Behov for ernæring hos voksne

Revideret: 20.04.2018

Hvis man er blevet opereret, haft store vægttab, har feber eller har svært ved at optage næring fra maden, har man behov for særlig ernæring. Mange patienter vil i løbet af deres sygdomsforløb opleve, at deres vægt og appetit falder. Det kan påvirke både det generelle velbefindende og forløbet af sygdommen. 

  

Underernæring 

Ved indlæggelse på sygehuse er omkring 20-40 % af patienterne i risiko for underernæring. Særligt ældre har alene på grund af deres alder en øget risiko for underernæring. Ca. 5 % af ældre, der bor i deres eget hjem, og ca. halvdelen af ældre, der bor i ældreboliger og plejehjem, menes at være underernærede.  

  

Underernæring består af en kombination af mangel på energi (kalorier/kilojoule) og protein pga. nedsat indtagelse eller øget behov for næring pga. sygdom, operation eller behandling. Ved underernæring vil man opleve et tab af legemsvægt fra depoter af fedt, men særligt et tab af muskler. Det medfører tab af kræfter og nedsat evne til at bevæge sig og udføre de ting, man skal i hverdagen. Man bliver mere afhængig af hjælp til personlig hygiejne, indkøb, madlavning og rengøring. 

  

Underernæring har også betydning for de komplikationer, der kan opstå, når man er syg eller skal opereres. Man er mere modtagelig for infektioner eller har en dårligere sårheling, og risikerer derfor at få forlænget indlæggelsen og genoptræning. Efter udskrivelse fra sygehus er man ofte træt, har nedsat appetit og funktionsniveau dvs. mindre lyst til at være aktiv. Det øger risiko for vægttab og forlænger den periode, hvor man ikke er helt rask, kaldet rekreationsperioden. 

  

Nedsat appetit  

Ved sygdom, feber, operation og behandling med fx kemoterapi ses ofte nedsat appetit,  kvalme og tidlig mæthed. Det kan være svært at spise tilstrækkeligt, selvom behovet for ernæring er øget. Der er derfor risiko for, at man indtager for lidt næring og taber sig. Hvis man har problemer med sine tænder, kan man også have problemer med at spise ordentligt. De madvarer, man normalt spiser, har man måske ikke den samme lyst til. Man er således i en situation, hvor man har stort behov for næringsstoffer, men mangler lyst til mad. 

Undersøgelser ved behov for ernæring hos voksne

Vægt, vægttab og Body Mass Index 

Selv et mindre vægttab er af betydning, hvis du er syg, da det er muskler, du taber og dermed også kræfter. Det gælder også, selvom du har haft en tidligere høj vægt. Du kan nemlig godt have en normal eller endog høj vægt (højt BMI) og fortsat skulle sørge for at spise og drikke nok. En lav kropsvægt (lavt BMI) er i orden, hvis du er rask, men hvis du er syg, skal opereres eller gennemgå en krævende (belastende) behandling, kan den lave vægt være et problem. Hold derfor øje med vægten og vej dig regelmæssigt, fx to-tre gange ugentligt. Vej dig om morgenen uden tøj og før morgenmaden. 

 

Body Mass Index (BMI) er en matematisk formel for en sammenhæng mellem din højde og vægt. BMI beregnes som vægten divideret med højden i anden potens (vægt/højde2). Vægten angives i kilogram og højden i meter. Ved et BMI under 18,5 betragtes du som undervægtig. 

Specielle forhold hos børn

Se Behov for ernæring hos børn

Behandling af behov for ernæring hos voksne

Energibehov 

Behovet for energi er afhængig af vægt, køn, alder og fysisk aktivitet. Der er forskel på, om du ligger i din seng eller er oppe og evt. går til træning. Energi i maden kommer fra protein, fedt, kulhydrat og alkohol og regnes i kalorier eller kilojoule. Behovet for energi er ca. 125 kJ (30 kcal) pr. kilo pr. dag. Dvs. vejer du 60 kg, er behovet for energi 7500 kJ (1785 kcal) pr. dag. Det kan dog variere meget. Har du feber, er behovet større. 

