Cystoskopi

Revisionsdato: 28.11.2011

Hvorfor skal jeg have denne undersøgelse?

Der kan være flere grunde til, at du skal have lavet en cystoskopi. De mest almindelige er:    

  • undersøgelse af urinblæren for sygdom, hvis du har symptomer som fx blod i urinen,
  • undersøgelse ved Fremfald af livmoder og blære eller Forstørret prostata
  • kontrol efter behandling af en sygdom i urinblæren, fx kræft, for at undersøge, om sygdommen er kommet igen,
  • andre undersøgelser, fx udtagelse af vævsprøve (biopsi) fra blæren og måling af, hvor meget blæren kan rumme.

Hvad er en skopi?

En skopi består i at udnytte kroppens naturlige åbninger til at få adgang til at undersøge organer. En skopi kaldes også en kikkertundersøgelse. 

  

Der benyttes et fleksibel, manøvrerbar skob (tynd slange af plastik), som på spidsen har monteret en videochip svarende til den, der kendes fra moderne videokameraer. Herved kan lægen få adgang til at "se" direkte på slimhinder og organer. Skopet er desuden udstyret med en kanal, der gør det muligt at udtage en vævsprøve (biopsi). 

Hvad kan undersøgelsen vise?

Blærens slimhinde kan efterses systematisk. Slimhinden er normalt lys og glat, og man kan se de små blodkar, som ligger lige under slimhinden. Man kan se, hvor de to urinledere munder ud i blæren og observere, at der løber små portioner urin ud fra dem og ind i blæren. Ved undersøgelsen efterses også urinrøret i forbindelse med, at kikkerten føres til og fra blæren. Hos mænd kan man til en vis grad også bedømme prostata, der omslutter den øverste del af mandens urinrør. 

  

En cystoskopi kan både vise unormale, men fredelige tilstande, men også tegn på egentlig sygdom i blære og urinveje. Det kan være:  

  

Svulster i urinblæren 

Svulster i urinblæren opstår stort set altid i slimhinden og vil derfor kunne ses ved en kikkertundersøgelse. Der kan være tale om helt godartede svulster (som dog skal fjernes ved en kikkertoperation) og om kræftsvulster. Generelt kan man ikke med sikkerhed vurdere, om en svulst er godartet eller ondartet (kræft) kun ved at se på den ved kikkertundersøgelsen. Dette kan først afgøres ved en efterfølgende kikkertoperation, hvor hele eller dele af svulsten fjernes og sendes til undersøgelse. 

  

Røde pletter i blæren 

Hvis du har blærebetændelse, bliver blærens slimhinde rød og irriteret. Man bør som udgangspunkt ikke lave en kikkertundersøgelse, hvis du har blærebetændelse, men der kan være undtagelser. Rødme af slimhinden kan også være tegn på forstadier til kræft i blæren og på mere specielle betændelsesformer, som ikke skyldes bakterier. En endelig afklaring vil kræve en kikkertundersøgelse, evt. operation i narkose med prøvetagning (biopsi) af det røde område. 

  

Sten i blæren 

Nogle mennesker danner sten i urinblæren, ofte fordi de tømmer blæren dårligt. Stenene kan blive store og /eller mange og skal som regel fjernes enten ved en kikkertoperation eller ved en operation gennem maveskindet. 

  

Udposninger på blæren 

Er et ret almindeligt fund. Som regel kræver de ingen behandling eller kontrol, men de kan være årsag til vedvarende blærebetændelser, hvis de er store og ikke tømmes ved vandladningen. Det kan en sjælden gang være nødvendigt at operere dem enten ved en kikkertoperation eller ved en operation gennem maveskindet. 

  

Forsnævringer i urinrør eller på overgangen mellem urinrør og blære 

Forsnævringer er ofte forårsaget af arvæv pga. af tidligere operation eller infektion i urinvejene. Forsnævringen kan evt. udblokkes ved hjælp af specielle sonder, men den kan være så udtalt, at endoskopet (kikkerten) ikke kan føres forbi, og man lægger så patienten i narkose.  

  

Hvordan foregår undersøgelsen?

Der findes to forskellige typer endoskoper til brug ved cystoskopier: 

  

  • Et fleksibelt endoskob, der er tyndt og bøjeligt og har cirka samme tykkelse som en blyant. Cystoskopi med denne type skop foretages i lokalbedøvelse med brug af en bedøvende gel. Undersøgelsen foretages ambulant og kræver ingen særlig forberedelse.

      

  • Et stift endoskop af metal, som er lidt tykkere end det fleksible skop. Cystoskopi med denne type skop foretages som regel i rygmarvsbedøvelse eller fuld narkose under en kortvarig indlæggelse, evt. bare én dag. Forberedelsen til denne type cystoskopi er lidt mere omfattende på grund af narkosen.

  

Selve cystoskopien foretages ved, at man først afvasker urinrørets munding, så området er sterilt. Herefter indføres en lokalbedøvende gel i urinrøret, og endoskopet føres forsigtigt op igennem urinrøret til blæren, som herefter undersøges. Under undersøgelsen indhældes saltvand gennem en tynd kanal i skopet for at bedre udsynet og for at udfolde urinblæren, så alle områder kan efterses. 

