Transportsyge

Revideret: 26.06.2018

Hvad er Transportsyge?

Transportsyge er fælles navn for søsyge, køresyge og luftsyge. De tre typer af transportsyge har samme symptomer og samme årsag. Hvis du nemt bliver søsyg, bliver du sikkert også nemt køresyg og luftsyg. 

Symptomer

De første symptomer på transportsyge er, at du bliver stille og lidt indadvendt. Mange får hovedpine, bliver triste og søvnige. Fortsætter påvirkningen, eller bliver den stærkere, får du mere ubehagelige symptomer. Det begynder tit med, at du bliver lidt rød i hovedet og begynder at svede. Derefter bliver du meget bleg. Du bliver tør i munden og får Kvalme, og til sidst kaster du op. Selv om skibet lægger til kaj, eller bilen standser, kan symptomerne fortsætte i flere timer efter. Det kan føles, som om jorden gynger, når du går i land. 

Hvordan forløber sygdommen?

Transportsyge er en ubehagelig tilstand, hvor du føler dig meget syg i forbindelse med sø, bil eller luftrejser. Men du bliver rask igen senest i løbet af et par timer efter, at rejsen er slut, og du får ingen mén af det. 

Hvem får sygdommen?

Alle kan få transportsyge. Mange tror ikke, at de kan få søsyge, men det afhænger af, hvor voldsomme og uvante bevægelser, de udsættes for. Børn er mere følsomme end voksne, og kvinder er ofte mere følsomme end mænd. Tilbøjeligheden til transportsyge aftager normalt med alderen, ligesom den aftager, hvis du gentagne gange udsætter dig for det, der gør dig dårlig. 

Hvad er årsagen til transportsyge?

Balancecentret i hjernen er vant til at få oplysning om bevægelser fra både synet, benene og det indre øre. Balanceorganet i det indre øre opfatter kun hurtige bevægelser, og derfor har det svært ved at give hjernen besked, når du er udsat for en langsom bevægelse, som når en bil drejer, eller en båd gynger. Synet kan derimod godt opfatte, hvilke bevægelser der foregår. På den måde bliver balancecentret i tvivl om, hvad der egentlig sker. Man mener, at det er den konflikt i hjernen, der er årsag til, at du får transportsyge. 

Undersøgelser ved transportsyge

Der er ingen grund til at undersøge dig nærmere, hvis du har tendens til transportsyge. 

Behandling af transportsyge

Hvad kan jeg selv gøre? 

Hvis du på forhånd har en klar fornemmelse for hvilke bestemte egenskaber, den kommende bevægelse har, kan dit balancecenter bedre håndtere situationen, og du er mindre tilbøjelig til at blive syg. Ligger du ned, har balancecentret ikke brug for så præcise oplysninger, som når du står op, og konflikten mellem synet og det indre øre er derfor ikke så betydningsfuldt. Hvis dit balancecenter i hjernen har erfaring med de bevægelser, du udsætter dig for, kan du tåle meget mere. Du bliver fx søstærk af at sejle meget. 

Derudover er der et par gode råd, du kan følge: 

  • Børn med tilbøjelighed til køresyge skal sidde sådan i bilen, at de kan se ud og følge med i bilens bevægelser. Det værste, du kan gøre, er at give dem noget at læse i.
  • Er du ude at sejle, skal du kunne følge skibets bevægelser med øjnene. Hvis du føler, at søsygen er på vej, skal du lægge dig ned.

 

Medicinsk behandling 

Forskellige midler mod transportsyge kan forhindre eller lindre symptomerne. Det er vigtigt, at du begynder behandling inden rejsen, for hvis du først er begyndt at kaste op, kan du ikke holde en tablet i dig. 

Lægemidler

Midler mod transportsyge

Der er to forskellige typer lægemidler, der virker på transportsyge: 

  • antihistaminer
  • hyoscin (scopolamin).

    Det er ikke alle antihistaminer, der virker på transportsyge. De antihistaminer, der hjælper, virker samtidig sløvende, så derfor er det en dårlig idé at tage antihistaminer, hvis det er dig selv, der kører. Det er typisk for alle antihistaminer, at de ikke virker lige godt på alle mennesker. Du må derfor prøve dig frem for at finde det middel, der er bedst for netop dig.

    Man har i mange år vidst, at hyoscin var meget effektivt mod transportsyge, men hvis man tager det som tabletter, virker det kun i kort tid, og det kan være svært at finde den dosis, der virker uden for mange bivirkninger. Man har derfor fremstillet et plaster (Scopoderm®), der anbringes på huden bag øret, hvorefter hyoscin langsomt trænger gennem huden ind i blodet. Grunden til, at plastret skal sættes bag øret, er, at huden på det sted er velegnet til at optage lægemidler. Man må ikke bruge mere end et plaster ad gangen, og man skal følge den vejledning, der er på indlægssedlen.

Forfattere

Lars Bjerrum (Forfatter)