Diabetisk fodsår

Revideret: 10.02.2017

Hvad er Diabetisk fodsår?

Det diabetiske fodsår skyldes en række specielle forhold hos patienter med Diabetes type 1. Ved manglende eller forkert behandling kan der gå betændelse i såret, og det kan ende med, at der må foretages amputation. Hvis du har et diabetisk fodsår, bør du straks henvises til klinik eller sårcenter med speciel viden på området. 

Symptomer

Problemet er, at du ikke føler smerte - og derfor heller ikke kan mærke, når såret opstår. Typisk er såret placeret ud for et sted på foden, hvor der er knoglefremspring, eller under foden. I sårets omgivelser er der dannet hård hud efter langvarigt tryk mod vævet. Røde striber op af fodryggen kan skyldes en fremadskridende infektion. I sig selv er et fodsår hos en diabetiker et alarmsignal. Lægen vil ofte tage en bakterieprøve (podning) fra såret med en vatpind, før der gives antibiotika. Med en metalpind forsigtigt i såret vurderer lægen, hvor dybt såret er, og om der er åbent helt ind til knoglen.

Hvis foden bliver brandvarm, rød og hævet, kan det være "charcotfod". Man kan fejlagtigt tro, at der er tale om betændelse. Der er imidlertid tale om knoglebrud uden ydre påvirkning, som også skyldes diabetes og den medfølgende nervepåvirkning (neuropati). Varmen aftager, når knoglebruddene gror sammen igen. 


Neuropatien (ofte fejlagtigt benævnt nervebetændelse, uden at der er tale om en infektion) er skyld i, at du ikke kan føle dine fødder. Det beskrives "som at gå på vat". Følelsen er unaturlig og ubehagelig. Paradoksalt nok kan neuropatien i de sværeste former også være meget smertefuld. Det føles som en invaliderende brændende smerte. 

Hvordan forløber sygdommen?

Såret opstår ofte ubemærket på en tå og udvikler sig over få dage til svær infektion i foden, især fordi patienter med diabetes har stærkt nedsat føleevne på fødderne. Når såret derefter er helet, er der meget stor risiko for, at du får det igen inden for det næste år. Behandling af såret er meget vigtig. Ubehandlede sår kan i sidste ende betyde, at det er nødvendigt at amputere en af dine tæer eller dele af foden for at få infektionen under kontrol. 

Hvem får sygdommen?

Mere end 100.000 danskere lider af Diabetes type 1, og tallet er stærkt stigende. Mere end 15% af voksne diabetikere oplever at få et fodsår. Det er den næsthyppigste komplikation til diabetes. Mere end 40% af alle amputationer foretages på patienter med  Diabetes type 1

Hvad er årsagen til diabetisk fodsår?

Der er to væsentlige årsager til, at du udvikler fodsår, hvis du har diabetes. Den væsentligste skyldes den nedsatte følsomhed (neuropatien) på foden. Du vil ikke registrere øget tryk fra fodtøj eller fx en sten i skoen. Derfor opstår såret som et tryksår. Dernæst er det din øgede risiko for åreforkalkning, som medfører åreforkalkningssår. Når såret er opstået, har du nedsat evne til at bekæmpe sårinfektion. Betændelsen kan derfor lynhurtigt brede sig op i din fod. 

Undersøgelser ved diabetisk fodsår

Det kan være meget vanskeligt at vurdere, om du har en svær betændelse i foden. Der er måske ingen feber og de blodprøver, som normalt afslører en infektion, er normale. Ofte må undersøgelser gentages. Derfor er behandling af sår og forandringer på patientens fod en specialistopgave. Røntgenundersøgelse og scanning kan være til god hjælp. 


Mere enkle undersøgelser er pulsundersøgelse på foden. Hvis din puls kan føles på fodryggen eller under knysten på midtersiden af anklen, er kredsløbet godt. Hvis den ikke kan føles, kan kredsløbet stadig være godt, men så bør der foretages en tåtrykmåling. Det foregår på laboratorium eller hospital og foretages som en udvendig måling på storetåen. 

 

Hvis lægen skal vurdere, om følsomheden er nedsat, sker det ved, at din hud på foden berøres med enden af et fint hår. Hvis du kan mærke det, er der god følsomhed. Mere fintmærkende vibrationsudstyr kan også anvendes. Mange fodterapeuter, som kender til diabetikeres fodproblemer, anvender også disse undersøgelser. 

Behandling af diabetisk fodsår

Behandlingen at det diabetiske fodsår tager hensyn til den svære følenedsættelse, til muligheden for åreforkalkning og til diabetikerens nedsatte modstandskraft mod betændelse. Det er en kompliceret behandling, som bør foretages af specialister på sygehuset.

Hvad kan du selv gøre? 

Aflastende fodtøj, midlertidigt eller hele tiden, er vigtigt for, at sårene kan hele eller for at undgå, at tryksår opstår på foden. Aflastende fodtøj er den vigtigste behandling for charcotfoden. 

  

Medicinsk behandling
Åreforkalkningen kan behandles af karkirurger.  Diabetes behandles af medicinske specialister. Infektionen behandles med  antibiotika, og ofte må man operere for at fjerne den betændelse, som udgår fra såret.

Den almindeligste antibiotikabehandling består i et antibiotikum mod stafylokokker eller et  bredspektret penicillin i store doser og ofte i længere tid. Som regel til der ikke mere er blottet knogle i sårbunden. Bakterieprøver ( podning) vil afgøre, om der skal give flere slags antibiotika.

Smerterne, som skyldes neuropatien, kan ofte lindres med medikamenter, som også anvendes til behandling af  epilepsi. Virkningen forstærkes, hvis der samtidigt gives en lille dosis af et middel mod depression.  Smertestillende medicin i stigende styrke op til morfinlignende medikamenter kan også være nødvendig. 

Forfattere

Henrik Friis (Forfatter)