Iressa® bruges til behandling af

Lungekræft

Dispenseringsformer

filmovertrukne tabletter

Iressa®

 

Iressa® er et celledræbende middel

Virksomme stoffer

Anvendelse

Iressa® anvendes til behandling af visse former for lungekræft.
Må kun udleveres fra sygehus. 

Dosering

Findes som tabletter. 

  • Voksne. Sædvanligvis 250 mg 1 gang i døgnet. 

  

Bemærk: 

  • Tabletterne kan synkes hele med vand.
  • De kan også opslæmmes i et ½ glas vand (uden kulsyre). Rør rundt indtil tabletten er opslæmmet. Dette kan tage op til 20 minutter. Drik væsken med det samme. For at være sikker på, at du har drukket al medicinen, skylles glasset omhyggeligt med et halvt glas vand, som drikkes.
  • Tabletterne må ikke tygges eller knuses.

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) Kraftesløshed, Nedsat appetit.
Diarré, Kvalme, Leverpåvirkning, Mundbetændelse, Opkastning.
Hudreaktioner.
Almindelige (1-10%) Feber.
Forhøjet galdefarvestof, Mundtørhed.
Lungesygdom, Næseblod.
Væskemangel.
Forandringer af neglene, Hårtab.
Blod i urinen, Forhøjet kreatinin i blodet, Skum i urinen.
Betændelse i øjenlågsrandene, Tørre øjne, Øjenbetændelse.
Ikke almindelige (0,1-1%) Betændelse i bugspytkirtlen, Hul på tarmen, Leverbetændelse.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Allergiske reaktioner.
Hornhindebetændelse, Sår på hornhinden.
Sjældne (0,01-0,1%) Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde, Karbetændelse i huden.
Blødende blærebetændelse.

Særlige advarsler

  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende nyrer eller lever samt ved visse lungesygdomme.
  • Ved begyndende tegn på hornhindebetændelse (fx tåreflåd, lysfølsomhed i øjet, uskarpt syn, røde øjne og øjensmerter) skal du straks kontakte sygehuset.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Epilepsimidler (carbamazepin, phenobarbital og phenytoin), antibiotikum (rifampicin) samt midler mod mavesår (syrepumpehæmmere, H2-blokkere) og syreneutraliserende middel kan nedsætte virkningen af Iressa®.
  • Naturlægemidler, der indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af Iressa®.
  • Svampemidler (posaconazol, voriconazol), antibiotikum (clarithromycin) og midler mod HIV (proteasehæmmere) kan øge virkningen af Iressa®.
  • Iressa® kan nedsætte virkningen af warfarin (blodfortyndende middel) og kan forøge vinorelbins (celledræbende middel) tendens til infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Amning

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Virkning

Virker ved at hæmme et enzym som er vigtigt for kræftcellernes vækst. 

Håndtering og holdbarhed

Tilberedning af opblanding 

  • 1 tablet opslæmmes i ½ glas vand (uden kulsyre), som jævnligt svinges forsigtigt rundt. Opslæmningen kan tage op til 20 min.
  • Indholdet drikkes straks efter tilberedningen.
  • Glasset skylles med ½ glas vand, som også drikkes.
  • Opslæmningen kan anvendes i sonde.

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 250 mg gefitinib. 

Hjælpestoffer

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept filmovertrukne tabletter 250 mg 30 stk. (blister) 20.404,10

Identifikation og foto

Filmovertrukne tabletter  250 mg

Præg:
IRESSA, 250
Kærv: Ingen kærv
Farve: Rødbrun
Mål i mm: 11 x 11
filmovertrukne tabletter 250 mg
 
 
 

Revisionsdato

2016-04-05. Priserne er dog gældende pr. mandag den 23. maj 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...