Dispenseringsformer

medicinsk gas, flydende

Medicinsk Dinitrogenoxid "Strandmøllen"

N01AX13
 

Medicinsk Dinitrogenoxid "Strandmøllen" er en medicinsk gas, lattergas. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Medicinsk Dinitrogenoxid "Strandmøllen" anvendes som bedøvelsesmiddel og til smertelindring, fx i forbindelse med fødsler. 

Dosering

Findes som medicinsk gas, der indåndes. 

 

Dosis er individuel. 

 

Bemærk: 

Bør ikke bruges i mere end 12 timer. 

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Kvalme, Opkastning.
Opstemthed, Svimmelhed.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Nervebetændelse, Skade på rygmarven.
Ikke kendt. Nedsat vejrtrækning.
Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer.
Psykoser.

Blodmangel er set ved længere tids behandling, mens nervebetændelse og rygmarvslidelser er forekomme ved hyppig brug af større doser. Psykoser er set. 

Bør ikke anvendes

Lattergas kan få luftbobler og luftfyldte rum i kroppen til at udvide sig. Der er derfor en række situationer, hvor midlet ikke må anvendes, bl.a. efter dykning, behandling med hjerte-lunge-maskine, by-pass-operation eller ved operationer i øret eller bihulerne. 

Derudover må lattergas ikke anvendes ved øget tryk i kraniet, hvis man har dårligt fungerende hjerte, hvis man lider af mangel på B12-vitamin eller folsyre eller ved tab af bevidstheden. 

Særlige advarsler

Effekten aftager hurtigt efter endt behandling, men kørsel og maskinbetjening skal undgås, indtil man er helt sikker på, at man ikke længere er påvirket. 

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Medicinsk Dinitrogenoxid "Strandmøllen" øger virkningen af andre narkosemidler.
  • Samtidig anvendelse af midler, der hæmmer centralnervesystemet, øger risikoen for sløvhed og fravær af reflekser.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er begrænset erfaring med brug af Medicinsk Dinitrogenoxid "Strandmøllen" til gravide. Kan anvendes i forbindelse med fødsel. 

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Virkning

Virker på de områder i hjernen, der registrerer smerte. 

Lægemiddelformer

Medicinsk gas, flydende indeholder 100% dinitrogenoxid (N2O, lattergas). 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Håndkøb – ikke kun fra apotek medicinsk gas, flydende 100 % 4 l ikke fast pris
 
 
 

Revisionsdato

2017-06-13. Priserne er dog gældende pr. mandag den 6. november 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...