Yana®

G03AA16
 

Yana® er et svangerskabsforebyggende middel. P-piller. Kombinationspræparat med 2. generations gestagen. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Yana® anvendes som svangerskabsforebyggende middel. Midlet indeholder to kvindelige kønshormoner, et østrogen og et gestagen. Der er samme hormonindhold i alle tabletterne. 

Dosering

Findes som tabletter. 

  • Man begynder på 1. dag i en menstruation. Der tages 1 tablet i døgnet i 21 dage, derefter pause i 7 dage.
  • Har man glemt at tage 1 tablet, skal man tage den, inden der er gået 12 timer og derefter fortsætte med tabletterne på det sædvanlige tidspunkt.
  • Går der mere end 12 timer, er metoden usikker.
  • Den sidst glemte tablet tages straks, eventuelt tages 2 tabletter samtidig.
  • Herefter fortsætter man med at tage tabletterne til det sædvanlige tidspunkt, men samtidig må man i de næste 7 dage anvende anden form for prævention, fx kondom eller skum.
  • Hvis der er mindre end 7 tabletter tilbage i pakningen, fortsættes med en ny, så snart den nuværende pakning er tom. Det vil sige, at der ikke skal holdes 7 dages pause som normalt.

 

Bemærk: 

  • Tabletterne bør tages på omtrent samme tidspunkt hver dag. For at undgå evt. kvalme kan tabletten tages ved sengetid.
  • Manglende erfaring vedr. behandling af patienter med let til moderat nedsat leverfunktion.

Bivirkninger

Dette lægemiddel har skærpet indberetningspligt. Alle eventuelle bivirkninger ved brugen skal derfor indberettes til Lægemiddelstyrelsen, se Lægemiddelstyrelsen (Meld en bivirkning).

Det er almindeligt med manglende blødning i tabletpausen og pletblødning uden for tabletpausen. Andre bivirkninger er: 

Hyppighed Bivirkninger
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Brystsmerter.
Hovedpine.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Mavesmerter.
Forhøjet blodtryk, Lavt blodtryk.
Bækkensmerter.
Humørsvingninger, Migræne, Svimmelhed.
Hårtab.
Betændelse i skeden, Udebleven menstruation.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Cyster.
Astma, Blodprop i de dybe vener, Blodprop i lungerne, Blodpropper, Blodtryksfald når man rejser sig, Hjerneblødning/blodprop i hjernen, Iltmangel i hjernen, Iltmangel i vævet, Påvirkning af hjerte-karsystemet, Sygdom i blodkar i ben eller arme, Væskeophobning i fx arme og ben, Årebetændelse, Åreknuder.
Blodmangel.
Brystbetændelse, Dannelse af fedtsvulster  (i brystet), For meget fedt i blodet, For meget kolesterol i blodet, Tendens til godartede svulster i brysterne.
Rygsmerter, Smerter i arme og ben.
Aggressivitet, Depression, Psykiske ændringer, Ufrivillige langsomme bevægelser.
Betændelse i huden, Eksem, Forkølelsessår, Psoriasis.
Luftvejsinfektion, Svampeinfektion, Virusinfektioner.
Betændelse i æggelederne, Cyster på æggestokkene, Forstørrede godartede knuder i livmoderen, Udvilking af mandlige karaktertræk, Underlivsbetændelse, Underlivssmerter, Urinvejsinfektion, Ændring i livmoderhalscellerne.
Høretab  (pludseligt), Synsforstyrrelser, Tinnitus.
Ikke kendt. Alvorlig hudreaktion.
Problemer med brug af kontaktlinser.
  • Desuden er der rapporteret enkelte tilfælde af alvorlig bindevævssygdom (systemisk lupus erythematosus (SLE)) og herpes hos kvinder, der anvender p-piller af kombinationstypen.
  • Hos særligt disponerede kvinder kan østrogener medføre allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet.

