Kræft i hjernen

Revideret: 08.03.2016

Hvad er Kræft i hjernen?

Kræft i hjernen er en ondartet svulst, som opstår inde i hjernen. Kræft i hjernen kan også være spredning af metastaser (dattersvulster) fra andre kræftsygdomme, fx lungekræft eller  brystkræft. Dette afsnit beskriver kun de kræftsygdomme, som opstår fra hjernevævet (primære hjernetumorer). Læs også artiklen  Generelt om kræft

Symptomer

Symptomerne på sygdommen kan i begyndelsen være hovedpine, svimmelhed, kvalme og opkastninger. Sygdommen kan også medføre dobbeltsyn, lammelser, føleforstyrrelser, besvær med at styre arme og ben, usikker gangfunktion eller krampeanfald. Hos nogle ses ændret personlighed og hukommelsesbesvær.
Hvis svulsten fortsætter med at vokse, vil symptomerne forværres og i sidste ende medføre bevidstløshed og død. 

Hvordan forløber sygdommen?

Svulster kan opstå et hvilket som helst sted i hjernen. Når svulsten vokser, ødelægges det omgivende hjernevæv, og trykket i hjernen kan stige. Der findes mange forskellige slags svulster, nogle er godartede og langsomt voksende, andre er ondartede og vokser hurtigt og spreder sig til andre steder i hjernen. Overgangen fra en godartet til en ondartet svulst er glidende. Nogle svulster er godartede på det tidspunkt, hvor diagnosen stilles, men ændrer sig over den efterfølgende periode (årevis) til at blive ondartede.

Hovedparten af svulsterne kommer igen efter operation og ofte i en mere ondartet form. Andre bliver ved med at være godartede, men kan alligevel vokse så meget, at man dør af det. Forløbet af sygdommen er meget varieret og afhænger af kræfttypen, og hvor i hjernen svulsten sidder. Svulsten kan sprede sig til resten af hjernen og til rygmarven, men den spreder sig sjældent videre. Uden behandling kan en kræftsygdom i hjernen medføre døden inden for kort tid. 

Hvem får sygdommen?

Alle kan få kræft i hjernen. Der er ca. 500 nye tilfælde af kræft i hjernen om året i Danmark. Der findes specielle svulster, som især opstår hos børn, og andre typer, som især opstår hos voksne. 

Hvad er årsagen til kræft i hjernen?

Man kender ikke årsagen til kræft i hjernen. Der findes specielle typer (fx retinoblastom), som er arvelige. 

Undersøgelser ved kræft i hjernen

Du vil få en CT- eller MR-scanning af hjernen. I nogle tilfælde vil du også få foretaget en undersøgelse af din rygmarvsvæske ved en  lumbalpunktur. Hvis scanningerne bekræfter mistanken om kræft, skal du  have taget en vævsprøve (biopsi) fra svulsten. Diagnosen stilles ved at undersøge vævsprøven i mikroskop. 

Specielle forhold hos børn

Behandlingen er den samme hos børn og voksne, men det går generelt bedre for børn.

Behandling af kræft i hjernen

  • Operation: Hos en del patienter kan svulsten fjernes helt eller delvis ved operation. Nogle svulster har en uheldig placering dybt inde i hjernevævet og kan ikke fjernes ved operation, fordi en sådan operationen vil bevirke, at man gennemskærer dele af hjernen, som ikke kan tåle skader.
  • Strålebehandling: Ved svulster, som ikke kan opereres, eller svulster, som kommer igen efter operation, kan man give strålebehandling. Behandlingen gives over 25-30 gange med en behandling hver hverdag.
  • Kemoterapi: Ved nogle kræftformer gives celledræbende behandling (kemoterapi), enten samtidig med strålebehandlingen eller, hvis svulsten kommer igen, efter strålebehandling. Der anvendes primært alkylerende midler, og formålet med behandlingen vil da være at lindre symptomerne, da helbredelse ikke er mulig. Særlige typer af kræft i hjernen kan behandles med en enzymhæmmer (everolimus), hvis operation ikke er mulig.