 

Maden skal serveres i små portioner, så du får lyst til at spise. Foruden tre hovedmåltider er det vigtigt med mellemmåltider, fx formiddag, tidlig og sen eftermiddag og før sengetid. 

 

Væske og drikkevarer 

Kaffe, te, vand, saft og sodavand, som både drikkes til måltiderne og uden for måltiderne, har et lavt indhold af næring. Hvis du erstatter dem med ernæringsdrikke eller energi- og proteindrikke, kan du øge mængden af energi og protein, uden at det går ud over appetitten til måltiderne. 

 

Protein 

Protein er kroppens byggemateriale og består af forskellige aminosyrer. Protein findes i kød, æg, mælk, syrnede mælkeprodukter som skyr, yoghurt og ymer, ost, skaldyr, fjerkræ og fisk. Tabellen herunder viser indholdet af protein i en række madvarer. Behovet for protein, når du er rask, er 0,8-1,0 gram protein pr. kilo legemsvægt pr. dag. Ved sygdom bør indtagelsen af protein være 1-1,5 gram protein pr. kilo legemsvægt pr. dag. Ved eventuel operation er behovet for protein øget til 1,5 gram pr. kilo legemsvægt pr. dag, hvilket er næsten det dobbelte af behovet hos raske. Dvs. vejer du 60 kg, er behovet for protein 60-90 g pr. dag. Det kan lade sig gøre at dække behovet for protein med almindelige madvarer, men er appetitten nedsat, er det ofte svært. 

 

Tabel. Indhold af protein i en række madvarer. 

Fødevare  

Gram protein pr. 100 g  

Portions-  

størrelse  

Gram protein pr. portion  

Mælk, alle typer 

3,5 

1½ dl 

Ymer/ylette 

6,3 

1½ dl 

Yoghurt, tykmælk, A-38 

3,3 

1½ dl 

Ost 27%/45+ 

25 

1 skive (20 g) 

Skyr, syrnet mælkeprodukt 

11 

1½ dl 

16 

Æg 

7,2 

1 stk. 

Kød, fisk og fjerkræ 

20 

125 g 

23 

Kødpålæg 

20 

1 skive (15 g) 

Sojadrik 

1½ dl 

Ernæringsdrikke 

4-10 

1,25-2 dl 

8-20 

Fedt 

Fedt får vi fra smør, olie, mælk og fløde, kød og fisk med højt indhold af fedt samt fra nødder og mandler. Ved nedsat appetit og vægttab er det som regel en god ide at spise ekstra af fødevarer med et højt indhold af fedt. 

 

Kulhydrat 

Energien til forbrænding i kroppen kommer hovedsagelig fra kulhydrat. Kulhydrat får vi fra brød, kartofler, pasta, ris, mel, gryn, frugt og grøntsager samt fra madvarer med et højt indhold af sukker. Rugbrød, havregryn, groft hvedebrød, pasta, ris, frugt og grøntsager har et højt indhold af fibre, vitaminer og mineraler. Når man er rask, er det vigtigt at spise en kost med et højt indhold af fibre, men under sygdom vil denne form for mad give stor mæthed og kan tage pladsen op for mere vigtige madvarer. Ved nedsat appetit og vægttab skal du derfor spise mindre groft brød, færre grøntsager og mindre frugt. 

 

Ernæringspræparater 

Ernæringspræparater kan anvendes som eneste ernæring eller som supplement til den almindelige mad. Præparaterne er registreret som levnedsmidler til særlige medicinske formål, og hører ind under Fødevarestyrelsen og Lægemiddelstyrelsen. Det er Lægemiddelstyrelsen, der godkender, om præparaterne skal have tilskud. 

