Gå til toppen af siden...

Søg efter sygdomme

Barn med maling på hænderne

Tema om ADHD

Tema om ADHD
Hvad er ADHD - Er det arveligt? Kan det behandles?

Tema: Undgå fejl med medicin

Tema: Undgå fejl med medicin
Læs om typiske fejl med medicin, og hvad du selv kan gøre for at undgå dem

Tema om psykiske lidelser

Tema om psykiske lidelser
Psykiske lidelser er sygdomme som så meget andet, men det er ikke altid nemt at spotte patienten.

Relevante links

 
ADHD-foreningen
medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

ADHD hos børn

 

Hvad er ADHD hos børn?

ADHD er en forkortelse for diagnosen: Attention Deficit Hyperactivity Disorder, det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. 

  

Børn med opmærksomhedsproblemer og overaktivitet blev beskrevet første gang for mere end 100 år siden. Mange navne er siden blevet hæftet på børn med opmærksomhedsforstyrrelser, fx DAMP (Deficit in Attention, Motor control and Perception), minimal Brain Damage (MBD), tumler-fumler-børn, hyperkinetiske børn og det nu anvendte ADHD. 

Symptomerne falder inden for tre områder: 

  • Uopmærksomhed 
  • Overaktivitet og
  • Impulsivitet.

  

Problemerne skal være til stede før 7-års-alderen og have varet i mindst seks måneder, for at man kan tale om ADHD. Vanskelighederne skal desuden være set i flere situationer, fx i skolen, derhjemme og i fritidsinstitutionen. 

Ofte følger der andre problemer med, det kan være bevægelsesvanskeligheder, adfærdsforstyrrelse, » søvnforstyrrelse og indlæringsproblemer. 

Hvordan forløber sygdommen?

Cirka halvdelen af de børn, som har diagnosen ADHD, vil fortsat have vanskeligheder som » voksne. I pubertet og voksenlivet har de øget risiko for følelsesmæssige problemer, » angst» depression og udvikling af » misbrug. Derudover er der øget tendens til, at de ikke får en ordentlig uddannelse, har svært ved at tilpasse sig arbejdsmarkedet og havner i kriminalitet. Læs også » ADHD hos voksne

Hvem får sygdommen?

Danske og udenlandske undersøgelser viser, at 2-5% af alle børn har ADHD. Drenge rammes ca. 4 gange oftere end piger.  

Hvad er årsagen til aDHD hos børn?

ADHD opstår som følge af en fejludvikling eller en umodenhed i hjernen. Der er  flere årsager til ADHD: Arv, påvirkning af nervesystemet under » graviditeten (alkohol, tobak, infektioner), for tidlig fødsel eller lav fødselsvægt, hjerneskade opstået i de tidlige leveår, samt sociale og miljømæssige påvirkninger i tidlig opvækst. 

  

Man har endnu ikke kortlagt, hvad der sker i hjernen hos børn med  ADHD, men der opstår forstyrrelser af funktionen i specielt to områder af hjernen: 

  • Et område centralt i bunden af hjernen kaldet Nucleus Caudatus. Her styres blandt andet hjernens vågenhed og fokusering af sanserne ved hjælp af signalstofferne dopamin og noradrenalin. Området Nucleus Caudatus er mindre hos børn med ADHD, og der er mindre aktivitet hos patienter med ADHD sammenlignet med raske. 
  • Pandelapperne (frontallapperne), som styrer hjernen, regulerer impulser og står for planlægning og overblik (eksekutive funktioner). Her er der konstateret nedsat blodgennemstrømning og forsinket isolering af nervefibrene (myelinisering). Nedsat aktivitet i frontallapperne medfører nedsat evne til at hæmme impulser og til at skabe overblik.

Undersøgelser

Diagnosen stilles på baggrund af en grundig beskrivelse af udvikling og symptomer. Oplysninger indhentes systematisk fra forældre, pædagoger, lærere og ved direkte observation af barnet eller den unge. De intellektuelle (kognitive) ressourcer undersøges, og der kan suppleres med test af opmærksomhed. Sværhedsgraden af ADHD-symptomerne kan vurderes ved hjælp af særlige spørgeskemaer til brug i hjemmet og i skolen. 

Dårlig søvn kan føre til symptomer, der minder om ADHD. Derfor er en uddybet beskrivelse af søvnen en vigtig del af udredningen. Også indlæringsvanskeligheder og angst kan føre til uopmærksomhed og uro. 

Behandling

1) Fælles forståelse 

Behandlingen begynder med, at familien og netværket forstår, at det drejer sig om en psykisk lidelse og en fejl i hjernens funktion. Behandlingen er både rettet mod barnet, familien og de nære personer i miljøet, som fx lærere og pædagoger. 

  

2) Rådgivning, vejledning og støtte 

Hjem, skole, institution og fritidsforanstaltninger skal rådgives og vejledes i, hvordan barnet skal mødes. Det centrale er, at der skabes en forudsigelig og velstruktureret dagligdag. ADHD-barnet har brug for hyppige pauser og korte indlæringsperioder. 

