Dispenseringsformer

tabletter

Firdapse®

N07XX05
 

Firdapse® er et middel mod Lambert-Eaton syndrom, som er en form for muskelsvind. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

  • Firdapse® anvendes ved en bestemt form for muskelsvind (Lambert-Eaton syndrom), der skyldes dannelse af antistoffer mod nervernes forbindelse til musklerne.
  • Behandlingen er ikke helbredende, men kan reducere sværhedsgraden af sygdommen.
  • Må kun udleveres fra sygehus.

Dosering

Findes som tabletter. 

  • Voksne. Sædvanlig begyndelsesdosis. 15 mg i døgnet fordelt på 3-4 doser. Dosis kan øges med 5 mg hver 4. eller 5. dag. Højst 20 mg pr. dosis og højst 60 mg i døgnet.
  • Bemærk: Tabletterne skal tages sammen med mad. Nedsat dosis ved dårligt fungerende lever eller nyrer. Erfaring savnes vedr. børn under 18 år.

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Følelsesløshed i munden, Kvalme.
Nedsat følesans, Svimmelhed, Ændret følesans i munden, Ændring i hudens følesans.
Øget svedtendens.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Mavesmerter.
Kolde hænder og fødder.
Ikke kendt. Forværret astma, Hjerterytmeforstyrrelser, Hvide fingre og tæer pga. sammentrækning af blodkarrene.
Muskelsvaghed.
Angst, Kramper, Muskelkramper, Ufrivillige bevægeforstyrrelser.
Sløret syn.
  • Både sværhedsgrad og hyppighed af de fleste bivirkninger er afhængig af, hvor stor dosis man får. 
  • Da Lambert-Eatons syndrom er en meget sjælden sygdom, findes der et begrænset antal rapporter om bivirkninger. En del bivirkninger kan derfor ikke angives med hyppigheder.

Bør ikke anvendes

Firdapse® bør ikke anvendes ved epilepsi, ukontrolleret astma eller hvis man lider af en bestemt type forstyrrelser af hjerterytmen

Særlige advarsler

  • Forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer eller lever samt ved øget risiko for udvikling af schwannom (en normalt godartet knude omring en nerve).
  • Det anbefales, at hjertets funktion kontrolleres før behandlingen sættes i gang og derefter en gang om året.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Firdapse® bør ikke anvendes sammen med visse andre lægemidler - bl.a. midler, der kan give bestemte typer forstyrrelser af hjerterytmen.
  • En række midler (bl.a. visse midler mod epilepsi, visse antibiotika og visse svampedræbende midler) bør kun gives sammen med Firdapse® under overvågning af henholdsvis virkning og bivirkninger.
  • Virkningen af både Firdapse® og en række andre midler - bl.a. antiparkinsonmidler og clozapin (middel mod psykoser) kan nedsættes, hvis de anvendes samtidigt. 
  • Samtidig brug af muskelafslappende midler, fx suxamethon kan også nedsætte virkningen af begge midler.
  • Samtidig brug af lægemidler, der nedsætter krampetærsklen - bl.a. tramadol (smertestillende middel) samt visse midler mod depression, øger risikoen for krampeanfald.

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Virkning

Firdapse® styrker signalet fra nerverne og modvirker derved muskelsvagheden. 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 10 mg (delekærv) amifampridin (som fosfat). 

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept tabletter 10 mg 100 stk. (blister) 20.231,95

Foto og identifikation

Tabletter  10 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 10 x 10
tabletter 10 mg
 
 
 
 

Revisionsdato

2017-06-06. Priserne er dog gældende pr. mandag den 16. juli 2018
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...