Ernæringspræparaterne inddeles i standardprodukter og specialprodukter

 

Fysisk aktivitet under sygdom og rekreation 

Når man er syg, er man ofte meget mindre aktiv, end når man er rask. Det betyder, at man mister noget af sin muskelstyrke og muskelmasse. Bevægelse og træning er derfor meget vigtigt, både mens man er indlagt, og når man er udskrevet. Selv små øvelser og korte gåture kan gøre en forskel. Det kan eventuelt foregå i samarbejde med en fysioterapeut. Opbygning af muskler kræver, at der energi og protein til stede, når man har trænet, og der er god effekt af et tilskud med både kulhydrat og protein før og efter træning. 

 

Sygesikringstilskud
Det er Lægemiddelstyrelsen, der beslutter om ernæringspræparater skal have tilskud fra Sygesikringen. Den offentlige sygesikring dækker 60% af udgifterne til klinisk ernæring. Tilskuddet gives, hvis lægen har ordineret ernæring og tilbehør på en grøn ernæringsrecept, som gælder i 6 måneder. 

På beskrivelsen af ernæringspræparaterne står der, om det er muligt at få tilskud. Desuden findes der en liste over tilskudsberettigede ernæringspræparater ved Lægemiddelstyrelsen

 

Du kan få mere information om ernæring hos lægen eller hos en klinisk diætist

Lægemidler

Standardernæring til børn og voksne

Standardprodukter er ernæring til brug i sonde eller til at drikke. De anvendes som supplement til den almindelige mad eller som eneste ernæring (fuldgyldige) og kan dække de fleste patienters behov for protein, fedt, kulhydrat, vitaminer og mineraler. 

  

Man kan købe ernæringspræparater til brug i sonde eller til at drikke (ofte kaldet protein- og energirige drikke eller tilskudsdrikke) på apoteket eller direkte hos firmaet eller anden leverandør. Lægen eller sygehuset kan udstede en grøn recept "ernæringsrecept", så man får dækket 60% af prisen.   

  

Se endvidere: 

Standardernæring til sonde

Sondeernæring gives gennem en tynd sonde, som er beregnet til ernæring. I visse tilfælde kan sonden føres direkte ind i mavesækken. Sondeernæring kan gives på forskellige måder afhængigt af, hvordan det tolereres, og hvor stor en mængde, man skal have. Ernæringen gives i sonden, fx med en sprøjte over ca. 20 minutter, så det minder om et almindeligt måltid. Man kan også få ernæringen gennem længere tid, fx om natten, via ernæringssæt ("slanger") og en ernæringspumpe, som man kan leje. Ernæringen gives altid tempereret, dvs. ikke direkte fra køleskabet. Sonden skylles med vand før og efter, man får sin ernæring, så sonden ikke stopper til. Hvis sonden stopper til, skal man som regel have lagt en ny. 

 

Der skal som regel også tilføres ekstra væske (vand), når man får ernæring med sonde, da 1 liter ernæring kun giver ca. 850 ml vand. Mængden af vand, der skal tilføres, kan drikkes, gives via ernæringssæt og evt. særlig beholder eller gives i sonden med en sprøjte. 

 

Tilbehør (remedier), fx sprøjter, næseplastre, ernæringssæt (slange fra sonde til poser med ernæring) og sonder, dækkes enten af sygehuset, kommunen eller af regionen. Leje af pumpe betales som regel af borgeren selv. Hvorvidt beløbet til remedier dækkes af sygehus, kommune eller region afgøres i de enkelte tilfælde, og man må spørge den læge der har ordineret sondeernæringen. 

 

Hygiejne, når man får ernæring med sonde. 

Det er meget vigtigt med god hygiejne, når man får ernæring med en sonde, da sondeernæringen kan blive fordærvet som almindelig mad. Man skal derfor altid vaske hænder eller bruge håndsprit, inden man rører ved posen med ernæring eller ernæringssæt og sprøjter til ernæring. Uåbnede poser med ernæring kan opbevares ved stuetemperatur, men ikke i direkte sollys. Poser, der er åbnede, skal opbevares med skruelåg i køleskab og kan holde sig i 24 timer efter åbning. Poser, der er koblet til et ernæringssæt kan holde sig ved stuetemperatur i 24 timer. Kontroller altid datoen på ernæringen og anvend ikke ernæring, der er blevet for gammelt. 

