Keflex®

 

Keflex® er et antibiotikum. Cefalosporin

Virksomme stoffer

Anvendelse

Keflex® anvendes til behandling af: 

 

  • Infektioner med bakterier, som kan påvirkes af cefalexin, fx stafylokokker, der ikke er følsomme over for penicillin. 
  • Midlet anvendes fx ved visse former for:

Dosering

Findes som tabletter. 

  

Dosis afhænger af sygdommens art og sværhedsgrad. 

  

  • Voksne. Sædvanligvis 250-500 mg  3-4 gange i døgnet.

  • Børn. 25-50 mg pr. kg legemsvægt i døgnet fordelt på 3-4 doser.

  • Gonoré: 3 g sammen med 1 g probenecid som engangsdosis.

  

Bemærk: 

  • Ved alvorlig infektion kan større dosis anvendes.
  • Nedsat dosis ved dårligt fungerende nyrer.

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Diarré, Kvalme.
Sjældne (0,01-0,1%) Leverbetændelse, Tyktarmsbetændelse.
Blodmangel, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Ledbetændelse.
Forvirring, Hallucinationer, Uro og rastløshed.
Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Betændelsestilstand i nyren.

Bør ikke anvendes

Keflex® bør ikke anvendes ved: 

  • Overfølsomhed over for cefalosporiner, penicilliner eller penicillinlignende midler.

Særlige advarsler

Keflex® skal anvendes med forsigtighed: 

  • Ved enhver behandling med et antibiotikum kan bakterierne blive ufølsomme (resistente) over for det anvendte middel og eventuelle andre antibiotika. Keflex® er bredspektret, og risikoen for udvikling af resistens er derfor større end ved almindeligt penicillin.
  • Ved kendt overfølsomhed over for penicillin.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

 

  • Probenecid (middel mod urinsyregigt) kan forstærke virkningen af Keflex®.
  • Andre typer antibiotika (erythromycin og tetracyclin) nedsætter virkningen af Keflex®.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må ikke tappes. 4 ugers karantæne efter endt behandling.

Virkning

Virker ved at ødelægge bakteriernes cellevæg, så de går til grunde. Midlet er virksomt over for flere forskellige bakteriearter end almindeligt penicillin og er således bredspektret.
Bedring i patientens almene tilstand indtræder sædvanligvis allerede efter 2 døgn, men behandlingen bør fortsættes efter lægens anvisning. 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 500 mg (delekærv) cefalexin (som monohydrat). 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept tabletter 500 mg  (PharmaCoDane) 20 stk. (blister) 172,80
Recept tabletter 500 mg  (PharmaCoDane) 40 stk. (blister) 325,70
Recept tabletter 500 mg  (PharmaCoDane) 100 stk. (blister) 784,15

Identifikation og foto

Tabletter  500 mg

Præg:
GP 4
Kærv: Delekærv
Farve: Fersken
Mål i mm: 8,2 x 16,2
tabletter 500 mg
 
 
 

Revisionsdato

2015-11-09. Priserne er dog gældende pr. mandag den 20. juni 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...