Scopoderm® bruges til behandling af

Transportsyge

Dispenseringsformer

depotplastre

Scopoderm®

 

Scopoderm® er et middel mod transportsyge. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Scopoderm® anvendes mod transportsyge, dvs. søsyge, køresyge og luftsyge. 

Dosering

Findes som depotplastre.
 

Voksne og børn over 10 år.  

  • Ét depotplaster hvert 3. døgn. 
  • Plasteret placeres på et hårfrit, tørt hudområde bag det ene øre mindst 5-6 timer før afrejse. 
  • Man kan anvende et nyt plaster efter 3 døgn, men det gamle plaster skal først fjernes, og der bør gå mindst 12 timer før et nyt depotplaster påsættes bag det andet øre. 
  • Behandlingen kan efter behov afbrydes ved at fjerne plastret. Virkningen ophører dog ikke med det samme.

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) Træthed.
Mundtørhed.
Døsighed, Søvnighed.
Uskarpt syn.
Almindelige (1-10%) Ubehag på påføringsstedet.
Forstoppelse.
Øjenlågsirritation.
Ikke almindelige (0,1-1%) Manglende vandladning.
Sjældne (0,01-0,1%) Forvirring, Koncentrationsbesvær.
Meget sjældne (under 0,01%) Balanceforstyrrelser, Svimmelhed.
Akut grøn stær, Høretab.
Ukendt hyppighed Hallucinationer.
Dobbeltsyn, Synsforstyrrelser.
  • Hos patienter med epilepsi kan der forekomme kramper. Der kan være problemer med at holde balancen - ofte flere dage efter, at plasteret er fjernet.

Bør ikke anvendes

Scopoderm® bør ikke anvendes: 

  • ved visse former for forhøjet tryk i øjet (grøn stær)
  • til børn under 10 år
  • ved overfølsomhed over for indholdsstofferne.

Særlige advarsler

Scopoderm® skal anvendes med forsigtighed: 

  • til mænd med forstørret prostata, da vandladningen kan gå i stå
  • ved spiserørsbrok
  • ved mavemundsforsnævring.
  • til ældre 
  • ved epilepsi
  • til personer med dårligt fungerende nyrer eller lever 
  • alkohol forstærker midlets sløvende virkning.

Plastret skal pga. indhold af aluminium fjernes inden scanningsundersøgelse. 

  

Bemærk: Man bør vaske hænderne efter at have rørt ved plastret, og efter fjernelsen af plastret bør man vaske det hudområde, hvor plastret har siddet. 

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
 

  • Scopoderm® kan forstærke den sløvende virkning af sovemidler. 
  • Scopoderm® kan nedsætte virkningen af øjenmidlet pilocarpin.

Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Amning

Trafik

Forsigtighed tilrådes ved motorkørsel og maskinbetjening.Vurderes det, at patienten ikke kan føre køretøj på betryggende vis, kan motorkørsel være strafbart i lighed med spritkørsel og skal undgås.Forsigtighed tilrådes ved motorkørsel og maskinbetjening.

Bloddonor

Virkning

Virker på ukendt måde. 

Håndtering og holdbarhed

  • Plastret er cirkulært (diameter: 17,8 mm).
  • Bemærk: Det brugte plaster indeholder stadig aktivt lægemiddel og skal derfor kasseres på samme måde som anden medicin.

Lægemiddelformer

Depotplastre. 1 depotplaster afgiver 1 mg hyoscin over 72 timer. 

Hjælpestoffer

Andre:
Paraffinolie : depotplastre 1 mg/72 timer
Polyisobutylen : depotplastre 1 mg/72 timer

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Håndkøb depotplastre 1 mg/72 timer 2 stk. 107,70
Håndkøb depotplastre 1 mg/72 timer  (2care4) 2 stk. 103,85
Håndkøb depotplastre 1 mg/72 timer  (Orifarm) 2 stk. 105,50

Identifikation og foto

Depotplastre  1 mg/72 timer

Farve: Beige
Mål i mm: 18 x 18
Scopoderm 1 mg/72 timer
 
 
 
 
 
 
 

Revisionsdato

2016-07-26. Priserne er dog gældende pr. mandag den 26. september 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...