvendes sammen med et statin til at forebygge pludselig hjerte-karsygdom. 

Dosering

Findes som tabletter. 

  

Voksne. 1 tablet (10 mg) i døgnet. 

Bivirkninger

Generelt milde og forbigående.
Almindelige (1-10%) Træthed.
Diarré, Luft fra tarmen, Mavesmerter.
Ikke almindelige (0,1-1%) Leverpåvirkning.
Forhøjet blodtryk.
Ledsmerter.

En række bivirkninger er set, hvor hyppigheden ikke er kendt: 

  • Betændelse i bugspytkirtlen
  • Galdesten
  • Leverbetændelse
  • Hududslæt
  • Alvorlig hudreaktion
  • Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader
  • Muskelsmerter
  • Muskelsygdom
  • Ændring i hudens følesans
  • Depression
  • Åndenød
  • Alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok)
  • Allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet.

Særlige advarsler

  • På grund af manglende erfaring bør midlet ikke anvendes ved dårligt fungerende lever.
  • Hvis der opstår uforklarlige muskelsmerter eller muskelsvaghed, skal man kontakte lægen.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Andre kolesterolsænkende midler (anionbyttere) hæmmer optagelsen af Ezetrol® fra tarmen, og midlerne skal derfor tages med mindst 4 timers mellemrum.
    Ciclosporin (middel ved organtransplantation) øger virkningen af Ezetrol®.
  • Kombination med gemfibrozil (andet kolesterolsænkende middel) kan muligvis øge virkningen af Ezetrol® og man skal være opmærksom på risikoen for galdesten.
  • Hvis man i forvejen tager visse typer blodfortyndende medicin, skal den blodfortyndende virkning kontrolleres, når man begynder at tage Ezetrol®.

Graviditet

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bloddonor

Må ikke tappes. 7 døgns karantæne. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Virkning

Virker ved at hæmme optagelsen af kolesterol fra tarmen. Herved nedsættes kolesterolindholdet i blodet. 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 10 mg ezetimibe. 

Hjælpestoffer

Andre:
Lactose

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.

Firma

Tilskud

Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge. 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept tabletter 10 mg 28 stk. (blister) 476,60
Recept tabletter 10 mg  (Orifarm) 28 stk. (blister) 478,00
Recept tabletter 10 mg 98 stk (blister) 1.274,70
Recept tabletter 10 mg  (Orifarm) 98 stk (blister) 1.292,00
Recept tabletter 10 mg  (Paranova Danmark) 98 stk. (blister) 1.292,00

Identifikation og foto

Tabletter  10 mg

Præg:
414
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 4,1 x 8,2
tabletter 10 mg
 
 
 

Revisionsdato

2016-06-03. Priserne er dog gældende pr. mandag den 18. juli 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...