Cystoskopi

Revisionsdato: 18.09.2017

Hvorfor skal jeg have denne undersøgelse?

Der kan være flere grunde til, at du skal have lavet en cystoskopi. De mest almindelige er:  

  • undersøgelse af blæren, hvis du fx har blod i urinen
  • undersøgelse ved fremfald af livmoder og blære eller forstørret prostata
  • kontrol efter behandling af fx kræft i blæren, for at undersøge, om sygdommen er kommet igen,
  • andre undersøgelser, fx udtagelse af vævsprøve (biopsi) fra blæren og måling af, hvor meget urin blæren kan rumme.

Hvad er en skopi?

En skopi består i at udnytte kroppens naturlige åbninger til at få adgang til at undersøge organer. En skopi kaldes også en kikkertundersøgelse. 

 

Der benyttes et fleksibel, manøvrerbart skob (tynd slange af plastik), som på spidsen har monteret en videochip svarende til den, der kendes fra moderne videokameraer. Herved kan lægen få adgang til at "se" direkte på slimhinder og organer. Skopet er desuden udstyret med en kanal, der gør det muligt at udtage en vævsprøve (biopsi). 

Hvad kan undersøgelsen vise?

Blærens slimhinde kan undersøges systematisk. Slimhinden er normalt lys og glat, og man kan se de små blodkar, som ligger lige under slimhinden. Man kan se, hvor de to urinledere munder ud i blæren og observere, at der løber små portioner urin ud fra dem og ind i blæren. Ved undersøgelsen efterses også urinrøret i forbindelse med, at kikkerten føres til og fra blæren. Hos mænd kan man til en vis grad også bedømme prostata (blærehalskirtlen), der ligger rundt om den øverste del af mandens urinrør. 

 

En cystoskopi kan vise tegn på at der er sygdom i blære og urinveje. Det kan være:  

 

Svulster i urinblæren 

Svulster i urinblæren opstår stort set altid i slimhinden og vil derfor kunne ses ved en kikkertundersøgelse. Der kan være tale om helt godartede svulster (som dog skal fjernes ved en kikkertoperation) og om kræftsvulster. Generelt kan man ikke med sikkerhed vurdere, om en svulst er godartet eller ondartet (kræft) kun ved at se på den ved kikkertundersøgelsen. Det kan først afgøres ved en efterfølgende kikkertoperation, hvor hele eller dele af svulsten fjernes og sendes til undersøgelse. 

 

Røde pletter i blæren 

Hvis du har blærebetændelse, bliver blærens slimhinde rød og irriteret. Man bør som udgangspunkt ikke lave en kikkertundersøgelse, hvis du har blærebetændelse, men der kan være undtagelser. Rødme af slimhinden kan også være tegn på forstadier til kræft i blæren og på mere specielle betændelsesformer, som ikke skyldes bakterier. En endelig afklaring vil kræve en kikkertundersøgelse, evt. operation i narkose med prøvetagning (biopsi) af det røde område. 

 

Sten i blæren 

Nogle mennesker danner sten i urinblæren, ofte fordi de tømmer blæren dårligt. Stenene kan blive store og /eller mange og skal som regel fjernes enten ved en kikkertoperation eller ved en operation gennem maveskindet. 

 

Udposninger på blæren 

Udposninger på blæren er ret almindeligt. Som regel kræver de ingen behandling eller kontrol. Hvis udposningerne er store og ikke tømmes ved vandladningen, kan de fx være årsag til vedvarende blærebetændelser, så er det en god ide at søge behandling. Det kan en sjælden gang være nødvendigt at fjerne udposningerne enten ved en kikkertoperation eller ved en operation gennem maveskindet. 

 

Forsnævringer i urinrør eller på overgangen mellem urinrør og blære 

Forsnævringer skyldes ofte arvæv pga. af tidligere operation eller infektion i urinvejene. Forsnævringen kan evt. udblokkes ved hjælp af specielle sonder, men den kan være så udtalt, at endoskopet (kikkerten) ikke kan føres forbi, og man lægger så patienten i narkose.  

 

Hvordan foregår undersøgelsen?

Der findes to forskellige typer endoskoper (kikkerter) til brug ved cystoskopier: 

 

  • Et fleksibelt endoskob, der er tyndt og bøjeligt og har cirka samme tykkelse som en blyant. Cystoskopi med denne type skop foretages i lokalbedøvelse med brug af en bedøvende gel. Undersøgelsen foretages ambulant og kræver ingen særlig forberedelse.

 

  • Et stift endoskop af metal, som er lidt tykkere end det fleksible skop. Cystoskopi med denne type skop foretages som regel i rygmarvsbedøvelse eller fuld narkose under en kortvarig indlæggelse, evt. bare én dag. Forberedelsen til denne type cystoskopi er lidt mere omfattende på grund af narkosen.

