Jext®

 

Jext® er et hjertestimulerende og karsammentrækkende middel. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Jext® anvendes som førstehjælp ved: 

  • Livstruende overfølsomhedsreaktion (anafylaktisk chok) efter fx insektstik, fødevarer eller indsprøjtning af lægemidler. 
  • Anafylaktisk chok viser sig ved blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper.
  • Jext® er fremstillet sådan, at patienten selv kan tage indsprøjtningen.

Dosering

Findes som injektionsvæske (i autoinjektor), der indsprøjtes i en muskel. 

  • Voksne og børn over 30 kg. 0,3 mg indsprøjtes dybt i musklen.
  • Børn 15-30 kg. 0,15 mg indsprøjtes dybt i musklen.
  • En ny sprøjte kan benyttes efter 5-15 minutter, hvis symptomerne ikke har fortaget sig.

  

Vejledning i brug af Jext® 

  • Den gule beskyttelseshætte fjernes, umiddelbart før pennen benyttes.
  • Injektoren presses hårdt mod ydersiden af låret, og injektionen foretages automatisk, når der høres et klik. Kan gå gennem beklædning.
  • Injektoren holdes fastpresset mod låret i 10 sekunder, før den fjernes.
  • Efter injektionen masseres injektionsstedet i 10 sekunder.
  • Se endvidere medfølgende brugsvejledning.
  • Efter indsprøjtningen søges akut lægehjælp ved at ringe 112.

Bivirkninger

Ukendt hyppighed Forhøjet blodtryk, Hjertekrampe, Hjerterytmeforstyrrelser, Lokal blodmangel i fx arme og ben, Muskelsammentrækninger i luftrørene, Sammentrækning af blodkarrene, Sygdom i hjertemuskulaturen.
For lidt kalium i blodet, For meget syre i blodet, Forhøjet blodsukker.
Angst, Besvimelsesanfald, Hallucinationer, Rysten, Svimmelhed.

I sjældne tilfælde overfølsomhedsreaktioner pga. indholdet af natriummetabisulfit. 

Bør ikke anvendes

I livstruende tilfælde er der intet, der hindrer anvendelsen af midlet. 

Særlige advarsler

Jext® skal anvendes med forsigtighed ved: 

  • ældre
  • astma
  • hjertekarsygdomme 
  • diabetes
  • forhøjet stofskifte
  • svulst i binyrerne (fæokromocytom)
  • grøn stær
  • forhøjet blodtryk
  • meget dårligt fungerende nyrer
  • knude i blærehalskirtlen.
  • Indsprøjtning af midlet må KUN foretages på ydersiden af låret. 

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Adrenalin kan forstærke virkningen af flere lægemidler, men i akutte livstruende situationer har dette ingen praktisk klinisk betydning.
  • Hvis du er i behandling med beta-blokkere, skal du muligvis have gentaget behandlingen.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er begrænset erfaring med anvendelse af Jext® til gravide. I den akutte situation skal Jext® bruges, da anafylaksi kan være livstruende. 

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Doping

Anvendelse af Jext® medfører udelukkelse fra sportsstævner. 

Virkning

Virker ved at stimulere hjertets pumpefunktion og få blodkarrene til at trække sig sammen, så blodtrykket øges. Udvider desuden de små bronkiegrene i lungerne.
Adrenalin findes naturligt i organismen, hvor det dannes i binyremarven. Det beskrives ofte som "kamphormonet", fordi produktionen øges i forbindelse med stress-situationer. 

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed 

Opbevares ved temperaturer under 25 grader. 

Må ikke nedfryses. 

Lægemiddelformer

Injektionsvæske, opløsning i pen (Autoinjektor). 1 pen indeholder 1 dosis a 150 mikrogram eller 300 mikrogram adrenalin (som tartrat). 

Hjælpestoffer

Antioxidanter:
Natriummetabisulfit
Andre:
Natriumchlorid
Sterilt vand

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept injektionsvæske, opl. i pen 150 mikrogram 1 stk. 446,15
Recept injektionsvæske, opl. i pen 300 mikrogram 1 stk. 446,15

Identifikation og foto

Injektionsvæske, opl. i pen  150 mikrogram

Farve: Gul
Mål i mm: 155 x 20
Jext® 150 mikrogram
 
 
 
 
Med beskyttelsesetui
 
Jext® 150 mikrogram
 
 
 
 
 

Injektionsvæske, opl. i pen  300 mikrogram

Farve: Rød
Mål i mm: 155 x 20
Jext® 300 mikrogram
 
 
 
 
Med beskyttelsesetui
 
Jext® 300 mikrogram
 
 
 
 
 
 
 

Revisionsdato

2013-07-09. Priserne er dog gældende pr. mandag den 26. september 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...