Oftaquix

 

Oftaquix er et middel mod infektion i øjet. Fluorquinolon. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Oftaquix anvendes til behandling af øjeninfektioner, som kan påvirkes af levofloxacin, hvis der ikke er opnået tilstrækkelig effekt med andre øjenmidler. 

Dosering

Findes som øjendråber. 

  

  • Sædvanligvis 1 dråbe hver 2. time de første 2 dage. Derefter 1 dråbe 4 gange i døgnet fra 3.-5. dag.

  

Bemærk: Oftaquix bør ikke anvendes til børn under 1 år på grund af manglende dokumentation for sikkerhed og effekt. 

Instruktioner

Sådan bruger du øjendråber

 
  
 
 

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Gener i øjets slimhinder og på øjenlåget, Røde øjne, Øjenirritation, Øjenkløe.
Meget sjældne (under 0,01%) Allergiske reaktioner.

Alvorlige hudreaktioner er i meget sjældne tilfælde beskrevet. 

Bør ikke anvendes

Ved allergi over for indholdsstofferne eller allergi over for visse antibiotika af typen fluorquinoloner bør midlet ikke anvendes. 

Særlige advarsler

  • Ved enhver behandling med et antibiotikum kan bakterierne blive ufølsomme (resistente) over for det anvendte middel og eventuelle andre antibiotika.
  • Da øjendråber i flerdosisbeholder indeholder benzalkoniumchlorid, kan de misfarve bløde kontaktlinser. 
  • Kontaktlinser skal fjernes før hver inddrypning, og man bør vente mindst 15 minutter, før kontaktlinserne isættes igen.


Bemærk: Øjendråberne skal straks anvendes efter åbning af en enkeltdosisbeholder. 

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Virkning

Virker ved at hæmme et enzym i bakterierne, så de går til grunde. Midlet er virksomt over for mange forskellige bakteriearter og er således bredspektret. Midlet bør derfor kun benyttes ved alvorlige infektioner. 

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed:  

  • Efter åbning af posen: 3 måneder.
  • Efter åbning af enkeltdosisbeholderen bør øjendråberne anvendes straks.
  • Pakningen skal opbevares med bunden opad for bedre inddrypning.

Lægemiddelformer

Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 5 mg levofloxacin (som levofloxacinhemihydrat),
øjendråber, opløsning, enkeltdosisbeholder. 1 enkeltdosisbeholder (0,5 ml) indeholder 2,5 mg levofloxacin (som levofloxacinhemihydrat). 

Hjælpestoffer

Konservering:
Benzalkoniumchloridøjendråber, opløsning 5 mg/ml
Andre:
Natriumchloridøjendråber, opløsning 5 mg/ml, øjendråber, endosis 5 mg/ml
Sterilt vandøjendråber, opløsning 5 mg/ml, øjendråber, endosis 5 mg/ml

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept øjendråber, opløsning 5 mg/ml 5 ml 82,30
Recept øjendråber, endosis 5 mg/ml 30 x 0,5 ml 155,45
 
 

Revisionsdato

2015-05-07. Priserne er dog gældende pr. mandag den 20. juni 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...