Dispenseringsformer

injektionsvæske, opl.

Xion®

 

Xion® er et lokalbedøvende middel. Kombinationspræparat. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Xion® anvendes af tandlæger til lokalbedøvelse. 

Dosering

Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes omkring den nerve, der skal bedøves.
Doseringen er individuel og afhænger af, hvilke nerver der skal bedøves.

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) Kvalme.
Lavt blodtryk.
Almindelige (1-10%) Opkastning.
Forhøjet blodtryk, Langsom puls.
Svimmelhed, Ændring i hudens følesans.
Ikke almindelige (0,1-1%) Påvirkning af centralnervesystemet  (følelsesløshed omkring munden og i tungen, talebesvær, lydfølsomhed, øresusen, synsforstyrrelser, rysten, kramper og svækket bevidsthed).
Sjældne (0,01-0,1%) Hjerterytmeforstyrrelser, Hjertestop, Nedsat vejrtrækning.
Betændelse i hinderne omkring hjerne og rygmarv, Nervebetændelse.
Allergiske reaktioner  (herunder alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok)).
Dobbeltsyn.
  • Hjerneblødning/blodprop i hjernen samt forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre er set, men uden at hyppigheden har kunnet fastslås.
  • Bivirkningernes type og hyppighed afhænger af hvilke nerver, der skal bedøves.
  • Nogle af bivirkningerne kan være vanskelige at skelne fra virkningen af selve bedøvelsen eller de fysiske effekter af indsprøjtningen.

Bør ikke anvendes

  • Bør ikke anvendes, hvis man er allergisk overfor andre lokalbedøvende midler af samme type (amid-typen).
  • Midlet må desuden ikke anvendes hvis man har forhøjet stofskifte, eller en alvorlig hjertesygdom.

Særlige advarsler

Midlet skal bruges med forsigtighed: 

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Forudgående behandling med MAO-hæmmere (middel mod depression og Parkinsons sygdom) og tricykliske antidepressive midler giver en kraftig forstærkning af adrenalins virkning og bør undgås. 
  • Bedøvelsesmiddel til indånding kan forårsage hjerterytmeforstyrrelser. 
  • Entacapon (middel mod Parkinsons sygdom) øger virkningen af adrenalin. 
  • Virkningen hæmmes af a-receptorblokerende midler, herunder middel mod psykoser. 
  • Samtidig behandling med propofol (bedøvelsesmiddel til indsprøjtning) kan forårsage øget blodtryk. 
  • Samtidig indgivelse af antikolinergika som fx ipratropium kan forårsage hjerterytmeforstyrrelser. 
  • Propranolol og metoprolol (middel mod hjerte- og kredsløbslidelser), ciprofloxacin (antibiotikum) samt fluvoxamin (middel mod depression) øger virkningen af lidocain. 
  • Propafenon (middel til forebyggelse og behandling af hjerterytmeforstyrrelser) kan forøge forkomsten af CNS-bivirkninger. 
  • Kombinationsbehandling med sekalealkaloider som fx methergin (middel mod blødning efter fødsel eller abort) kan medføre vedvarende forhøjet blodtryk og skader på hjerne og hjerte. 
  • Samtidig brug af non-selektive beta-blokkere fx propranolol (middel mod hjerte- og kredsløbslidelser) kan medføre forhøjet blodtryk og langsom puls. 
  • Forsigtighed ved samtidig brug af andre lokalbedøvende middel. 
  • Samtidig anvendelse af midler mod hjerterytmeforstyrrelser (amiodaron og sotalol) øger risikoen for hjertebivirkninger.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må ikke tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Virkning

Virker lokalbedøvende ved at blokere den elektriske impuls i nerven. Er tilsat adrenalin, som får blodkarrene til at trække sig sammen, så såret bløder mindre, og bedøvelsen varer længere. 

Lægemiddelformer

Injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 12,5 mikrogram adrenalin (som tartrat) og 20 mg lidocainhydrochlorid. 

Hjælpestoffer

Andre:
Natriumchlorid
Natriummetabisulfit
Sterilt vand

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept injektionsvæske, opl. 20 mg+0,0125 mg/ml 50 x 1,8 ml 330,20
Recept injektionsvæske, opl. 20 mg+0,0125 mg/ml 4 x 50 x 1,8ml 1.190,65
Recept injektionsvæske, opl. 20 mg+0,0125 mg/ml 8 x 50 x 1,8ml 2.083,85
 
 

Revisionsdato

2015-09-03. Priserne er dog gældende pr. mandag den 20. juni 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...