Solvetan®

J01DD02
 

Solvetan® er et antibiotikum. Cefalosporin

Virksomme stoffer

Anvendelse

Solvetan® anvendes til behandling af alvorlige infektioner med bakterier, som kan påvirkes af ceftazidim, fx: 

Dosering

Findes som pulver til injektionsvæske, der efter opløsning indgives i en blodåre. 

 

  • Voksne og børn over 40 kg. Sædvanligvis 1 g 2-3 gange i døgnet.

  • Børn under 40 kg og over 2 måneder. Sædvanligvis 100-150 mg pr. kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2-3 doser.

  • Børn under 2 måneder. Sædvanligvis 25-60 mg pr. kg legemsvægt i døgnet fordelt på 2-3 doser.

  

Bemærk: 

  • Nedsat dosering ved dårligt fungerende nyrer.

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Ubehag og årebetændelse ved indstiksstedet.
Diarré, Leverpåvirkning.
Øget tendens til blodpropper pga. forhøjet antal blodplader.
Hududslæt, Nældefeber.
Ikke almindelige (0,1-1%) Mavesmerter, Tyktarmsbetændelse.
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Svimmelhed.
Svampeinfektion.
Meget sjældne (under 0,01%) Akut nyresvigt, Betændelsestilstand i nyren.
Ikke kendt Blodmangel.
Kramper*, Påvirkning af hjernen*, Rysten*, Ændring i hudens følesans.
Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde, Alvorlig lægemiddelreaktion med påvirkning af de indre organer.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.

*Disse bivirkninger er set hos patienter med dårligt fungerende nyrer. 

Bør ikke anvendes

Solvetan® bør ikke anvendes ved: 

  • Overfølsomhed over for cefalosporiner, penicilliner eller penicillinlignende midler.

Særlige advarsler

Solvetan® skal anvendes med forsigtighed: 

  • Ved enhver behandling med et antibiotikum kan bakterierne blive ufølsomme (resistente) over for det anvendte middel og eventuelle andre antibiotika. Solvetan® er bredspektret, og risikoen for udvikling af resistens er derfor større end ved almindeligt penicillin.
  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved kendt overfølsomhed over for penicillin.
  • Natriumindhold
    1 g pulver til injektionsvæske indeholder natrium svarende til 52 mg natriumchlorid. Hvis du er på natrium- eller saltfattig diæt, skal du tage hensyn til indholdet af natrium.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

 

  • Andre typer antibiotika (erythromycin og tetracyclin) nedsætter virkningen af Solvetan®.

Graviditet

Bloddonor

Må ikke tappes. 4 ugers karantæne efter endt behandling.

Virkning

  • Virker ved at ødelægge bakteriernes cellevæg, så de går til grunde.
  • Midlet er virksomt over for flere forskellige bakteriearter end almindeligt penicillin og er således bredspektret.
  • Halveringstiden i blodeet (T½) er ca. 2 timer.

Lægemiddelformer

Pulver til injektionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 2 g ceftazidim. 

Hjælpestoffer

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept pulver til injektionsvæske, opl. 2 g  (ChemVet) 2 g Udgået 05.12.2016
Recept pulver til injektionsvæske, opl. 2 g  (EuroPharmaDK) 5 stk. 979,30
Recept pulver til injektionsvæske, opl. 2 g  (Abacus) 5 stk. 1.160,00

Substitution

pulver til injektionsvæske, opl. 2 g kan substitueres med:
Fortum GSK Pharma, Ceftazidim,  2 g
 
 
 
 

Revisionsdato

2016-08-31. Priserne er dog gældende pr. mandag den 5. december 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...