Forældrene har ofte stort udbytte af at møde familier og pårørende, som er i samme situation. 

  

3) Medicin 

Det er vigtigt, at man sikrer sig forståelse og viden omkring barnet og dets samlede situation, inden man indleder en medicinsk behandling. Den medicinske behandling er en specialistopgave og skal altid støttes af familiemæssig og pædagogisk indsats. 

  

Man anvender fortrinsvis såkaldt centralstimulerende medicin, som øger aktiviteten/vågenheden i hjernen. Den øgede aktivitet er dokumenteret i både Nucleus Caudatus og i pandelapperne. Det medfører hos de fleste børn med ADHD, at de bliver bedre til at koncentrere sig, bedre til at målrette deres tanker, bedre til opgaveløsning og bedre til at styre impulser. 

  

Det mest anvendte aktive stof hedder metylphenidat og virker ved at øge koncentrationen af signalstoffet dopamin i den "synaptiske spalte" mellem to nerver.  

  

Atomoxetin, som stimulerer signalstoffet noradrenalin, anbefales, hvis symptomerne på ADHD er kombineret med tics eller » angst

  

Hvornår skal man give medicin? 

Det er løbende til debat, hvornår man skal give medicin til børn med ADHD. I børnepsykiatrien anbefaler man, at den sværest belastede del af børnene får medicin. Den lidt mindre belastede gruppe børn og børn under 6 år kan forsøges behandlet med vejledning (psykoedukation), hjælp til familien og pædagogiske tiltag. Hvis denne indsats ikke har effekt, kan der suppleres med medicin. 

  

Hvad kan man selv og familien gøre?
Der er flere vigtige ting, som man som forældre til et ADHD-barn kan gøre. 

  • Man skal skabe regelmæssighed i hverdagen.
  • Man skal sikre, at barnet får gode søvnvaner og en god kost.
  • Være tydelig, klar og konsekvent i sine krav til barnet.
  • Skabe overskuelighed og fjerne forstyrrende elementer fra hverdagen.
  • Når man skal give en besked, skal man henvende sig direkte til barnet og ikke til alle søskende på en gang.
  • Det er vigtigt at få etableret et samarbejde med institution, skole og fritidshjem, så alle arbejder i samme retning og ud fra samme forståelse.

  

Læs Matthias´ historie om at være » ung med ADHD og mere i » Tema om ADHD

Kontakt evt. » ADHD-foreningen

Lægemidler

Midler mod ADHD

Medicin, som indeholder methylphenidat, kan opdeles i to slags præparater: 

  • Præparater, hvor stoffet frigøres med det samme, med en virkningsvarighed på 2-4 timer. Den korte virkningsvarighed medfører, at medicinen skal tages 5-6 gange i døgnet for at dække behovet. 

  • Depotpræparaterne med en virkningsvarighed på 5-8 timer (middellang varighed) skal tages 2-3 gange i døgnet, og ved 8-12 timer (lang varighed) 1-2 gange i døgnet. 

      

Dexamfetamin har næsten samme virkningsmekanisme som metylphenidat. Det har været anvendt i begrænset omfang i mange år på grund af risiko for misbrug af stoffet. En ny type af dexamfetamin (lisdexamfetamin) kan ikke misbruges, da det først aktiveres i langsomt tempo inde i kroppen, et såkaldt "prodrug". 

  • Dexamfetamin laves på to apoteker i Danmark og har en virkningsvarighed på 4-6 timer. Det tages oftest 3 gange i døgnet.
  • Lisdexamfetamin har depotvirkning med 12-14 timers varighed. Det betyder, at det oftest er nok med en tablet om morgenen.

  

Atomoxetin er det tredje stof, der hyppigt bruges til behandling af » ADHD. Det har en lidt anden virkningsmekanisme end de andre stimulerende midler, og det virker først efter, at man har taget det dagligt i mindst 3-4 uger.  

Virksomme stofferPræparater

Forfattere

» Niels Bilenberg (Forfatter)

Revisionsdato

2013-08-09
Find en sygdom
Klik på det område på figuren, hvor sygdommen hører hjemme. I det nye vindue vises det valgte område med detaljer, som du kan klikke på og få en liste med sygdomsbeskrivelser. Den valgte sygdomsbeskrivelse åbner i et nyt vindue.
Håret Hjernen Øjnene Ørerne Næsen Ansigtet/kinderne Munden Spiserøret Skjoldbruskkirtlen Skelettet Musklerne Huden Hænderne Musklerne Skelettet benene Huden Fødderne Rygsøjle Blodet og nymfesystemet Luftvejene Brysterne Hjertet og kredsløbet Leveren Mavesækken Galdeblæren Bugspytkirtlen Tarmene Nyrerne Højre Nyrerne Urinvejene Tarmene Kvindelige kønsorganer Mandelige kønsorganer