MR-scanning af hjernen

Revisionsdato: 29.12.2016

Hvorfor skal jeg have denne undersøgelse?

Du vil få tilbudt en MR-scanning af din hjerne, for at lægerne kan stille en korrekt diagnose. Det kan fx være ved mistanke om 

Hvad er mr-scanning?

MR er forkortelsen for Magnetisk Resonans. Teknikken er baseret på anvendelse af radiobølger og et stærkt magnetfelt. MR-scannere kan fremstille meget detaljerede billeder af organerne. Apparatet udsender ikke røntgenstråler, og radiobølgerne og magnetfeltet anses for helt ufarligt for mennesker i de styrker, der anvendes ved medicinsk diagnostik. 

MR-scanning er meget velegnet til sygdomme i hjernen og bevægeapparatet, især ryg og store led, som hoften, og anvendes også til mave-tarmlidelser, avancerede hjerte-undersøgelser m.m. Flere former for ondartede lidelser kan findes og vurderes ved MR-scanning. 

  

Alle organer tegner sig tydeligt - men da undersøgelsen er meget følsom for bevægelse, er det vigtigt, at du ligger helt stille i scanneren. Undersøgelsen vil ofte bestå af serier af optagelser (sekvenser), så du kan få en pause ind imellem. MR-scanneren er som regel et stort rør, du bliver kørt ind i, men der findes også MR-scannere, der er åbne til siderne. De kan dog ikke anvendes ved alle former for MR-scanning, og undersøgelsen kan tage længere tid i en åben scanner. 

Hvad kan undersøgelsen vise?

Lægen vil se efter unormale fund i hjernen. Det kan være arvæv efter en blodprop i hjernen, en hjerneblødning, Alzheimers sygdom eller sclerose

Hvordan foregår undersøgelsen?

Ved en MR-scanning ligger du på et bevægeligt leje, der bliver kørt ind i et rør. Røret er åbent i begge ender. Personalet kan se og høre dig under hele scanningen. Det larmer meget i MR-scanneren, og som regel vil du få et høreværn på - visse steder med musik i.  

 

Hvor vil undersøgelsen foregå? 

En MR-undersøgelse vil foregå på røntgenafdelingen på hospitalet. Enkelte privatklinikker har også MR-scannere. 

 

Hvor lang tid tager undersøgelsen? 

Det er meget forskelligt, afhængigt af hvor mange optagelser (sekvenser), der skal foretages, og om du skal have indsprøjtet kontrast i en blodåre. Det kan vare fra 30 minutter til 1½ time, sjældent længere tid. 

 

Gør det ondt? 

Hvis der skal sprøjtes kontraststof eller tarmafslappende middel i en blodåre, vil det gøre lidt ondt at blive stukket, ellers er undersøgelsen smertefri. Det kan være svært at ligge helt stille så længe, som undersøgelsen tager, men du kan aftale med personalet, at du kan få lov at bevæge dig lidt på lejet mellem sekvenserne. 

 

Nogle patienter føler sig utrygge ved de snævre pladsforhold i scanneren (klaustrofobi). Hvis du lider af klaustrofobi, kan du få beroligende medicin før undersøgelsen eller få lov at se maskinen på forhånd, så du kan forberede dig mentalt. 

 

Er der noget, jeg skal passe på med bagefter? 

Hvis du har fået tarmafslappende middel i blodåren, kan du opleve lette synsforstyrrelser i kortere tid. Dette vil ikke forhindre, at du kører bil efter undersøgelsen. Hvis du har fået beroligende medicin, må du ikke køre bil bagefter. 

Hvordan forbereder jeg mig?

Du kan som regel blive scannet i dit private tøj, men der er en række begrænsninger, du skal være opmærksom på. 

  • Hvis der er metalknapper, lynlåse, BH-bøjler og lign. kan det være nødvendigt, at du tager dit tøj af.
  • Du må ikke bære sminke, fordi nogle former for sminke indeholder jern.
  • Alle former for magnetkort (dankort, sygesikringsbevis mm.) høreapparater, mobiltelefoner og anden elektronik skal deponeres uden for scanner-rummet, da magnetfeltet ødelægger dem.
  • Hårspænder, smykker, lommekniv og briller må ikke medtages, da de kan flyve ind i scanneren pga. magnetfeltet og skabe farlige situationer.

Når du bliver indkaldt til undersøgelsen, vil du få et brev, hvor det meget nøje er forklaret, hvordan du skal forholde dig, hvis du fx skal møde fastende. Det er vigtigt, at du overholder disse anbefalinger, da undersøgelsen i værste fald ellers kan blive ubrugelig.  

 

Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal forberede dig, så ring til røntgenafdelingen i god tid, her vil personalet kunne informere dig grundigt. Det er altid en god idé at drikke rigeligt før og efter en MR-scanning, hvor du har fået kontrast.  

Særlige hensyn

Den læge, der henviser til MR-scanning, skal udfylde et skema, som røntgenafdelingen har udformet. Her skal lægen angive, om du har pacemaker, insulinpumper eller andre mekaniske proteser, og om der er andet metal i kroppen, granat- eller svejsesplinter, løse proteser, nylige isatte klips ved operationer etc. 

Det er vigtigt, fordi MR-scanneren har et meget stærkt magnetfelt, og metal i kroppen, der ikke sidder godt fast, kan flytte sig, og pacemakere og anden mekanik kan ødelægges. 

 

Du kan godt blive scannet, selvom du har spiral i livmoderen, hofte- og knæledsprotese eller plomber i tænderne. 

 

Lægen skal i nogen tilfælde undersøge, om din nyrefunktion tillader, at du kan få kontrast sprøjtet ind i en blodåre. Det kan derfor blive nødvendigt, at lægen henviser dig til en blodprøve for din nyrefunktion, før du får foretaget scanningen. 

Graviditet

Kan foretages i visse situationer.

Det er ikke blevet bevist, at MR-scanning er risikabelt for gravide, men man forsøger som regel at udsætte undersøgelsen til efter fødslen. Man prøver også at undgå, at gravide får kontraststof til MR-scanning, selvom det ikke er bevist, at kontraststoffet er skadeligt for fosteret. 

 

Amning

Kan foretages

MR-scanning i sig selv har ingen betydning for amning. Det påvirker ikke mælken, og det er ikke farligt for det diende barn. Hvis du får kontrast indsprøjtet i en blodåre, mens du ammer, kan du malke ud det første døgn efter og kassere mælken. 

Andre forhold

Svar på undersøgelsen 

Dette skal du aftale med den læge, der har henvist dig til undersøgelsen. 

 

Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om. 

Skriv evt. en huskeseddel.  

  • Hvornår får jeg svar på undersøgelsen?
  • Hvordan får jeg svar? (samtale eller brev)
  • Hvem giver mig svar?
  • Overvej, om du skal have en pårørende med, når du får svar på undersøgelsen.