Dispenseringsformer

injektionsvæske

Marcain-Adrenalin®

 

Marcain-Adrenalin® er et lokalbedøvende middel. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Marcain-Adrenalin® anvendes til lokalbedøvelse og i forbindelse med bedøvelse ved operationer. 

Dosering

Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes omkring den nerve, der skal bedøves. 

  • Doseringen er individuel og afhænger af, hvilke nerver der skal bedøves.
  • Midlet må ikke indsprøjtes direkte i en blodåre.
  • Erfaring savnes vedr. brug til børn under 1 år.

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) Kvalme.
Lavt blodtryk.
Almindelige (1-10%) Opkastning.
Forhøjet blodtryk, Langsom puls.
Svimmelhed, Ændring i hudens følesans.
Manglende vandladning.
Ikke almindelige (0,1-1%) Påvirkning af centralnervesystemet.
Sjældne (0,01-0,1%) Hjerterytmeforstyrrelser, Hjertestop, Nedsat vejrtrækning.
Betændelse i hinderne omkring hjerne og rygmarv, Lammelse af arme eller ben, Nervebetændelse.
Allergiske reaktioner  (anafylaktisk chok).
Dobbeltsyn.

Bivirkningernes type og hyppighed afhænger af hvilke nerver, der skal bedøves. Nogle af bivirkningerne kan være vanskelige at skelne fra virkningen af selve bedøvelsen eller de fysiske effekter af indsprøjtningen. 

Bør ikke anvendes

Hvis man er allergisk overfor andre lokalbedøvende midler af samme type (amid-typen) bør midlet ikke anvendes. 

Særlige advarsler

Midlet skal bruges med forsigtighed 

  • Til ældre
  • Ved dårlig almentilstand
  • Alvorlige hjertesygdomme
  • Stærkt forhøjet blodtryk
  • Forhøjet stofskifte
  • Fremskreden sukkersyge
  • Ved dårligt fungerende lever eller nyre.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

 

  • Marcain-Adrenalin® bør ikke anvendes, hvis man inden for de sidste 14 dage er blevet behandlet med med MAO-hæmmere (midler mod depression, Parkinsons sygdom eller infektioner) eller tricykliske antidepressive midler.
  • Visse narkosemidler til inhalation øger hjertets følsomhed over for Marcain-Adrenalin®, og samtidig behandling kan medføre hjerterytmeforstyrrelser.
  • Alfa-blokkere (midler mod forhøjet blodtryk og psykoser) nedsætter virkningen af Marcain-Adrenalin®.
  • Samtidig behandling med visse midler mod Parkinsons sygdom kan medføre hurtig puls. Propofol (narkosemiddel) forstærker adrenalins blodtrykforøgende virkning.
  • Samtidig brug af visse midler til standsning af blødningen efter fødsel eller abort kan påvirke blodtrykket uhensigtsmæssigt. Samtidig brug af propranolol eller lignende midler mod forhøjet blodtryk kan medføre forhøjet blodtryk og hjertebanken.
  • Samtidig brug af andre lokalbedøvende midler øger risikoen for bivirkninger.
  • Samtidig brug af visse midler mod hjerterytmeforstyrrelser (sotalol, amiodaron) øger risikoen for hjertepåvirkning.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må ikke tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Virkning

Virker lokalbedøvende ved at blokere den elektriske impuls i nerven. Er tilsat adrenalin, som får blodkarrene til at trække sig sammen, så såret bløder mindre, og bedøvelsen varer længere. 

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed 

  • Opbevares i køleskab (2-8ºC) beskyttet mod lys.
  • Må ikke fryses.

Lægemiddelformer

Injektionsvæske. 1 ml indeholder 5 mikrogram adrenalintartrat og 2,5 mg bupivacainhydrochlorid eller 5 mikrogram adrenalintartrat og 5 mg bupivacainhydrochlorid. 

Hjælpestoffer

Antioxidanter:
Natriummetabisulfit
Andre:
Natriumchlorid
Sterilt vand

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept injektionsvæske 2,5 mg + 5 mikrog/ml 5 x 20 ml 279,45
Recept injektionsvæske 5 mg/ml +5 mikrog/ml 5 x 20 ml 294,25
 
 

Revisionsdato

2014-06-16. Priserne er dog gældende pr. mandag den 20. juni 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...