Klamydia

Revideret: 30.06.2016

Hvad er Klamydia?

Klamydia er den mest almindelige kønssygdom. Den giver betændelse i urinrøret og hos kvinder eventuelt også i livmoderhalsen. Klamydia skyldes bakterien Chlamydia trachomatis. 

Symptomer

De fleste, der bliver smittet med klamydia, får slet ingen symptomer, men de kan sagtens smitte andre alligevel.
Hvis du får symptomer, er det mest som svien og skæren, når du lader vandet, og kløe fra urinrøret. Kvinder kan få udflåd fra skeden, og mænd lidt udflåd fra urinrøret. 

Hvordan forløber sygdommen?

Hvis klamydia bliver behandlet hurtigt, bliver du helt rask. Går man med klamydia uden at blive behandlet, kan den hos kvinder sprede sig til æggelederne og hos mænd give bitestikelbetændelse.
I begge tilfælde kan det føre til, at du får svært ved at få børn. Det kan også betyde, at en graviditet oftere sætter sig uden på æggelederen (graviditet uden for livmoderen). Smitte med klamydia er sandsynligvis den mest almindelige årsag til barnløshed

Hvem får sygdommen?

Både mænd og kvinder kan smittes med klamydia. Smitte med klamydia optræder mest hos 15-25-årige. Nyfødte børn kan få øjenbetændelse, hvis moderen har klamydia på det tidspunkt, hvor fødslen finder sted. 

Hvordan smitter klamydia?

Klamydia smitter ved, at du har sex med en person, som har klamydia. Derfor er det vigtigt, at du undgår at blive smittet og undgår at smitte andre. Brug kondom, når du er sammen med en person, som kan være smittet. 

  

Læs også vores Tema om kønssygdomme

Hvad er årsagen til klamydia?

Klamydia skyldes en infektion med bakterien Chlamydia trachomatis.

Undersøgelser ved klamydia

Bakterien findes i slimhindens celler. Mænd kan blive bedt om at tage en morgenurinprøve og kvinder om at få taget en prøve fra skeden.
Ved en gynækologisk undersøgelse tager lægen en prøve fra livmoderhalsen og en prøve fra urinrøret.

Hos et nyfødt barn med øjenbetændelse skraber lægen lidt med en vatpind på indersiden af barnets øjenlåg. Prøverne bliver sendt til et laboratorium, der i løbet af et par dage kan sige, om det er klamydia. 

Specielle forhold hos børn

Nyfødte børn kan få øjenbetændelse, hvis moderen har klamydia på fødselstidspunktet. Øjenbetændelse med klamydia skal behandles med et makrolid i 14 dage. Hvis den nyfødte har øjenbetændelse med klamydia, skal både barnets mor og far have behandling. 

Behandling af klamydia

Hvad kan du selv gøre? 

Hvis du har sex med en person, du ikke ved om har klamydia, vil brug af kondom begrænse din risiko for at blive smittet. Hvis du er smittet, så bør du ikke have sex med andre, før du har været hos lægen og er blevet behandlet. 

 

Hvis du vil vide, om du er smittet eller ej, kan du, efter aftale med din læge, blive undersøgt ved at du selv tager en prøve fra skeden, hvis du er kvinde, eller som mand ved at tage en morgenurinprøve. 

 

Medicinsk behandling 

Har du klamydia, skal du behandles med antibiotika, enten et makrolid eller et tetracyclin. Din partner skal også behandles. Hvis du er gravid eller ikke kan tåle et makrolid eller tetracyclin, kan lægen give dig ampicillin.
En kvinde under 30 år, der skal have spiral, bør først undersøges for klamydia, fordi hun ikke kan vide, om hun er smittet.
Hvis du har klamydia, skal infektionen behandles, inden du får spiralen lagt op. Det er for at undgå, at bakterierne kan blive ført med spiralen op i livmoderen og til æggelederne. Du skal ligeledes undersøges for klamydia før en provokeret abort, hvis du er under 30 år. 

Lægemidler

Makrolider

Makroliderne virker på stort set de samme bakterietyper som smalspektrede penicilliner. De bruges ved penicillinallergi. De er også virksomme mod klamydia og gonoré, mykoplasma- og legionellabakterier og mod de bakterier, som giver kighoste eller bumser. 

Tetracycliner

Tetracyclinerne er meget bredspektrede antibiotika, og de kan derfor medføre, at mange bakterier bliver resistente. De bruges som et alternativ til penicilliner eller makrolider. 

Bredspektrede penicilliner

Amoxicillin, ampicillin og pivampicillin er bredspektrede penicilliner, som virker på mange bakterietyper. Risikoen for, at bakterierne udvikler resistens, er derfor større her end ved de smalspektrede penicilliner. Midlerne virker på de samme typer bakterier som de smalspektrede penicilliner, men har derudover virkning på en del andre bakterietyper. 

Forfattere

Henrik Friis (Forfatter)