Kræft i livmoderen

Revideret: 08.03.2016

Hvad er Kræft i livmoderen?

Kræft i livmoderen (corpuscancer) er en ondartet sygdom, som er opstået i den slimhinde, der omslutter hulheden inden i livmoderen. Læs også artiklen Generelt om kræft

Symptomer

Det første og som regel eneste symptom er uregelmæssige blødninger. Før overgangsalderen kan symptomerne være uregelmæssige blødninger, pletblødninger eller blodigt udflåd mellem menstruationerne. Efter overgangsalderen kan symptomerne være enkeltstående blødningsepisoder. 

Hvordan forløber sygdommen?

Kræft i livmoderen begynder som en kræftsvulst i livmoderslimhinden (endometriekræft). Når svulsten vokser, kan den brede sig ned i livmoderens muskulatur og eventuelt vokse ud gennem livmoderen. Sygdommen kan også brede sig via lymfekarrene til bækkenets lymfeknuder eller via blodbanen til leveren og  lungerne. Langt de fleste med livmoderkræft i et tidligt stadium bliver helbredt (80-90%). Hvis sygdommen vokser ud gennem livmoderen og operation ikke er muligt, eller der er opstået metastaser, er chancen for at blive helbredt dårlig.  

Hvem får sygdommen?

Sygdommen rammer mest overvægtige 50-60-årige kvinder, som samtidig har sukkersyge og forhøjet blodtryk. Livmoderkræft optræder meget sjældent hos kvinder under 40 år. 

Hvad er årsagen til kræft i livmoderen?

Årsagen til livmoderkræft kender vi ikke. Men kvinder med meget kvindeligt kønshormon (østrogen) og kvinder, som ikke har ægløsning, får hyppigere sygdommen end andre.

Undersøgelser ved kræft i livmoderen

Hvis lægen har mistanke om, at du har kræft i livmoderen, får du foretaget en udskrabning fra livmoderslimhinden. En mikroskopisk undersøgelse af materialet kan herefter vise, om du har kræft. Hvis du bløder efter overgangsalderen uden at få hormonbehandling, kan du også blive undersøgt med ultralydsscanning, hvor lægen måler tykkelsen af din livmoderslimhinde. Hvis slimhinden er mindre end 4-5 mm tyk, er det ret usandsynligt, at der er tale om kræft. 

Behandling af kræft i livmoderen

Operation 

Behandlingen består først og fremmest i operation, hvor du får fjernet livmoderen, begge æggestokke og æggelederne. Hvis kræftcellerne er vokset ned i livmoderhalsen eller dybt i livmoderens muskulatur, eller såfremt kræftcellerne er særligt aggressive, vil du også ved operation få fjernet lymfeknuderne i underlivet for at undersøge om kræften har spredt sig. Såfremt der ikke påvises spredning, er du færdigbehandlet. Såfremt der er spredning til lymfeknuderne i underlivet, skal du også have supplerende strålebehandling.
Når lymfeknuderne i underlivet fjernes, er der ca. 10%, som udvikler kronisk hævede ben. 

 

Strålebehandling
Den supplerende strålebehandling består i 25 udvendige behandlinger rettet mod bækkenregionen. Under og efter strålebehandlingen kan du få diarré og svie, når du lader vandet.

Cytostatika 

Patienter med kræft i livmoderen kan blive behandlet med flere celledræbende midler (cytostatika). Har kræften bredt sig til leveren eller lungerne, får du enten hormonbehandling eller celledræbende behandling (kemoterapi) afhængigt af, om kræftcellerne er følsomme for hormon eller ej. 

 

Kemoterapi kan give kvalme - derfor vil du få kvalmestillende medicin umiddelbart før kemoterapien og i de følgende dage.  

 

Du kan få mere information om din sygdom ved Kræftens Bekæmpelse

Lægemidler

Celledræbende midler

 

Kræft er forstyrrelser i cellernes normale regulering af vækst, modning, deling og død, hvilket resulterer i, at kræft vokser uhæmmet. De celledræbende midler skal ophæve disse forstyrrelser - først og fremmest ved at dræbe kræftcellerne. Der findes flere slags celledræbende midler, der hver på sin måde indvirker på kræftcellernes livscyklus. Stofferne inddeles i en række undergrupper, alt efter hvad de indeholder, og hvordan de virker: 

 

Celledræbende midler (cytostatika): 

  • Alkylerende midler
  • Antimetabolitter
  • Antimitotika
  • Topoisomerasehæmmere

Fælles for kemoterapi (behandling med cytostatika) er, at de celledræbende midler i starten af behandlingen virker hæmmende på cellernes evne til at dele sig. På længere sigt virker midlerne celledræbende. Normale celler og kræftceller har de samme mekanismer ved celledeling. Derfor rammer kemoterapi også normale cellers delingsproces og især de celler, der deler sig hurtigt, fx hårceller, slimhindeceller og blodceller. Ved at give kemoterapi i kure (serier) - normalt med 1-3 ugers mellemrum - opnår man, at kroppens normale celler kan nå at komme sig. Kræftceller har sværere ved at komme sig igen. Resultatet er, at antallet af kræftceller falder efter hver behandlingsserie, mens kroppens normale celler bliver gendannet. 

 

Håndtering af cytostatika - forholdsregler for plejepersonale 

Kemoterapi bliver primært nedbrudt i leveren eller udskilles med urin og afføring. Størstedelen bliver udskilt i løbet af de første par døgn. Sygehuspersonalet, hjemmeplejen og andre, der tager sig af patienter i kemoterapi, skal beskytte sig ved at bruge kittel og gummihandsker. Det skal sikre, at de ikke løber nogen helbredsmæssig risiko ved at arbejde i mange år med kemoterapi. Der er ingen risiko for pårørende, som kun er i nærheden af disse stoffer i kort tid. Men en god hygiejne er vigtig, både for patienten og for de pårørende. Det gælder både den personlige hygiejne og vask af tøj, linned og toilet.
Arbejdstilsynets vejledning orienterer om risiko ved arbejde med cytostatika og visse andre lægemidler i forbindelse med pleje og behandling. 

Alkylerende midler mod kræft i livmoderen
Antimitotika mod kræft i livmoderen
Topoisomerasehæmmere mod kræft i livmoderen

Hormoner og antihormoner til behandling af kræft

Nogle kræftformer stimuleres af de naturligt forekommende hormoner i kroppen. Kræftsygdommen kan derfor behandles med et andet hormon eller et antihormon, der hindrer, at det stimulerende hormon kan virke på kræftcellen. 

I kræftbehandlingen inddeles hormoner og antihormoner i flg. undergrupper: 

 

Hormoner 

  • Østrogener
  • Gestagener
  • GnRH-agonister
  • Somatostatinanaloger

Antihormoner 

  • Antiøstrogener
  • Antiandrogener
  • Aromatasehæmmere
Gestagener mod kræft

Behandling med gestagener i høje doser over længere tid nedsætter mængden af østrogen i blodet. Gestagener kan derfor anvendes i behandlingen af de hormonfølsomme former for brystkræft og kræft i livmoderen

Forfattere