Kemoterapi og strålebehandling kan give kvalme - derfor vil du få kvalmestillende medicin umiddelbart før kemoterapien og i de følgende dage. 

 

Du kan få mere information om din sygdom ved Kræftens Bekæmpelse

Lægemidler

Celledræbende midler

 

Kræft er forstyrrelser i cellernes normale regulering af vækst, modning, deling og død, hvilket resulterer i, at kræft vokser uhæmmet. De celledræbende midler skal ophæve disse forstyrrelser - først og fremmest ved at dræbe kræftcellerne. Der findes flere slags celledræbende midler, der hver på sin måde indvirker på kræftcellernes livscyklus. Stofferne inddeles i en række undergrupper, alt efter hvad de indeholder, og hvordan de virker: 

 

Celledræbende midler (cytostatika): 

  • Alkylerende midler
  • Antimetabolitter
  • Antimitotika
  • Topoisomerasehæmmere

Fælles for kemoterapi (behandling med cytostatika) er, at de celledræbende midler i starten af behandlingen virker hæmmende på cellernes evne til at dele sig. På længere sigt virker midlerne celledræbende. Normale celler og kræftceller har de samme mekanismer ved celledeling. Derfor rammer kemoterapi også normale cellers delingsproces og især de celler, der deler sig hurtigt, fx hårceller, slimhindeceller og blodceller. Ved at give kemoterapi i kure (serier) - normalt med 1-3 ugers mellemrum - opnår man, at kroppens normale celler kan nå at komme sig. Kræftceller har sværere ved at komme sig igen. Resultatet er, at antallet af kræftceller falder efter hver behandlingsserie, mens kroppens normale celler bliver gendannet. 

 

Håndtering af cytostatika - forholdsregler for plejepersonale 

Kemoterapi bliver primært nedbrudt i leveren eller udskilles med urin og afføring. Størstedelen bliver udskilt i løbet af de første par døgn. Sygehuspersonalet, hjemmeplejen og andre, der tager sig af patienter i kemoterapi, skal beskytte sig ved at bruge kittel og gummihandsker. Det skal sikre, at de ikke løber nogen helbredsmæssig risiko ved at arbejde i mange år med kemoterapi. Der er ingen risiko for pårørende, som kun er i nærheden af disse stoffer i kort tid. Men en god hygiejne er vigtig, både for patienten og for de pårørende. Det gælder både den personlige hygiejne og vask af tøj, linned og toilet.
Arbejdstilsynets vejledning orienterer om risiko ved arbejde med cytostatika og visse andre lægemidler i forbindelse med pleje og behandling. 

Alkylerende midler mod kræft i hjernen

Immunterapi

Ved immunterapi aktiveres kroppens eget immunforsvar, så det bedre bliver i stand til angribe kræftcellerne. Samtidig kan visse former for immunterapi svække kræftcellernes evne til at forsvare sig mod kroppens immunforsvar. 

 

Lægemidler til immunterapi inddeles i undergrupper efter virkningsmekanisme: 

  • Antistoffer. Til behandling af nogle kræftformer er der udviklet antistoffer, som ved at binde sig til kræftcellens overflade får kræftcellerne til at gå til grunde.
  • Enzymhæmmere. Visse enzymer er nødvendige for kræftcellernes livscyklus og vækst, og kræftcellerne vil derfor dø, når disse enzymer hæmmes.
  • Biologiske cytoregulatorer. Biologiske cytoregulatorer (cytokiner) produceres af den normale krop under forskellige påvirkninger, fx ved en infektion, med det formål at stimulere immunforsvaret. Ved at give sådanne cytokiner i større doser end kroppen normalt producerer, kan immunforsvaret ved nogle kræftsygdomme stimuleres til at slå kræftcellerne ihjel.
Enzymhæmmere mod kræft i hjernen

Everolimus anvendes kun til behandling af en bestemt form for kræft i hjernen, subependymalt kæmpecelle-astrocytom (SEGA) i tilknytning til tuberøst sklerosekompleks (TSC), hvor operation ikke er hensigtsmæssig. 

Virksomme stoffer Præparater

Forfattere