Dispenseringsformer

injektionsvæske, opl.

S-ketamin "Pfizer"

N01AX14
 

S-ketamin "Pfizer" er et bedøvelsesmiddel til indsprøjtning. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

  • S-ketamin "Pfizer" anvendes som kortvarigt bedøvelsesmiddel ved mindre indgreb eller som indledning til længerevarende bedøvelse.
  • Anvendes kun på sygehus.

Dosering

Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes i en blodåre.
Dosering er individuel og afhænger dels af patientens alder, vægt, nyre- og leverfunktion, dels af operationens art og bedøvelsens varighed.

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Reaktioner i opvågningsfasen  (fx unormale drømme, kvalme, opkastning, øget spytdannelse, sløret syn, svimmelhed, motorisk uro).
Forhøjet blodtryk, Hurtig puls, Nedsat vejrtrækning, Sammentrækninger i strubemuskulaturen, Øget sekret i luftvejene.
Ikke almindelige (0,1-1%) Bevægeforstyrrelser.
Dobbeltsyn, Forhøjet tryk i øjet, Ufrivillige øjenbevægelser.
Sjældne (0,01-0,1%) Hjerterytmeforstyrrelser, Langsom puls, Lavt blodtryk.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
  • Bivirkninger fra centralnervesystemet forekommer oftere, hvis ketamin er det eneste bedøvelsesmiddel, der bruges.
  • Udover de nævnte bivirkninger i skemaet, er påvirkning af leverens funktion, angst, hallucinationer og forvirring set med ukendt hyppighed.

Særlige advarsler

  • Midlet skal bl.a. anvendes med forsigtighed ved visse hjerte-karsygdomme, sygdomme i centralnervesystemet, ubehandlet forhøjet stofskifte, alkoholpåvirkning eller hvis man tidligere har lidt af psykiske sygdomme.
  • Motorkørsel og maskinbetjening frarådes i 24 timer efter bedøvelsen.
  • Natriumindhold: 1 ml indeholder natrium svarende til højst 8,2 mg natriumchlorid. Hvis du er på natrium- eller saltfattig diæt, skal du tage hensyn til indholdet af natrium.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Nogle midler kan enten øge (bl.a. visse antibiotika, visse midler mod svamp og visse midler mod HIV) eller nedsætte (bl.a. visse midler mod epilepsi og visse andre antibiotika) effekten af esketamin.
  • S-ketamin "Pfizer" øger virkningen af visse andre narkosemidler og af de muskelafslappende midler, der samtidigt anvendes under fuld narkose.
  • Visse andre narkosemidler øger risikoen for hjerterytmeforstyrrelser, når adrenalin anvendes.
  • Samtidig anvendelse af benzodiazepiner (beroligende midler) eller midler mod psykoser kan forlænge virkningen og mindske bivirkningerne ved S-ketamin "Pfizer".
  • Samtidig anvendelse af theofyllin (astmamiddel) øger risikoen for kramper.
  • Samtidig anvendelse af visse epilepsimidler (phenobarbital og primidon) eller stærke smertestillende midler forlænger opvågningsfasen.
  • Samtidig anvendelse af levodopa (middel mod Parkinsons sygdom), dopamin (middel mod kredsløbssvigt), stofskiftehormon eller antidiuretisk hormon kan medføre forhøjet puls og blodtryk.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er meget begrænset erfaring med brug af S-Ketamin "Pfizer" til gravide. Der er muligvis en let øget risiko for nedsat vejrtrækning hos barnet ved anvendelse i forbindelse med fødslen. 

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må ikke tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Schengen-attest (pillepas)

Præparatet kræver pillepas ved rejser til Schengen-lande.
Se Medicin på rejsen.

Virkning

Bedøvelsesmiddel der påvirker flere signalveje i hjernen. Ved lave doser virker midlet kun smertestillende. 

Lægemiddelformer

Injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 25 mg esketamin (som hydrochlorid).  

Hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept injektionsvæske, opl. 25 mg/ml 10 x 2 ml 272,65
 
 
 

Revisionsdato

2016-10-17. Priserne er dog gældende pr. mandag den 21. november 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...