Eltroxin® bruges til behandling af

For lavt stofskifte
Forstørret skjoldbruskkirtel

Dispenseringsformer

tabletter

Eltroxin®

 

Eltroxin® er et kunstigt stofskiftehormon. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

  • Eltroxin® anvendes til at afhjælpe nedsat hormonproduktion i skjoldbruskkirtlen og ved visse tilfælde af struma.
  • Midlet anvendes desuden efter operation for kræft i skjoldbruskkirtlen samt som en del af behandlingen ved forhøjet hormonproduktion i skjoldbruskkirtlen.

Dosering

Findes som tabletter. 
Dosis afhænger bl.a. af alder, hvilken sygdom, der skal behandles, effekten af behandlingen samt resultaterne af evt. målinger af blodets indhold af stofskiftehormoner. Sædvanligvis startes behandlingen med mindre doser, der gradvist øges. 

  

Bemærk: 

  • Tabletterne bør indtages på tom mave.
  • Tabletterne skal indtages hele og må ikke deles eller knuses.
  • Hvis man skifter til et andet præparat med levothyroxin, skal man til kontrol hos lægen 6 uger efter skiftet.
  • Symptomer som diarré, nervøsitet, pulsstigning, rysten og brystsmerter tyder på for hurtig dosisøgning.
  • Behandling af gravide er en specialistopgave.
  • Anvendes normalt med forsigtighed og med brug af lavere dosis til ældre, ved visse hjertesygdomme samt ved langvarig eller alvorlig nedsat hormonproduktion i skjoldbruskkirtlen.

Bivirkninger

Sjældne (0,01-0,1%) Øget tryk i hjernen.
  • Med ukendt frekvens er set: irritabilitet, uro, rastløshed, humørforstyrelser, rysten, søvnløshed, hovedpine, brystsmerter, hjerterytmeforstyrrelser, hjertebanken, forhøjet blodtryk, hjertesvigt, blodprop i hjertet, åndenød, rødme, hedeture, mavesmerter, kvalme, diarré, opkastning, øget svedtendens, hårtab, kraftesløshed, kramper, menstruationsforstyrrelser, nedsat evne til at få børn, træthed, temperaturstigning, vægttab, hudkløe og hududslæt.
  • Ved behandling, hvor man opnår et normalt niveau af stofskiftehormon, vil der normalt ikke være bivirkninger.
  • En del af de rapporterede bivirkninger må formodes at skyldes overaktiv skjoldbruskkirtel og/eller overfølsomhed over for de anvendte hjælpestoffer i tabletten. Disse bivirkninger forsvinder, når dosis nedsættes.

Bør ikke anvendes

Særlige advarsler

  • Midlet skal anvendes med forsigtighed til ældre, ved dårligt fungerende hjerte, ved øget risiko for psykiatriske lidelser og ved behandling af spædbørn og børn.
  • Hvis du har diabetes, kan Eltroxin® få blodsukkeret til at stige.
  • Forsigtighed ved alvorligt eller langvarigt for lavt stofskifte.
  • Produkter indeholdende soja samt kost med højt fiberindhold kan nedsætte optaget af Euthyrox® fra tarmen.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  

  • Enkelte kolesterolnedsættende midler (colestipol og colestyramin) nedsætter virkningen af Eltroxin®. Det er derfor vigtigt at tage disse 2 slags præparater med 4-6 timers mellemrum. Andre kolesterolnedsættende midler (simvastatin og lovastatin) kan øge behovet for Eltroxin®.
  • Østrogen (kvindeligt kønshormon) øger koncentrationen af skjoldbruskkirtelhormon i blodet, hvilket kan medføre behov for dosisændring af Eltroxin®.
  • Syreneutraliserende midler samt midler, der indeholder aluminium, jern eller calcium, kan nedsætte virkningen af Eltroxin®, og det er derfor vigtigt at tage Eltroxin® 2 timer (for midler indeholdende sucralfat 8 timer) før disse præparater.
  • Hvis man samtidig er i behandling med ciprofloxacin (antibiotikum), skal der gå 6 timer, mellem man tager de to midler.
  • Imatinib og sunitinib (midler mod kræft) kan nedsætte niveauet af skjoldbruskkirtelhormoner i blodet.
  • Virkningen af blodfortyndende midler kan påvirkes af Eltroxin®.
  • Eltroxin® kan mindske virkningen af visse midler mod diabetes.
  • Orlistat (slankemiddel) kan påvirke effekten af Eltroxin®. Det kan være nødvendigt, at tage midlerne forskudt i forhold til hinanden og evt. justere dosis af Eltroxin®.
  • Sevelamer (middel mod for meget fosfat i blodet) kan nedsætte mængden af Eltroxin®, der optages i kroppen. Det kan være nødvendigt, justere dosis af Eltroxin®.
  • Niveauet af TSH (et hormon, der styrer skoldbruskkirtlens funktion) i blodet kan påvirkes af proteasehæmmere (midler mod HIV), sertralin (antidepressivum), visse midler mod malaria samt syrepumpehæmmere (midler mod mavesår). Dette kan have betydning for doseringen af Eltroxin®.
  • En række midler kan nedsætte virkningen af Eltroxin®. Det gælder bl.a. lithium (middel mod bipolar lidelse), binyrebarkhormoner, beta-blokkere (midler mod hjerte- og kredsløbslidelser), amiodaron (middel mod hjerterytmeforstyrrelser), phenytoin og carbamazepin (epilepsimidler) samt rifampicin (antibiotikum). 

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Virkning

Virker som det naturlige skjoldbruskkirtelhormon, thyroxin. Nedsat produktion af thyroxin medfører nedsat stofskifte og forstørret skjoldbruskkirtel.
Ved behandling af for lavt stofskifte indtræder den fulde virkning først efter 4-6 uger. 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet indeholder 50 mikrogram eller 100 mikrogram levothyroxinnatrium. 

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept tabletter 50 mikrogram 100 stk. 52,95
Recept tabletter 100 mikrogram 100 stk. 78,50
Recept tabletter 100 mikrogram  (Orifarm) 100 stk. 85,00

Identifikation og foto

Tabletter  50 mikrogram

Præg:
GS, 50, 11E
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
tabletter 50 mikrogram
 

Tabletter  100 mikrogram

Præg:
GS, 21C, 100
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
tabletter 100 mikrogram
 
 
 

Revisionsdato

2016-06-23. Priserne er dog gældende pr. mandag den 18. juli 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...