Tilcitin

 

Tilcitin er et middel mod gigt og smerter. NSAID

Virksomme stoffer

Anvendelse

Tilcitin anvendes til behandling af menstruationssmerter og smerter efter tandudtrækning. 
Midlet dæmper desuden de vævsreaktioner (inflammation), som kan ses ved visse gigtsygdomme, eller som kan opstå efter et slag eller en forstuvning. Symptomerne på inflammation kan være hævelse, rødme, ømhed og smerter. 

Dosering

Findes som tabletter. 


Gigtsygdomme 

  • Voksne. Sædvanligvis 1 tablet (20 mg) 1 gang i døgnet. Ved langtidsbehandling kan dosis evt. nedsættes til ½ tablet (10 mg) 1 gang i døgnet.


Menstruationssmerter 

  • Voksne. 1-2 tabletter (20-40 mg) 1 gang i døgnet.


Smerter efter tandudtrækning 

  • Voksne. 1-2 tabletter (20-40 mg) 1 gang i døgnet.

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Fordøjelsesbesvær, Halsbrand, Kvalme, Mavesmerter.
Hovedpine, Svimmelhed.
Ikke almindelige (0,1-1%) Mavesår, Mundbetændelse.
Væskeophobning i fx arme og ben.
Påvirkning af nyrerne.
Sjældne (0,01-0,1%) Hjertesvigt.
Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Synsforstyrrelser.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved 

  • overfølsomhed over for indholdsstoffet eller andre NSAID, herunder acetylsalicylsyre. Overfølsomhed viser sig fx ved nældefeber, snue og astma, men kan i sjældne tilfælde udløse en alvorlig tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).
  • mavesår
  • frisk maveblødning
  • generel tendens til blødning
  • meget dårligt fungerende hjerte, nyrer eller lever
  • stærkt forhøjet blodtryk.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Tilcitin kan nedsætte virkningen af slyngediuretika (vanddrivende).
  • Tilcitin kan øge virkningen af lithium (middel mod manier) samt methotrexat (middel mod leddegigt).
  • Tilcitin må kun tages med forsigtighed sammen med blodfortyndende lægemidler og binyrebarkhormon.
  • Samtidig behandling med ACE-hæmmere (midler mod forhøjet blodtryk) øger risikoen for nyreskader.

Bloddonor

Må ikke tappes. 4 døgns karantæne.

Virkning

Virker smertestillende, febernedsættende og antiinflammatorisk, dvs. dæmpende på betændelseslignende symptomer i muskler, led eller bindevæv.
Den kraftigste virkning indtræder ½ - 2½ timer efter indtagelsen. 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 20 mg tenoxicam. 

Hjælpestoffer

Andre:
Lactose

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept filmovertrukne tabletter 20 mg  (EuroPharmaDK) 60 stk. (blister) 315,65
 
 

Revisionsdato

2014-02-20. Priserne er dog gældende pr. mandag den 18. juli 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...