Karies

Revideret: 08.07.2016

Hvad er Karies?

Karies er det samme som huller i tænderne og den mest almindelige sygdom i mundhulen. Karies kan udvikles på tyggeflader, langs tandkødet, på tandflader, der støder op mod hinanden samt på rodoverfladen, hvis den er blottet. Både mælketænder og blivende tænder kan udvikle karies. 

Symptomer

I de tidlige faser mærker du ikke karies. Som regel breder kariesangrebet sig i dybden, uden at du får smerter. Derfor har du heller ikke rigtig noget indtryk af hullets størrelse, før tandlægen eller tandplejeren fortæller om det. Hvis hullet når tæt ind på eller helt ind til tandnerven, kan det begynde at gøre ondt. Tanden begynder at reagere på søde ting eller kulde og varme. 

  

Tandpinen kan blive værre, hvis du får nervebetændelse, eller hvis betændelsen breder sig til knoglen omkring tandens rodspids (rodspidsbetændelse). Uden behandling kan det føre til, at du får en tandbyld. Derfor er det vigtigt, at hullet i tanden bliver opdaget og behandlet så tidligt som muligt. 

Hvordan forløber sygdommen?

Tændernes emalje består hovedsageligt af mineral herunder kalk og fosfatsalte (ca. 95%). Tandbenet (dentinen) under emaljen består også af kalk og fosfat, men indeholder også organisk væv (kollagen). De steder på tænderne, hvor mineralet gradvis opløses, sker der i første omgang en farveændring. Når karies begynder at vokse i dybden, kan der dannes et egentligt hul (kavitet) i tanden. Det kan være, du selv opdager kariesangrebet ved at et stykke af tanden brækker af. Forløbet fra karies i den tidlige fase til dannelsen af et egentligt hul (kavitet) kan være hurtig (måneder) eller langsom (år). 

Hvem får sygdommen?

De fleste får karies på et eller andet tidspunkt, men nogle får mere karies end andre. Det kan skyldes forskellige faktorer som: 

  • antal måltider og mellemmåltider
  • forbrug af sukker
  • tandbørstningsvaner
  • drikkevand: indholdet af naturligt fluor på din bopæl
  • sammensætningen af bakterier i mundhulen
  • sygdomme og medicin, der kan påvirke spytmængden og spytkvaliteten
  • sukkerholdig medicin
  • stråleskader af spytkirtler.

Hvordan smitter karies?

Ved karies taler man ikke om smitteveje, som ved fx AIDS eller andre infektionssygdomme. Det er primært forældre, der overfører bakterier til deres barn. Men disse bakterier er med i det, som betegnes normalflora, og kun hvis der ikke børstes tænder godt nok, vil der udvikles plak og dermed karies. 

Hvad er årsagen til karies?

Når der er ubalance mellem bakterierne og omgivelserne i mundhulen, kan der dannes karies. Bakterierne fordøjer sukker fra vores kost og omdanner det til organiske syrer. Syren medfører en lavere pH-værdi (kaldet et syrefald), og tandens mineral opløses gradvist. Et syrefald varer som regel i 20-30 minutter efter du har indtaget sukker, som bakterierne omsætter. Herefter er pH-værdien normal til du igen spiser sukker. 

Undersøgelser ved karies

Tandlægen eller tandplejeren kan opdage karies ved at kigge dig i munden og desuden bruge et instrument (sonde) til at føle efter med. Det kan blive nødvendigt at supplere med røntgenbilleder, som vil afsløre et kariesangrebs størrelse, kariesangreb på tændernes sideflader og under fyldningerne. 

Specielle forhold hos børn

Mælketænder på børn kan udvikle karies på samme måde som de blivende tænder. Derfor gælder de samme forebyggende regler for børn. Det er vigtigt, at barnet tidligt får sunde kost- og tandbørstevaner. Indtil barnet er ca. 10 år anbefales det, at forældrene børster barnets tænder med fluortandpasta. Undgå at bruge honning eller sukker på sutten til spædbørn. Dels ødelægger det hurtigt barnets tænder, dels giver det barnet smag for det søde ("en sød tand"). 

Behandling af karies

Hvad kan jeg selv gøre? 

Undgå at få karies ved at: 

  • indøve en god mundhygiejne ved tandbørstning 2 gange om dagen
  • bruge fluortandpasta. Det anbefales at bruge tandpasta med 1.000 ppm fluorid-koncentration til børn under 3 år, ellers skal koncentrationen være 1450 ppm. Se varedeklarationen på tuben.
  • begrænse hyppigheden og mængden af sukker i din kost
  • gå regelmæssigt til tandlæge eller tandplejer og få kontrolleret mundhygiejnen og dine tænder
  • supplere med tandtråd, tandstikker eller mellemrumsbørster for at holde rent mellem tænderne
  • bruge sukkerfrit, men fluorholdigt tyggegummi, hvis du har nedsat spytmængde
  • hvis din tandlæge fortæller, at du bruger medicin der forøger din risiko for karies kan du/I tale med din læge om det er muligt, at skifte til et andet lægemiddel.

 

Medicinsk behandling 

Afhængig af hvor dybt et kariesangreb er, behandles karies forskelligt: 

  • overfladiske kariesangreb behandles hos tandlægen eller tandplejeren med tandrensning, fluorlak, eller lakering af tanden med plast
  • dybe kariesangreb behandles hos tandlægen, som fjerner den syge del af tanden med et bor og derefter erstatter det tabte tandvæv med en fyldning. Hvis tandnerven er påvirket, skal du måske have tanden rodbehandlet.

Lægemidler

Fluorpræparater

Grundstoffet fluor, eller mere korrekt dets ion, F- (fluorid), virker mod karies primært ved at hæmme nedbrydningen af tandemaljen. Langt de fleste tandpastaer i Danmark indeholder fluorid. Tandpasta med meget højt fluorindhold kan kun udleveres på recept og bruges især ved mundtørhed. Fluor kan også anvendes som lak, som tandlægen pensler på tænderne efter grundig tandrensning. 


Drikkevandet i Danmark har naturligt indhold af fluorid, men i meget varierende mængder. I områder med højt indhold af fluor i drikkevandet bør fluorpræparater ikke anvendes. Spørg tandlægen.  

Forfattere

Azam Bakhshandeh (Forfatter)