Paradentose (parodontitis)

Revideret: 18.06.2018

Hvad er Paradentose (parodontitis)?

Paradentose (parodontitis eller parodontose) er en infektionssygdom i tandkødet og i knoglen, der sidder rundt om tandrødderne. Paradentose nedbryder kæbeknoglen omkring tandrødderne, så tænderne risikerer at blive løse. 

Symptomer

Tit opdager du først selv paradentosen, når den er langt fremskreden, fordi du kun mærker få smerter eller lidt ubehag i begyndelsen. Derfor er det vigtigt, at du går regelmæssigt til tandlæge eller tandplejer, der vil kunne opdage og behandle sygdommen tidligere. 

  

Det kan være tegn på paradentose, hvis: 

  • dit tandkød ser hævet, rødt og løst ud og bløder, når du børster tænder eller spiser
  • du har en dårlig (rådden) lugt eller smag i munden og dårlig ånde
  • dine tænder føles løse eller begynder at vandre
  • du får bylder langs tandkødet eller imellem tænderne.

Hvordan forløber sygdommen?

Paradentose begynder ofte med betændelse i tandkødet (gingivitis), som skyldes ophobning af bakterier (plak) og/eller tandsten langs tandkødet. Derved bliver tandkødet rødt og hævet og bløder nemt, når du børster tænder. Du har ingen eller kun få smerter. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, bliver tandkødslommerne dybere, tænderne bliver løse, de kan begynde at vandre ("strittænder"), og du kan få tandbylder. Hvordan paradentosen udvikler sig, afhænger bl.a. af dit immunforsvar. Bliver paradentosen ikke behandlet, kan det ende med, at nogle tænder falder ud. 

Hvem får sygdommen?

Alle kan få paradentose. Som regel begynder paradentosen i 40-års-alderen. Hos nogle kan paradentosen dog begynde i børne- eller ungdomsårene, og den kan også udvikle sig hurtigt. 

Hvordan smitter paradentose (parodontitis)?

Paradentose smitter ikke. 

Hvad er årsagen til paradentose (parodontitis)?

Det er bakterier, som i samspil med immunforsvaret giver tandkødsbetændelse og paradentose. Bakterierne findes naturligt i munden og samler sig på tanden langs randen af tandkødet. Bakteriebelægninger kaldes plak og kan i godt lys ses med det blotte øje. Bakterierne fremkalder betændelse i tandkødet, og betændelsen medfører, at tandkødslommerne (pocher) bliver fordybede. I de fordybede tandkødslommer ophobes plak og tandsten, og betændelsen breder sig ned i tandkødet og længere mod tandrøddernes spids. Herved ødelægges knoglen omkring tandrødderne langsomt. Paradentose er altså en kombination af faktorer udefra (bakterier og tandsten), som aktiverer et indre system (immunforsvaret). Hvis du ryger, har du større risiko for at få paradentose, fordi rygning påvirker immunforsvaret. 

Undersøgelser ved paradentose (parodontitis)

Tandlægen eller tandplejeren undersøger din mundhule og dit tandkød grundigt, blandt andet måler de dybden af dine tandkødslommer (pochemåling). Som regel supplerer de undersøgelsen med røntgenoptagelser for at vurdere, hvor høj kæbeknoglen er omkring dine tænder.  

Specielle forhold hos børn

Børn og unge kan i sjældne tilfælde få en alvorlig paradentose, juvenil marginal parodontitis, som har et meget hurtigt forløb. Sygdommen kan komme af en speciel bakterie, som kan behandles med antibiotika. Samtidig skal barnet have en grundig lokalbehandling i form af hyppige tandrensninger og eventuel operation i tandkødet. 

Behandling af paradentose (parodontitis)

Hvad kan jeg selv gøre? 

Du skal holde op med at ryge, hvis du er ryger. 

Behandlingen går i første omgang ud på at fjerne bakterierne (plak og tandsten). Derfor får du tandrensning og måske rensning af tandrødderne med ultralyd og/eller håndinstrumenter. Du får også en instruktion i, hvordan du holder tænderne rene til daglig. Det er vigtigt, at du børster omhyggeligt på alle tandflader helt ned til tandkødet med en blød tandbørste. I mellem tænderne anbefales du at bruge tandtråd, tandstikkere og/eller mellemrumsbørster. 

 

Medicinsk behandling 

Det kan være nødvendigt, at tandlægen opererer dit tandkød for at forhindre, at paradentosen udvikler sig yderligere. I helt særlige tilfælde kan din tandlæge behandle dig med antibiotika som tabletbehandling (amoxicillin, metronidazol). 

Lægemidler

Antibiotika til brug ved paradentose

  • Amoxicillin er et bredspektret penicillin, som virker på mange bakterietyper. I kombination med metronidazol virker amoxicillin særligt godt mod de bakterier, der kan give paradentose hos børn og unge.
  • Metronidazol virker på såkaldte anaerobe bakterier, som er bakterier, der ikke behøver ilt. Metronidazol er derfor velegnet til anaerobe bakterier i munden, fx i dybe tandkødslommer som ved paradentose, omkring betændte visdomstænder eller ved rodbetændelse.

Forfattere

Johanne Kongstad (Forfatter)