Sotalol "Mylan" bruges til behandling af

Hjerterytmeforstyrrelser

Dispenseringsformer

tabletter

Sotalol "Mylan"

 

Sotalol "Mylan" er et middel mod hjerterytmeforstyrrelser. Ikke-selektiv beta-blokker

Virksomme stoffer

Anvendelse

Sotalol "Mylan" anvendes mod alvorlige hjerterytmeforstyrrelser

Dosering

Findes som tabletter.
 

Voksne  

  • Sædvanligvis 80 mg i døgnet fordelt på 2 doser, stigende efter behov under kontrol af blodtryk og puls med 2-3 dages mellemrum.
  • Vedligeholdelsesdosis. Sædvanligvis 160-320 mg i døgnet.

 

Bemærk: 

  • Nedsat dosis ved dårligt fungerende nyrer.

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) Kraftesløshed, Træthed.
Hjertebanken, Langsom puls, Åndenød.
Brystsmerter.
Svimmelhed.
Almindelige (1-10%) Feber.
Diarré, Fordøjelsesbesvær, Kvalme, Luft fra tarmen, Opkastning, Smagsforstyrrelser.
Astma, Forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre, Forværret hjertesvigt, Hjerterytmeforstyrrelser, Hævelser pga. væskeophobning i kroppen, Lavt blodtryk, Muskelsammentrækninger i luftrørene, Påvirkning af ekg.
Muskelkramper.
Besvimelsesanfald, Depression, Hovedpine, Humørsvingninger, Nervøsitet, Søvnforstyrrelser, Ændring i hudens følesans.
Hududslæt, Småblødninger i hud og slimhinder, Øget svedtendens.
Impotens, Nedsat sexlyst.
Syns- og høreforstyrrelser.
Sjældne (0,01-0,1%) Forværret psoriasis.
Meget sjældne (under 0,01%) Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Hårtab, Overfølsomhed over for sollys.

Bør ikke anvendes

Sotalol "Mylan" bør ikke anvendes ved 

  • svært regulerbar sukkersyge
  • ubehandlet svulst i binyremarven (fæokromocytom)
  • surgøring af blodet
  • meget dårligt fungerende nyrer 
  • hjertesvigt 
  • visse typer af forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre 
  • meget lav puls og/eller for lavt blodtryk 
  • KOL
  • astma.

Særlige advarsler

  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved psoriasis og svær åreforkalkning i benene. 
  • Ved ophør efter længere tids behandling skal dosis gradvis nedsættes over 7-14 dage for at undgå hjertebanken og forværring af hjertekrampe.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • NSAID (midler mod gigt og smerter) kan nedsætte virkningen af Sotalol "Mylan". 
  • Ved samtidig anvendelse af insulin eller tabletter mod diabetes kan Sotalol "Mylan" sløre symptomerne ved insulinchok. 
  • Tendensen til kolde hænder og fødder kan øges ved samtidig behandling med ergotamin (migrænemiddel).
  • Samtidig behandling med verapamil (middel mod hjerte- og kredsløbslidelser) øger risikoen for hjertesvigt og hjerterytmeforstyrrelser. 
  • Mefloquin (malariamiddel) må kun anvendes med stor forsigtighed sammen med Sotalol "Mylan".
  • Samtidig behandling med andre midler mod forhøjet blodtryk (methyldopa, moxonidin) kan forværre hjertesvigt.
  • Hvis man har været i behandling med Sotalol "Mylan" og clonidin (migrænemiddel) og skal ophøre med behandlingen, bør man først holde op med Sotalol "Mylan" og fortsætte i flere dage med clonidin for at undgå bivirkninger.
  • Præparater, som indeholder aluminium, magnesium eller natriumhydrogencarbonat (fx mod for meget mavesyre), skal tages med 2 timers forskydning fra Sotalol "Mylan".

Graviditet

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Doping

Anvendelse af beta-blokkere medfører udelukkelse fra sportsstævner ved en lang række idrætsgrene, medmindre der er givet dispensation (TUE). 

Virkning

Virker ved at blokere beta-receptorerne i det automatiske (autonome) nervesystem. Herved nedsættes bl.a. hjertefrekvensen samtidig med, at tendensen til ekstraslag hæmmes.
Midlet har desuden en særlig gunstig virkning ved visse rytmeforstyrrelser udløst fra hjertets forkammer (atrieflimren). 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 40 mg, 80 mg (delekærv) eller 160 mg (delekærv) sotalolhydrochlorid. 

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept tabletter 40 mg 100 stk. 138,60
Recept tabletter 80 mg 100 stk. 108,05
Recept tabletter 160 mg 100 stk. 179,50

Substitution

tabletter 80 mg kan substitueres med:
Sotalol "2care4" (Parallelimport), Sotalol,  80 mg
Sotalolhydrochlorid "Orifarm" (Parallelimport), Sotalol,  80 mg
 

Identifikation og foto

Tabletter  40 mg

Præg:
SL, 40
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 6 x 6
tabletter 40 mg
 

Tabletter  80 mg

Præg:
SL, 80
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 7 x 7
tabletter 80 mg
 

Tabletter  160 mg

Præg:
SL, 160
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 9 x 9
tabletter 160 mg
 
 
 

Revisionsdato

2016-06-21. Priserne er dog gældende pr. mandag den 15. august 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...