Lestid®

C10AC02
 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Lestid® anvendes ved forhøjet kolesterolindhold i blodet, hvor fedtfattig diæt alene har vist sig ikke at være tilstrækkelig til at sænke patientens kolesteroltal. 

Dosering

Findes som afdelte pulvere til oral suspension (væske til at drikke). 

 

Voksne. Sædvanlig begyndelsesdosis 1 afdelt pulver 1-2 gange i døgnet. Vedligeholdelsesdosis 1-6 afdelte pulvere (5-30 g) i døgnet fordelt på 1-3 doser. Dosisøgning bør ske med 1 afdelt pulver med mindst 4 ugers mellemrum. 

 

Børn. Sædvanlig begyndelsesdosis 1-2 afdelte pulvere (5-10 g) i døgnet fordelt på 1-3 doser. Hvis det er nødvendigt, kan man give op til voksendosis. 

 

Bemærk:  

  • Bør gives mindst 1 time efter eller senest 4 timer før andre midler, der tages gennem munden.
  • 1 pulver blandes med vand, mælk, suppe eller saft. Der omrøres kraftigt for at danne en opslæmning.

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Forstoppelse, Mavesmerter.
Hovedpine pga. betændte bihuler.
Hovedpine, Migræne.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Træthed.
Blødning fra endetarmen, Diarré, Fordøjelsesbesvær, Hæmorideblødning, Kvalme, Luft fra tarmen, Opkastning, Oppustethed.
Ledbetændelse, Ledsmerter, Muskel- og ledsmerter, Rygsmerter, Smerter i arme og ben.
Hududslæt.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Betændelse i galdeblæren, Mavesår.
Hjertekrampe, Væskeophobning i fx arme og ben, Åndenød.
Svimmelhed.
Betændelse i huden.
Ikke kendt. Hæmning af blodets evne til at størkne, Tendens til blødninger.
Forhøjet calcium i blodet, Nedsat stofstifte, Vitaminmangel  (fedtopløselige vitaminer; A, D, E og K).

Tendens til blødninger kan ses pga. vitamin K mangel. 

Særlige advarsler

  • Der kan forekomme tendens til blødninger pga. nedsat optag af vitamin K.
  • Ved den sjældne leversygdom biliær cirrose skal man tage A-, D-, E- og K-vitamin under behandlingen.
  • Forsigtighed ved sygdomme, der øger kolesterol i blodet (fx. alkoholisme, lavt stofskifte, diabetes, visse nyre- og leversygdomme). Disse sygdomme bør om muligt være velbehandlede inden behandling med Lestid®.
  • Mængden af fedt i blodet bør kontrolleres.
  • Ved behandling af børn bør vækst og udvikling følges pga. evt. påvirket optag af fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K).

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Lestid® kan hæmme optagelsen af en lang række lægemidler fra tarmen: Der bør derfor gå så lang tid som muligt mellem man tager Lestid® og evt. andre midler. Generelt bør andre midler tages mindst 1 time før eller 4 timer efter Lestid®.
  • For tetracyclin og benzylpenicillin (antibioyika), furosemid og hydrochlorthiazid (vanddrivende midler) samt gemfibrozil (kolesterolsænkende middel) nedsættes optagelsen kraftigt ved kombination med Lestid®. Gemfibrozil kan tages tidsforskudt med mindst 2 timer og hydrochlorthiazid med mindst 4 timer i forhold til Lestid®.
  • Hvis man er i behandling med digoxin (middel mod hjerterytmeforstyrrelser), bør indholdet af digoxin i blodet kontrolleres under behandlingen med Lestid® og efter evt. ophør af Lestid®-behandlingen.
  • Lestid® kan nedsætte virkningen af diltiazem (middel mod hjerte- og kredsløbslidelser) og dosisjustering af diltiazem kan være nødvendig.
  • Lestid® kan øge udskillelsen af diclofenac (middel mod gigt og smerter) og diclofenac bør tages mindst 4 timer før Lestid®.
  • Lestid® kan nedsætte virkningen af folsyre (B-vitamin), D-vitamin og K-vitamin.
  • Virkningen af mycophenolsyre og mycophenolatmofetil (midler mod afstødning af organer efter transplantationer) kan mindskes af Lestid®.
  • Lestid® kan påvirke optagelsen af fosfattilskud, der tages som tabletter eller kapsler.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må ikke tappes. 7 døgns karantæne. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Virkning

Virker lokalt i tarmen og optages ikke i blodbanen. Midlet binder galdesyrer, som fjernes med afføringen, og dette resulterer i, at kroppens nedbrydning af kolesterol til galdesyrer øges. Kolesterolindholdet i blodet falder således, og herved modvirkes åreforkalkning, og risikoen for blodprop i hjertet og andre organer mindskes.
Virkningen indtræder sædvanligvis først efter ca. 1 måneds behandling. 

Lægemiddelformer

Pulver til oral suspension, enkeltdosis. 1 pulver indeholder 5 g colestipolhydrochlorid. 

Firma

Tilskud

Hvis du opfylder visse betingelser, kan du normalt få tilskud. Spørg din læge. 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept pulver til oral suspension, endosis 5 g 50 x 5 g 318,10
 
 
 

Revisionsdato

2017-10-11. Priserne er dog gældende pr. mandag den 17. december 2018
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...