Hjertestop

Revideret: 21.11.2017

Hvad er Hjertestop?

Hjertestop vil sige, at hjertet pludselig holder op med at pumpe blod rundt i kroppen.

Symptomer

Patienter, der får hjertestop, mister pludselig bevidstheden og falder om eller synker sammen. Patienten bliver bleg, får unormal vejrtrækning eller holder op med at trække vejret.  

Hvordan forløber sygdommen?

Hjertestop indtræder pludseligt. Patienten falder bevidstløs om med unormal eller ingen vejrtrækning. Patienten dør inden for få minutter, hvis man ikke starter hjerte-lungeredning for at holde blodcirkulationen og åndedrættet i gang.  

 

Hvis patienten har haft hjertestop i længere tid uden hjerte-lungeredning, kan der komme svære hjerneskader. 

 

Tidlig hjerte-lungeredning (hjertemassage, kunstigt åndedræt og evt. hjertestarter) kan betyde, at patienten kan komme sig fuldstændigt igen uden varige mén. Det gælder også selv om hjerte-lungeredningen har stået på i mere end 1 time. 

 

Men selvom der gives god og hurtig førstehjælp, er der alligevel en stor del, som dør af hjertestop. 

Hvem får sygdommen?

Alle kan få hjertestop, men det er mest almindeligt hos ældre. Desuden er du mere udsat for at få hjertestop, hvis du ryger, har forhøjet fedt- og kolesterolindhold i blodet, ikke dyrker motion, har sukkersyge eller forhøjet blodtryk

Hvad er årsagen til hjertestop?

Der kan være mange årsager til hjertestop. Den mest almindelige er 

Andre årsager er: 

  • medfødte hjertesygdomme
  • et fremmedlegeme i luftvejene
  • hjertesvigt
  • forgiftninger, bl.a. ved visse typer af medicin
  • alvorlige forstyrrelser i blodets saltindhold
  • el-ulykker
  • infektionssygdomme, der påvirker hjertet
  • hjerterytmeforstyrrelser
  • svær nedkøling af kroppen
  • chok i forbindelse med en kraftig overfølsomhedsreaktion (anafylaktisk chok).

 

Sådan fungerer hjertet

 
  
 
 

Undersøgelser ved hjertestop

Det er altafgørende, at man straks tjekker om patienten trækker vejret for at vurdere, om man skal starte hjerte-lungeredning. En hurtig indsats redder liv. 

Behandling af hjertestop

Hvad kan du gøre? 

Hvis patienten ikke trækker vejret, skal genoplivningen straks i gang med hjertemassage og kunstigt åndedræt (30 tryk midt på brystkassen og 2 indblæsninger i munden). Ring 112, vagtcentralen vil give råd og vejledning og sender hjælp.  

 

Er der en hjertestarter til rådighed, skal den anvendes - hjertestarteren giver vejledning undervejs, og man kan ikke skade patienten. Behandlingen skal fortsætte, til ambulancefolkene eller en læge kommer og overtager. 

 

Læs mere om ”Sådan redder du liv” her

 

Medicinsk behandling 

Til behandling af hjertestop anvendes først og fremmest adrenalin. Endvidere kan man anvende midler mod hjerterytmeforstyrrelser

 

Du kan få mere information om hjertestop hos Hjerteforeningen

Lægemidler

Forfattere