Bør ikke anvendes

  • Yana® bør ikke anvendes, hvis du tidligere har haft blodpropper (herunder forbigående blodprop i hjernen og hjertekrampe samt visse øjenlidelser), hvis der er tilbøjelighed til disse sygdomme i din familie, eller hvis din læge vurderer, at du har en øget risiko for at få en blodprop.
  • Yana® må desuden ikke anvendes ved brystkræft eller kræft i livmoderen, ved migræne med aura, ved alvorlig diabetes og ved visse sygdomme i lever og bugspytkirtel.
  • Yana® må heller ikke anvendes ved svært forhøjet blodtryk eller ved arveligt betinget højt kolesterolindhold i blodet.
  • Endvidere må midlet ikke anvendes, hvis man bløder fra skeden uden kendt årsag.
  • Yana® bør ikke anvendes samtidig med visse lægemidler mod leverbetændelse (Viekirax og Exviera).

Særlige advarsler

  • Hvis du har store åreknuder eller betydelig overvægt, er over 35 år, har forhøjet blodtryk og er storryger, eller hvis du har høje niveauer af LDL-kolesterol i blodet, stiger din risiko for blodpropper, når du anvender p-piller.
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved migrænelignende hovedpine.
  • Hvis du har opkastning eller diarré, kan virkningen af p-piller svigte, og anden form for prævention må anvendes.
  • Man bør holde pause med p-piller inden en evt. større operation.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Ritonavir og nevirapin (HIV-medicin), nogle epilepsimidler (fx phenytoin og carbamazepin), rifampicin (tuberkulosemiddel), rifabutin (antibiotikum), bosentan (middel mod forhøjet blodtryk i lungerne), modafinil (middel mod narkolepsi), visse aknemidler (isotretinoin) og naturlægemidler, der indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af Yana®.
  • Yana® kan øge virkningen af ciclosporin (middel mod afstødning af organer efter transplantation), visse 2. generations antipsykotika (midler mod psykose), binyrebarkhormoner og tizanidin (muskelafslappende middel).
  • Østrogenbehandling kan medføre behov for justering af levothyroxin-dosis, hvis du behandles for et for lavt stofskifte.
  • Yana® kan desuden mindske virkningen af stoffet lamotrigin (epilepsimiddel).
  • Colesevelam (middel mod forhøjet kolesterol i blodet) nedsætter virkningen af østrogen i p-piller. P-piller bør derfor indtages mindst 1 time før eller 4 timer efter colesevelam.
  • Gigtmidler med indholdsstoffet etoricoxib (fx Arcoxia®), svampemidler med indholdsstoffet voriconazol (fx Vfend®), visse hjertemidler (bl.a. verapamil og diltiazem), nogle antibiotika (makrolider) og grapefrugtjuice kan øge virkningen af p-piller. Det medfører muligvis en let øget risiko for blodpropper, hvis man tager disse lægemidler sammen med p-piller.
  • Samtidig anvendelse af Yana® og visse lægemidler mod leverbetændelse (Viekirax og Exviera) kan øge risikoen for leverpåvirkning. Der skal skiftes til anden svangerskabsforebyggende metode (fx minipiller, der kun indeholder gestagen, eller ikke-hormonelle metoder). Behandling med Yana® kan genoptages 2 uger efter afslutning af behandling mod leverbetændelse.

Graviditet

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

 

Bloddonor

Virkning

  • Virker ved at forhindre ægløsning og ved at ændre slimhinden i livmoderen. Midlet påvirker desuden slimen i livmoderhalsen, så sædcellens passage vanskeliggøres.
  • Den svangerskabsforebyggende virkning indtræder den første dag. Forebyggelsen er også effektiv i de 7 dages pause. I pausen indtræder en menstruationslignende blødning.
  • Halveringstiden i blodet () er ca. 24 timer.

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 2 mg dienogest og 0,03 mg ethinylestradiol. 

Hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept filmovertrukne tabletter 2+0,03 mg 63 stk. (blister) 206,90

Foto og identifikation

Filmovertrukne tabletter  2+0,03 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 6 x 6
Vi har desværre pt. ikke et foto af denne dispenseringsform og styrke
 
 
 
 

Revisionsdato

2018-05-04. Priserne er dog gældende pr. mandag den 8. oktober 2018
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...