Bunalict® bruges til behandling af

Medicinmisbrug
Stofmisbrug

Dispenseringsformer

sublinguale resoribletter

Bunalict®

N07BC51
 

Bunalict® er et middel til forebyggelse af abstinenssymptomer hos narkomaner. Kombinationspræparat. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Bunalict® anvendes som led i en omfattende behandling, der inkluderer lægelig og psykosocial pleje, for at undgå abstinenssymptomer hos personer, der er afhængige af morfin eller morfinlignende stoffer. 

Dosering

Findes som resoribletter, der lægges under tungen. 

Når midlet tages normalt, har naloxon ingen effekt og der doseres efter indholdet af buprenorphin. 

 

Behandlingsstart 

Behandlingen indledes ved første tegn på abstinenser (ca. 8 timer efter sidste indtag af heroin og 1-2 døgn efter sidste indtag af metadon). 

 

  • 1. dag: sædvanligvis 4 mg stigende med 2 mg hver 1.-2. time til ophør af abstinenser/stoftrang. Døgndosis vil oftest være 8-16 mg, men i nogle tilfælde op til 24 mg.
  • 2. dag: Samme dosis som 1. dag, evt. suppleret med 2-4 mg efter behov
  • 3. og 4. dag: Man opnår sædvanligvis at være uden abstinenser og stoftrang ved 8-24 mg pr. dag (i særlige tilfælde kan doser op til 32 mg pr. dag dog være nødvendige).

Er man i behandling med metadon, anbefales det at reducere metadondosis til under 60 mg dgl., før man skifter til buprenorphin. Behandling med buprenorphin startes først, når man har abstinenssymptomer (oftest først 24 timer eller længere efter sidste methadondosis).  

 

Vedligeholdelsesbehandling 

Sædvanligvis 8-16 mg dgl. Dosisintervallet kan evt. øges til hver 2. dag eller 3 gange ugentligt. Højeste dosis er normalt 24 mg pr. dag, men enkelte kan have behov for større doser. Nedtrapning bør foretages gradvist. 

 

Bemærk: 

  • Man bør kende graden af opioidafhængighed og tidspunktet for sidste indtag af opioider, før behandlingen startes.
  • Manglende erfaring vedr. behandling af børn under 15 år.
  • Manglende erfaring vedr. behandling af ældre over 65 år.
  • Resoribletterne må ikke synkes eller tygges.

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Forstoppelse, Kvalme.
Hovedpine, Søvnløshed.
Øget svedtendens.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Feber, Influenzalignende symptomer, Kraftesløshed, Kuldegysninger, Smerter, Utilpashed, Vægttab.
Diarré, Fordøjelsesbesvær, Leverpåvirkning, Luft fra tarmen, Mavesmerter, Opkastning.
Afslapning af karrenes muskler, Forhøjet blodtryk, Halsbetændelse, Hoste, Høfeber, Væskeophobning i fx arme og ben.
Brystsmerter.
Ledsmerter, Muskelkramper, Muskelsmerter, Rygsmerter.
Angst, Depression, Faldtendens, Migræne, Nervøsitet, Svimmelhed, Søvnighed, Tankeforstyrrelser, Ændring i hudens følesans, Øget muskelspænding.
Hudkløe, Hududslæt, Nældefeber.
Nedsat sexlyst, Rejsningsproblemer, Unormal urin.
Dovent øje, Ændret tåredannelse.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Hedeslag, Lav legemstemperatur.
Astma, Blodprop i hjertet, Hjertekrampe, Langsom puls, Lavt blodtryk, Åndenød.
Betændelse i lymfekirtler, Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
For meget fedt i blodet, Forhøjet blodsukker, Lavt blodsukker.
Ledbetændelse.
Aggressivitet, Hukommelsesbesvær, Kramper, Opstemthed, Rysten, Sløvhed, Talebesvær, Ufrivillige rykkende bevægelser, Uro og rastløshed, Uvirkeligheds- eller fremmedfølelse over for egen person/eget udseende eller dele af ens krop.
Alvorlig hudreaktion, Hårtab.
Allergiske reaktioner.
Betændelse i og omkring skeden, Blod i urinen, Blødning fra livmoderen, Manglende vandladning, Nyresten, Protein i urinen, Udebleven menstruation, Urinvejsinfektion.
Øjenbetændelse.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Leverbetændelse, Ødelæggelse af levercellerne.
Blodtryksfald når man rejser sig, Muskelsammentrækninger i luftrørene, Nedsat vejrtrækning.
Besvimelsesanfald, Hallucinationer, Hjernebetændelse pga. leversygdom.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Nyresvigt ved alvorlig leversygdom.

