Søg efter medicinmedicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S
Pronoctan®Virksomme stoffer
| Anvendelse
| Dosering
| Bivirkninger
| Bør ikke anvendes
| Særlige advarsler
| Brug af anden medicin
| Graviditet
| Amning
| Trafik
| Bloddonor info
| Doping
| Virkning
| Lægemiddelformer
| Opbevaring
| Pakninger og priser
| Substitution
| Farvestoffer
| Tilskud
| Identifikation Pronoctan® er et sovemiddel. » Benzodiazepin. AnvendelsePronoctan® anvendes kortvarigt mod søvnløshed. DoseringFindes som tabletter.Søvnløshed: Voksne. Sædvanligvis ½ - 1 tablet (0,5-1 mg) før sengetid. Ved alvorlige søvnforstyrrelser kan dosis øges til højst 2 tabletter (2 mg). Ældre. Sædvanligvis ½ tablet (0,5 mg) før sengetid. Beroligende før operation: Dosis er individuel. Sædvanligvis 2 tabletter (2 mg) om aftenen før operationsdagen samt 3 tabletter (3 mg) 1 time før operationen. BivirkningerSvimmelhed, balanceforstyrrelser, hukommelsessvigt og depression samt åndedrætsbesvær optræder med stigende hyppighed ved stigende doser. Bivirkningerne ses ofte hos ældre, der også kan blive forvirrede af midlet.Meget sjældent ses hududslæt på grund af overfølsomhed over for lormetazepin, lavt blodtryk, øget appetit, vægtstigning og nedsat seksuallyst samt kvalme og hovedpine. I sjældne tilfælde kan uventede reaktioner som ophidselse, rastløshed og opstemthed forekomme. De uventede psykiske reaktioner opstår oftest hos ældre, forekommer de, bør behandlingen afbrydes. Konfusion er set, især hos ældre ved høj dosering. For at mindske risikoen for hukommelsesbesvær bør man sove uforstyrret i 7-8 timer efter indtagelsen. Behandling gennem længere tid (uger) giver risiko for afhængighed og tilvænning. Tilvænning viser sig ved behov for stigende doser. Symptomer på afhængighed kan opstå ved pludseligt ophør efter længere tids brug og viser sig ved abstinenssymptomer i form af søvnløshed, uro, angst, appetitløshed, kvalme, svedtendens og rysten samt overfølsomhed over for lyd, lys, lugt og berøring. Efter høje doser kan der opstå kramper ved pludseligt ophør efter lang tids brug. Der kan gå flere dage efter ophør med indtagelse, før disse abstinenser viser sig. Bør ikke anvendesVed meget dårligt fungerende lever eller ved akut alkohol- eller sovemiddelforgiftning bør midlet ikke anvendes. Ved den sjældne muskelsygdom myasthenia gravis kan midlet forværre tilstanden. Midlet må desuden ikke anvendes ved akut vejrtrækningsbesvær og søvnapnø (korte perioder med pauser i vejrtrækningen under søvn). Særlige advarslerPå grund af den store risiko for tilvænning og afhængighed bør man generelt udvise stor tilbageholdenhed med at anvende benzodiazepiner, især ved psykiske lidelser eller tidligere medicinmisbrug.Som sovemiddel bør benzodiazepiner kun anvendes undtagelsesvis. Behandlingen bør være så kortvarig som muligt, normalt fra få dage til højst 2 uger. Ved ophør efter længere tids brug skal dosis gradvis nedsættes over dage til uger for at undgå abstinenssymptomer. Midlet skal anvendes med forsigtighed ved hæmmet vejrtrækning, depression samt dårligt fungerende lever. Alkohol forstærker midlets søvndyssende virkning. Brug af anden medicinDet er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.Antihistaminer, stærke smertestillende midler, andre sovemidler samt midler mod psykoser forstærker Pronoctan®s søvndyssende virkning. Theophyllin (astmamiddel) nedsætter virkningen af Pronoctan®. TrafikForsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening. Kørselsforbud kan være aktuelt, se » Benzodiazepiner mod søvnbesvær. VirkningVirker ved at binde sig til specielle strukturer i hjernen (GABA-receptorer). Herved hæmmes en række nerveimpulser, som kan fremkalde angst, søvnløshed og kramper. Tilskud, udlevering, pakninger og priser
|