Promixin®

J01XB01
 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Pulver til infusionsvæske (indsprøjtning) 

 

Pulver til opløsning til nebulisator (inhalation) 

Dosering

Findes som pulver til infusionsvæske og pulver til opløsning til nebulisator. 


Pulver til infusionsvæske (indsprøjtning) 

  • Voksne og unge
    • Sædvanligvis 9 mill. IE i døgnet fordelt på 2-3 doser.
  • Børn med legemsvægt under 40 kg
    • Sædvanligvis 75.000-150.000 IE pr. kg legemsvægt i døgnet fordelt på 3 doser.
  • Nedsat dosis ved dårligt fungerende nyrer.

 

Pulver til opløsning til nebulisator (inhalation) 

  • Voksne og børn over 2 år
    • Sædvanligvis 1-2 mill. IE 2-3 gange i døgnet.
  • Børn under 2 år
    • 0,5-1 mill. IE 2 gange i døgnet. Højst 2 mill. IE i døgnet.
  • Bemærk:
    • Opløsning til nebulisator inhaleres ved hjælp af forstøverapparat (nebulisator).

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Smagsforstyrrelser*.
Hoste*, Irritation i halsen*, Talebesvær*, Åndenød*.
Muskelsvaghed**.
Hovedpine**, Ændring i hudens følesans**.
Hudkløe**.
Forhøjet kreatinin i blodet**, Påvirkning af nyrerne**.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Feber*, Kraftesløshed*, Træthed*.
Kvalme*, Opkastning*.
Astma*, Muskelsammentrækninger i luftrørene*, Ophostning af blod*, Trykken for brystet*.
Ledsmerter*.
Svimmelhed*.
Tinnitus*.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Tandsmerter*.
Angst*, Kramper*, Søvnighed*.
Overfølsomhed*.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Nyresvigt**.
Ikke kendt. Svamp i munden*.
Besvær med at styre arme og ben**.

* Kun set efter inhalation af opløsning til nebulisator. 

** Kun set efter indsprøjtning af infusionsvæske. 

Bør ikke anvendes

Promixin® bør ikke anvendes ved: 

  • Overfølsomhed over for polymixiner, som er den type antibiotika, som  Promixin® tilhører.
  • Den sjældne muskelsygdom myasthenia gravis.

Særlige advarsler

Promixin® skal anvendes med forsigtighed ved: 

  • Dårligt fungerende nyrer.
  • Den sjældne arvelige sygdom porfyri, der viser sig ved kolikagtige smerter i maven, ledsaget af kvalme og opkastning.
  • Forud for inhalation af Promixin® anbefales det at anvende et astmamiddel, der afslapper den glatte muskulatur i lungerne, så luftpassagen lettes.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Promixin® kan forlænge virkningen af visse muskelafslappende mider.
  • Samtidig brug af antibiotika, der kan beskadige nyrerne (fx aminoglykosider og vancomycin), øger risikoen for nyreskader.

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Virkning

  • Virker ved at ødelægge bakteriernes cellevæg, så de går til grunde.
  • Halveringstiden i blodet () er sædvanligvis 3-4 timer; men hos kritisk syge kan den være forlænget til 9-18 timer.

Håndtering og holdbarhed

Håndtering 

 

  • Tilberedning af opløsning til nebulisator
    • Pulveret opløses i sterilt vand eller anden udleveret steril opløsning. Anvend den mængde væske, som din læge har oplyst.
    • Se endvidere indlægssedlen.

Holdbarhed 

 

Brugsfærdig opløsning til nebulisator i originalt hætteglas kan evt. opbevares i højst 24 timer i køleskab (2-8°C), men bør anvendes umiddelbart. 

Lægemiddelformer

Pulver til infusionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 1 mill. IE svarende til ca. 80 mg colistimethatnatrium. 

Pulver til opløsning til nebulisator. 1 hætteglas indeholder 1 mill. IE svarende til ca. 80 mg colistimethatnatrium. 

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept pulver til infusionsvæske, opl. 1.000.000 IE 10 stk. 985,55
Recept pulver til opløsning til nebulisator 1.000.000 IE 30 stk. uden disc 2.348,40
Recept pulver til opløsning til nebulisator 1.000.000 IE  (Orifarm) 30 stk. uden disc 2.154,00
Recept pulver til opløsning til nebulisator 1.000.000 IE  (2care4) 30 stk. uden disc 2.325,00
Recept pulver til opløsning til nebulisator 1.000.000 IE  (2care4) 30 stk. med disc Udgået 08-10-2018

Substitution

pulver til opløsning til nebulisator 1.000.000 IE
Tadim (Parallelimport), Colistimethatnatrium, pulver til opløsning til nebulisator 1.000.000 IE
 
 
 
 

Revisionsdato

2018-05-15. Priserne er dog gældende pr. mandag den 5. november 2018
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...