 

Undersøgelsen begynder med, at man først vasker urinrørets munding, så området er sterilt. Så føres en lokalbedøvende gel ind i urinrøret. Endoskopet føres derefter forsigtigt op igennem urinrøret til blæren, som derefter undersøges. Under undersøgelsen hældes saltvand i blæren gennem en tynd kanal i skopet. Det gør man både for bedre at kunne se noget og for at spile blæren ud, så alle områder i blæren kan efterses. 

 

Man kan tage lidt urin ud fra blæren, i forbindelse med cystoskopien, for at undersøge, om der er unormale celler i urinen. Det kan være tegn på en svulst i urinvejene, eller tegn på en urinvejsinfektion. 

 

Vævsprøver 

Ved en cystoskopi kan man også udtage vævsprøver (biopsier) fra områder i blæren, hvor slimhinden ikke ser normal ud. Man bruger en lille "bidetang", som føres igennem en kanal i skopet. Området, hvor prøven tages, brændes kortvarigt efter "biddet" for at stoppe blødende blodkar. Hvis der er egentlige svulster i blæren, er det som regel nødvendigt med en mere omfattende kikkertoperation for at vurdere og behandle svulsten. 

 

Blåt lys 

I specielle tilfælde laver man, udover en almindelig cystoskopi, hvor man ser med hvidt lys, en cystoskopi med blåt lys. Nogle forandringer i blæren ses bedre i blåt lys. Før undersøgelsen indhældes i disse tilfælde et specielt, såkaldt fluorescerende stof i blæren, som får disse forandringer i blæren til at fremstå røde på en blå baggrund. En cystoskopi med blåt lys vil altid blive foretaget med et stift endoskop af metal, da der er stor sandsynlighed for, at der skal udtages vævsprøver eller fjernes forandringer. De gennemføres derfor stort set altid i rygmarvsbedøvelse eller fuld narkose. 

 

Hvor lang tid tager undersøgelsen? 

Selve undersøgelsen, fra kikkerten indføres til den fjernes igen, tager som regel kun 3-10 minutter - lidt længere tid, hvis man skal tage vævsprøver eller se med blåt lys. 

 

Gør det ondt? 

Ved indføring af den lokalbedøvende gel kan det svie lidt i urinrøret, og selve indføringen af endoskopet til blæren kan også være forbundet med lidt ubehag. Det er især hos mænd, da deres urinrør er 15-20 cm langt og "bøjet", mens urinrøret hos en kvinde kun er ca. 4 cm langt og lige. Når endoskopet er i blæren, er der som regel ikke noget særligt ubehag, bortset fra, at der kan være lidt trykken over blæren, efterhånden som den fyldes med saltvand. De fleste patienter giver dog efter undersøgelsen udtryk for, at ubehaget var meget mindre, end de havde frygtet. 

 

Efter undersøgelsen kan det svie de første par vandladninger, og der kan være blod i urinen. Generne forsvinder stort set altid uden behandling, men der er en lille risiko for, at du udvikler en blærebetændelse efter undersøgelsen. Hvis det bliver ved med at svie, eller du får feber, skal du søge læge og få taget en urinprøve.  

 

Må jeg køre bil bagefter? 

Du kan køre i bil til og fra undersøgelsen, hvis du ikke skal i fuld narkose eller i rygmarvsbedøvelse. 

Hvis du skal i fuld narkose eller have rygmarvsbedøvelse, vil der stå i indkaldelsesbrevet, hvordan du skal forholde dig. 

Hvordan forbereder jeg mig?

Du skal oplyse om eventuelle allergier, da der er nogle få, der er allergiske over for visse af de stoffer, som bruges til afvaskningen inden undersøgelsen. 

Du skal som regel aflevere en urinprøve, når du møder til undersøgelsen, for at udelukke at du har en urinvejsinfektion. 

Hvis du skal i narkose, skal du faste før undersøgelsen. 

Særlige hensyn

Børn 

Selv om man har udviklet specielle små skoper til børn, skal børn altid i fuld narkose, når de skal have foretaget en cystoskopi. 

 

Blodfortyndende medicin 

Hvis der skal tages vævsprøver ved cystoskopien, skal du holde pause med visse typer blodfortyndende medicin inden undersøgelsen. Dette vil typisk stå i indkaldelsesbrevet og aftales med den afdeling, hvor du skal have foretaget cystoskopien. 

Graviditet

Kan foretages i visse situationer.

Man vil normalt forsøge at udsætte undersøgelsen, til graviditeten er overstået, pga. en lille risiko for blærebetændelse. Der kan dog være symptomer og forhold, som nødvendiggør undersøgelsen. 

Amning

Kan foretages

Andre forhold

Svar på undersøgelse 

Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om.  

Skriv evt. en huskeseddel.  

 

Inden undersøgelsen - husk at spørge lægen:  

  • Hvornår får jeg svar på undersøgelsen?
  • Hvordan får jeg svar? (samtale eller brev)
  • Hvem giver mig svar?

Og overvej, om du skal have en pårørende med, når du får svar på undersøgelsen. 

Lægemidler

Forfattere/Referenter

Bettina Nørby (Forfatter)