  

Man kan udtage urin fra blæren i forbindelse med cystoskopien for at undersøge, om der er abnorme celler i urinen. Det kan være tegn på en svulst i urinvejene, da slimhinderne afstøder celler til urinen, eller tegn på en urinvejsinfektion.   

  

Vævsprøver 

Ved en cystoskopi kan man også udtage vævsprøver (biopsier) fra områder i blæren, hvor slimhinden ikke ser normal ud. Man bruger en lille "bidetang", som  indføres igennem en kanal i skopet. Området, hvor prøven tages, brændes herefter kortvarigt for at forsegle blødende blodkar. Hvis der er egentlige svulster i blæren, er det som regel nødvendigt med en mere omfattende kikkertoperation for at vurdere og behandle svulsten. 

  

Blåt lys 

I specielle tilfælde laver man udover en almindelig cystoskopi, hvor man ser med hvidt lys, en cystoskopi med blåt lys. Visse forandringer i blæren ses bedre i blåt lys. Før undersøgelsen indhældes et specielt, såkaldt fluorescerende stof i blæren, som får disse forandringer i blæren til at fremstå røde på en blå baggrund. En cystoskopi med blåt lys vil altid blive foretaget med et stift endoskop af metal, da der er stor sandsynlighed for, at der skal udtages vævsprøver eller fjernes forandringer. De gennemføres derfor stort set altid i rygmarvsbedøvelse eller fuld narkose. 

  

Hvor lang tid tager undersøgelsen? 

Selve undersøgelsen, fra kikkerten indføres til den fjernes igen, tager som regel kun 3-10 minutter - lidt længere tid, hvis man skal tage vævsprøver eller se med blåt lys. 

  

Gør det ondt? 

Ved indføring af den lokalbedøvende gel kan det svie lidt i urinrøret, og selve indføringen af endoskopet til blæren kan også være forbundet med lidt ubehag. Det er især hos mænd, da deres urinrør er 15-20 cm langt og "bøjet", mens urinrøret hos en kvinde kun er ca.  4 cm langt og lige. Når endoskopet er i blæren, er der som regel ikke noget særligt ubehag, bortset fra, at der kan være lidt trykken over blæren, efterhånden som den fyldes med saltvand. De fleste patienter giver dog efter undersøgelsen udtryk for, at ubehaget var meget mindre, end de havde frygtet. 

  

Efter undersøgelsen kan der være svie ved de første vandladninger, og der kan være blod i urinen. Generne forsvinder stort set altid uden behandling, men der er en lille risiko for, at du udvikler en blærebetændelse efter undersøgelsen. Hvis du får vedvarende svie eller feber, skal du derfor søge læge og få taget en urinprøve. Nogle få - og næsten altid mænd - vil ikke kunne lade vandet efter undersøgelsen, og vil derfor få lagt et kateter til udtømmelse af urinen. 

  

Må jeg køre bil bagefter? 

Du kan køre i bil til og fra undersøgelsen, hvis du ikke skal i fuld narkose eller i rygmarvsbedøvelse. 

Hvis du skal i fuld narkose eller have rygmarvsbedøvelse, vil der stå i indkaldelsesbrevet, hvordan du skal forholde dig. 

Hvordan forbereder jeg mig?

Du skal oplyse om eventuelle allergier, da der er nogle få, der er allergiske over for visse af de stoffer, som bruges til afvaskningen inden undersøgelsen. 

Du skal som regel aflevere en urinprøve, når du møder til undersøgelsen, for at udelukke en urinvejsinfektion. 

Hvis du skal i narkose, skal du faste før undersøgelsen. 

Særlige hensyn

Børn 

Selv om man har udviklet specielle små skoper til børn, skal børn altid i fuld narkose, når de skal have foretaget en cystoskopi. 

  

Diabetes 

For visse patienttyper kan der være specielle forhold, hvis de skal i rygmarvsbedøvelse eller fuld narkose, det gælder fx ved diabetes. Dette vil du blive informeret om i forbindelsen med forberedelsen til undersøgelsen. 

  

Blodfortyndende medicin 

Hvis der skal tages vævsprøver ved cystoskopien, skal du holde pause med visse typer blodfortyndende medicin. Dette vil typisk fremgå af indkaldelsesbrevet og aftales med den afdeling, hvor du skal have foretaget cystoskopien. 

Graviditet

Kan foretages i visse situationer.

Man vil normalt forsøge at udsætte undersøgelsen, til graviditeten er overstået, pga. en lille risiko for blærebetændelse. Der kan dog være symptomer og forhold, som nødvendiggør undersøgelsen. 

Amning

Kan foretages

Andre forhold

Svar på undersøgelse  

Du vil ofte få svar af din egen læge. 

  

Forbered dig på, hvad du vil spørge lægen om. Skriv eventuelt en huskeseddel.  

  • Hvornår får jeg svar på undersøgelsen? 

  • Hvordan får jeg svar? (samtale eller brev) 

  • Hvem giver mig svar? 

  • Overvej, om du skal have en pårørende med, når du får svar på undersøgelsen. 

Lægemidler

Forfattere/Referenter

Bettina Nørby (Forfatter)