Kighoste

Revideret: 30.06.2016

Hvad er Kighoste?

Kighoste skyldes en betændelse i luftvejene med bakterien Bordetella pertussis.

Symptomer

Kighoste begynder med snue, hoste og hæshed, som varer i 1-2 uger. I løbet af denne periode bliver hosten værre. Derefter kommer der en periode på 2-8 uger med de egentlige kighosteanfald. De begynder typisk med en lang række stødende host, som går over i, at du hiver efter vejret. Under denne hiven efter vejret kommer der en pibende lyd (kigen) - deraf navnet. Under hosteanfaldet hoster du noget sejt slim op, og du kan komme til at kaste op. 
 

Små børn kan, under hosteanfald, blive blå i ansigtet og kan besvime på grund af mangel på luft. Normalt har den syge 10-20 af disse anfald i døgnet, men nogle kan have helt op til 60 anfald. Anfaldene virker meget dramatiske på omgivelserne, men er som regel ufarlige, medmindre der er tale om et nyfødt barn. 

Hvordan forløber sygdommen?

Kighoste giver langvarige hosteanfald, som for store børn og voksne er gererende og voldsomme, men ufarlige. Kighoste er alvorligt hos et spædbarn, fordi barnet ikke kan trække vejret under de langvarige hosteanfald. I sjældne tilfælde kan et spædbarn tage skade af, at det ikke har fået ilt nok til hjernen. 

Hvem får sygdommen?

Alle - også voksne - kan få kighoste. I dag er de fleste vaccineret mod kighoste. Vaccinen beskytter godt i barndommen, men ikke helt i voksenalderen. Som voksen får du dog et mildere sygdomsforløb, hvis du bliver smittet. 

Hvordan smitter kighoste?

Kighoste er en meget smitsom sygdom. Man smitter, fra et par dage før man begynder at blive forkølet og indtil seks uger efter, at de typiske hosteanfald er begyndt. Sygdommen smitter via de små dråber, som den syge hoster ud i luften, og du bliver syg 1-2 uger efter, at du er blevet smittet. 

Hvad er årsagen til kighoste?

Kighoste skyldes bakterien Bordetella pertussis.

Undersøgelser ved kighoste

Lægen kan stille diagnosen ved at høre et typisk hosteanfald. Hvis der er tvivl, kan lægen tage en prøve fra den bageste del af patientens svælg og sende den til undersøgelse for kighostebakterier. Der går et par dage, før lægen får svaret. 

Specielle forhold hos børn

Et barn under 1 år må ikke være i daginstitution, hvis der er kighoste, og et barn med kighoste må ikke komme i daginstitutionen, så længe det smitter.
Hvis et spædbarn har en storebror eller -søster med kighoste, kan den syge blive behandlet med et makrolid, og spædbarnet kan få et makrolid forebyggende, for at undgå at blive smittet. 

  

Læs evt. Sundhedsstyrelsens vejledning om smitsomme sygdomme hos børn og unge

Behandling af kighoste

Hvad kan forældrene gøre? 

Du skal undgå at udsætte barnet for røg eller andet, som kan få det til at hoste. Hvis du har et nyfødt barn, så skal du undgå, at barnet kommer i et hjem med en person med kighoste. 

  

Medicinsk behandling 

Du kan blive behandlet med et makrolid, som medvirker til, at du ikke smitter længere. Behandlingen kan også mildne hosteanfaldene og nedsætte antallet af dem lidt. Samtidig bliver du feberfri på et par dage. Et makrolid kan også bruges især forebyggende til spædbørn, som er udsat for smitte. 

  

Vaccination
Vaccination mod kighoste indgår i børnevaccinationsprogrammet. Vaccinationen gives til børn i 3-, 5- og 12-måneders og i 5 års-alderen. Vaccinen dækker kun i barnealderen. 

Lægemidler

Makrolider

Makroliderne virker på stort set de samme bakterietyper som smalspektrede penicilliner. De bruges ved penicillinallergi. De er også virksomme mod klamydia og gonoré, mykoplasma- og legionellabakterier og mod de bakterier, som giver kighoste eller bumser. 

Forfattere

Henrik Friis (Forfatter)