Bør ikke anvendes

Ved meget dårligt fungerende lunger eller lever bør midlet ikke anvendes. Bør desuden ikke anvendes ved akut alkoholforgiftning. 

Særlige advarsler

  • Midlets sløvende og åndedrætshæmmende virkning forstærkes af alkohol.
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved lavt blodtryk, vejrtrækningsbesvær, forstørret prostata, dårligt fungerende lever eller nyrer samt ved tilstande med øget tryk i kraniet.
  • Ved udtalt mundtørhed kan det være vanskeligt at anvende resoribletter.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • En række midler (bl.a. visse midler mod svamp, visse antibiotika og visse midler mod HIV) kan øge virkningen af Bunalict®.
  • Benzodiazepiner (beroligende midler) kan øge Bunalict®s sløvende virkning.
  • Phenobarbital (epilepsimiddel) kan øge Bunalict®s sløvende og åndedrætshæmmende virkning.
  • Bunalict® kan øge virkningen af sovemedicin, midler mod depression og midler mod psykoser.
  • Samtidig behandling med MAO-hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom) kan give kramper, forhøjet temperatur og ændret blodtryk.

Trafik

Forsigtighed tilrådes ved motorkørsel og maskinbetjening.Vurderes det, at patienten ikke kan føre køretøj på betryggende vis, kan motorkørsel være strafbart i lighed med spritkørsel og skal undgås.Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening.

Bloddonor

Må ikke tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Doping

Anvendelse af Bunalict® medfører udelukkelse fra sportsstævner.  

Schengen-attest (pillepas)

Præparatet kræver pillepas ved rejser til Schengen-lande.
Se Medicin på rejsen.

Virkning

Virker ved at forhindre abstinenssymptomer.
Naloxon er tilsat for at forhindre, at Bunalict® kan misbruges, idet naloxon ophæver virkningen af buprenorphin, hvis Bunalict® opløses og indsprøjtes i en blodåre.
Hvis resoribletten synkes, er den næsten uden virkning. 

Halveringstiden I blodet () er 20-36 timer for buprenorphin og ca. 1,2 timer for naloxon. 

Lægemiddelformer

Resoribletter. 

1 resoriblet indeholder: 

  • 2 mg buprenorphin (som hydrochlorid) og 0,5 mg naloxon (som hydrochlorid)
  • 8 mg buprenorphin (som hydrochlorid) og 2 mg naloxon (som hydrochlorid).

Hjælpestoffer

Smag:
Citron : sublinguale resoribletter 2+0,5 mg, sublinguale resoribletter 8+2 mg
Lime : sublinguale resoribletter 2+0,5 mg, sublinguale resoribletter 8+2 mg
Andre:
Lactose : sublinguale resoribletter 2+0,5 mg, sublinguale resoribletter 8+2 mg

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept sublinguale resoribletter 2+0,5 mg 7 stk. (blister) 93,30
Recept sublinguale resoribletter 8+2 mg 7 stk. (blister) 243,00
Recept sublinguale resoribletter 2+0,5 mg 28 stk. (blister) 304,00
Recept sublinguale resoribletter 8+2 mg 28 stk. (blister) 898,85

Substitution

sublinguale resoribletter 2+0,5 mg
Suboxone Indivior, Buprenorphin, Naloxon, sublinguale resoribletter 2 mg+0,5 mg
 
sublinguale resoribletter 8+2 mg
Suboxone Indivior, Buprenorphin, Naloxon, sublinguale resoribletter 8 mg+2 mg
 

Foto og identifikation

Sublinguale resoribletter  2+0,5 mg

Præg:
N2,
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 6,5 x 6,5
Vi har desværre pt. ikke et foto af denne dispenseringsform og styrke
 

Sublinguale resoribletter  8+2 mg

Præg:
N8,
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 10,5 x 10,5
Vi har desværre pt. ikke et foto af denne dispenseringsform og styrke
 
 
 
 

Revisionsdato

2018-07-11. Priserne er dog gældende pr. mandag den 5. november 2018
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...