Gonoré

Revideret: 19.06.2018

Hvad er Gonoré?

Gonoré er en kønssygdom, som giver betændelse i urinrøret. Hos kvinder kan betændelsen også sidde i livmoderhalsen. Gonoré skyldes bakterien Neisseria gonorrhoeae. Gonoré er en relativ sjælden sygdom i Danmark i dag, men antallet af smittede er stigende.

Symptomer

Betændelsen sidder i urinrøret og (hos kvinder) i livmoderhalsen. Derfor kan kvinden få udflåd fra skeden, og manden udflåd fra urinrøret - en såkaldt "dryppert". Du har svien og smerter, når du lader vandet.

Mange kvinder og nogle mænd har dog ingen symptomer, men de kan godt smitte andre alligevel. Gonoré kan sidde forskellige steder afhængigt af, hvilken form for sex du har haft. Du kan få gonoré i endetarmen - det giver smerter i endetarmen, og der kan flyde betændelse ud, eventuelt med blod i. Gonoré kan også sætte sig i halsen og give let feber, men ikke egentlig halsbetændelse. 

Hvordan forløber sygdommen?

Hvis en gonoré bliver behandlet hurtigt, bliver du rask, uden at sygdommen får følger. Hos en kvinde kan gonoré sprede sig til æggelederne og efterlade ar, som giver øget risiko for, at kvinden bliver gravid uden for livmoderen. Der er desuden risiko for, at kvinden bliver steril.

Mænd kan få gonoré i bitestiklen (bitestikelbetændelse), og det kan føre til nedsat frugtbarhed.

Nyfødte børn kan få en alvorlig øjenbetændelse, hvis moderen har gonoré. Hvis øjenbetændelsen ikke bliver behandlet, kan barnet blive blindt.

I sjældne tilfælde kan gonoré give betændelse i et led, så man får feber og smerter i leddet. 

Hvem får sygdommen?

Alle kan få gonoré, men sygdommen er mest almindelig hos 15-25-årige. Nogle bliver smittet efter besøg hos prostituerede under rejser til Østen eller Østeuropa. Bliver man smittet i Østen, er gonoré-bakterien ofte meget resistent over for antibiotika. 

Hvordan smitter gonoré?

Man bliver smittet ved at have sex med en person, der har gonoré. Hvis man bruger kondom, altså dyrker sikker sex, er risikoen for at få gonoré begrænset.
Hvis du får konstateret gonoré, skal du sige det til dem, du har haft sex med, så de også kan blive behandlet. Du skal så vidt muligt ikke have sex med andre, før du er blevet rask igen. 

 

Læs også vores Tema om kønssygdomme

Hvad er årsagen til gonoré?

Gonoré skyldes smitte med bakterien Neisseria gonorrhoeae.

Undersøgelser ved gonoré

På mænd vil lægen tage en prøve fra urinrøret, endetarmen og svælget, på kvinder tages desuden en prøve fra livmoderhalsen. Lægen kan selv mikroskopere lidt sekret, men vil oftest sende alle prøverne til et laboratorium. Et par dage efter kan laboratoriet så give svar på, om du har gonoré. 

Specielle forhold hos børn

Et nyfødt barn kan blive smittet i øjnene under fødslen, hvis moderen har gonoré. Barnet kan få en øjenbetændelse, som kan gøre det blindt, hvis det ikke bliver behandlet hurtigt med ceftriaxon. 

Behandling af gonoré

Hvad kan du selv gøre? 

Du begrænser risikoen for at få gonoré, hvis du bruger kondom, når du har sex med en partner, du ikke ved om er smittet. 

  

Medicinsk behandling 

Gonoré behandles med antibiotika, men flere og flere gonoré-bakterier er blevet resistente over for forskellige antibiotika. Resultatet af den undersøgelse, laboratoriet foretog, kan derfor betyde, at du skal behandles med et andet antibiotikum end det, lægen gav dig til at begynde med.

Normalt får du antibiotika afhængig af, hvad bakterien er følsom for; ofte et fluorquinolon (ciprofloxacin) som tabletter eller et cefalosporin (ceftriaxon) som indsprøjtning i en muskel. Én dosis er nok. 

 

Hvis lægen ikke ved, hvad bakterien er resistent overfor, vil du ofte blive behandlet med et makrolid (azithromycin) som tabletter og et cefalosporin (ceftriaxon) som indsprøjtning. 

Lægemidler

Fluorquinoloner mod bestemte infektioner

Ciprofloxacin virker på tarmbakterier, gonorébakterier samt på nogle af de bakterier, som giver luftvejsinfektioner. 

Cefalosporiner

Enkelte af cefalosporinerne er smalspektrede, men de fleste er meget bredspektrede. Cefalosporinerne er bakteriedræbende. De bliver for det meste brugt på sygehusene, enten hvis penicillin ikke har virket, eller til patienter, som er allergiske over for penicillin.

Et af cefalosporinerne, ceftriaxon, anvendes desuden uden for sygehus til behandling af gonoré.

Makrolider

Makroliderne virker på stort set de samme bakterietyper som smalspektrede penicilliner. De bruges ved penicillinallergi. De er også virksomme mod klamydia og gonoré, mycoplasma- og legionellabakterier og mod de bakterier, som giver kighoste eller bumser. 

Andre antibiotika mod gonoré

Udvikling af resistens hos gonokokkerne har gjort, at amoxicillin, ampicillin og pivampicillin ikke længere anvendes så meget til behandling af gonoré.

Forfattere

Henrik Friis (Forfatter)