Standardernæring som drikke, pulver, creme og budding

Fuldgyldige ernæringspræparater til at drikke er velegnet som et supplement til maden, men kan også anvendes som eneste ernæring i en kortere eller længere periode. Det vil sige, at man kan leve af dem alene. De bidrager med alle madens næringsstoffer, energi (protein, fedt og kulhydrat), samt vitaminer og mineraler. De kan være tilsat fibre. De købes i små flasker med skruelåg og drikkes fx som et mellemmåltid eller som erstatning for et mindre hovedmåltid. Hvis man skal leve alene af disse præparater, skal man typisk drikke 6-7 flasker pr. dag. Hvis de indtages som et supplement til den mad, man spiser, skal man drikke 1-3 flasker pr dag. Drikkene findes med forskellige smagsvarianter fx jordbær, kakao og vanilje. 

  

Ernæringspræparater (drikkeprodukter, pulver, creme og budding), der som regel er baseret på mælk (mælkeprotein), kan have et meget højt indhold af protein. Der er også nogle, der udover mælkeprotein er tilsat protein fra soja og ærter. De bidrager med alle madens næringsstoffer, protein, fedt, kulhydrat samt vitaminer og mineraler. De købes i små flasker med skruelåg og drikkes fx som et mellemmåltid eller som erstatning for et mindre hovedmåltid. De kan også købes som pulver, der blandes med væske eller som creme eller budding. De er beregnet som tilskud, hvis man er blevet opereret eller ved visse sygdomme, hvor behovet for protein er stort. Drikkene findes med forskellige smagsvarianter fx jordbær, kakao og vanilje. 

 

Ikke fuldgyldige ernæringspræparater, som er baseret på saft, er kun egnede, hvis man ikke bryder sig om smagen af mælk. Man bør afprøve de mælkebaserede ernæringspræparater, før de saftbaserede vælges, da de ikke bidrager med alle madens næringsstoffer, men indeholder energi (protein og kulhydrat). De indeholder ikke fedt, men er tilsat en vis mængde vitaminer og mineraler. De købes i små flasker med skruelåg og drikkes fx som et mellemmåltid. Da drikkene ikke indeholder fedt, kan man ikke leve udelukkende af disse præparater, men vil typisk drikke 1-3 flasker pr dag. Drikkene findes med forskellige smagsvarianter, fx jordbær, æble, appelsin og citron. 

Specialernæring til børn og voksne

Specialprodukter er ernæring til sonde, til at drikke - eventuelt efter opblanding (pulver), eller et fedtstof. De har typisk en speciel sammensætning af fedtstof, protein eller saltindhold og anvendes ved bestemte sygdomme.  

Nedsat appetit og vægttab er meget udbredt, hvis man har en nyresygdom, bl.a. på grund af kvalme og madlede. Er man i dialyse, taber man nemt vigtige næringsstoffer. Man har derfor brug for tilskud af protein, ekstra energi og ernæringspræparater med lavt indhold af kalium, fosfat og væske. Til patienter med sygdom i leveren findes der specialpræparater, der udover protein og energi har med særlige aminosyrer, der ikke omsættes i leveren. 

  

Specialpræparater anvendes desuden, hvis man har svært ved at optage visse næringsstoffer fra tarmen, fx på grund af for kort tarm (korttarmssyndrom) eller sygdom i bugspytkirtlen. De anvendes som supplement til almindelig mad eller som eneste ernæring. 

  

Se endvidere: 

Specialernæring til sonde

Sondeernæring findes også som specialprodukter, dvs. med en speciel sammensætning af protein, fedtstof eller saltindhold. De anvendes ved bestemte sygdomme, og hvis man svært ved at optage næringsstoffer fx pga. for kort tarm eller sygdom i nyrer, lever eller bugspytkirtlen. Specialpræparater anvendes normalt kun efter aftale med læge eller klinisk diætist.  

Specialernæring som drikke, pulver, creme, budding

Forfattere

Mette Borre (Forfatter)