INexium bruges til behandling af

Mavesår
Spiserørskatar

INexium

 

INexium er et middel mod mavesår. Syrepumpehæmmer

Virksomme stoffer

Anvendelse

  • INexium anvendes til behandling af mavesår og spiserørskatar.
  • Til behandling af mavesår anvendes INexium sammen med antibiotika, idet en infektion med bakterien Helicobacter pylori kan være en medvirkende årsag til mavesåret.
  • Forebyggende mod mavesår til patienter, der er i behandling med gigtmidler (NSAID) pga. risiko for mavesår ved denne behandling.
  • Til behandling af den sjældne sygdom, Zollinger-Ellisons syndrom, hvor der forekommer en overdreven stor produktion af mavesyre.

Dosering

Findes som enterogranulat. 

  

Spiserørskatar 

  • Voksne og børn over 12 år. Sædvanligvis 40 mg 1 gang i døgnet i 4 (evt. 8) uger. Længerevarende behandling med 20 mg 1 gang i døgnet er ofte nødvendig.
  • Børn 1-12 år med legemsvægt over 20 kg. Sædvanligvis 10-20 mg 1 gang i døgnet i 8 uger.
  • Børn 1-12 år med legemsvægt 10-20 kg. Sædvanligvis 10 mg 1 gang i døgnet i 8 uger.

  

Mavesår 

  • Voksne og børn over 4 år med legemsvægt over 30 kg. Sædvanligvis 20 mg 2 gange i døgnet i 1-2 uger.
  • Børn over 4 år med legemsvægt under 30 kg. Sædvanligvis 10 mg 2 gange i døgnet i 1-2 uger.
    Gives sammen med antibiotika.

  

Forebyggelse af mavesår ved NSAID-behandling 

  • Voksne. Sædvanligvis 20 mg 1 gang i døgnet.


Zollinger-Ellisons syndrom 

  • Voksne. Sædvanligvis 40 mg 2 gange i døgnet. Hvis øget dosering er nødvendig, skal tabletterne fordeles på 2 daglige doser.

  

Bemærk: 

  • Enterogranulat til oral suspension:
    • 1 brev (10 mg) udrøres i mindst 1 spiseskefuld (15 ml) vand uden kulsyre i et glas højst 30 minutter før indtagelse. Glasset skylles med vand, som også drikkes.
    • Må ikke tygges eller knuses.
  • Behandling af børn er en specialistopgave.

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Diarré, Forstoppelse, Kvalme, Luft fra tarmen, Mavesmerter, Opkastning.
Hovedpine.
Ikke almindelige (0,1-1%) Væskeophobning i fx arme og ben.
Øget risiko for knoglebrud.
Svimmelhed, Søvnighed, Ændring i hudens følesans.
Betændelse i huden.
Sjældne (0,01-0,1%) Leverbetændelse, Mundbetændelse.
Muskelsammentrækninger i luftrørene.
Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
For lidt natrium i blodet.
Ledsmerter.
Depression, Forvirring, Uro og rastløshed.
Hårtab, Overfølsomhed over for sollys.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Allergiske reaktioner, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Sløret syn.
Meget sjældne (under 0,01%) Blodmangel og øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer.
Udvikling af bryster hos mænd.
Muskelsvaghed.
Aggressivitet, Hallucinationer, Hjernebetændelse pga. leversygdom.
Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde.
Betændelsestilstand i nyren.
Ukendt hyppighed Tyktarmsbetændelse.
Alvorlig bindevævssygdom i huden.
  • Har du været i behandling i 8 uger eller mere, og stopper din behandling, kan der ske en genopblussen af de oprindelige symptomer - et såkaldt rebound-fænomen. Disse symptomer kan fortsætte i mere end 4 uger efter du er stoppet behandlingen.
  • Mundtørhed er en kendt bivirkning ved brug af syrepumpehæmmere.

Særlige advarsler

Brug af syrepumpehæmmere, især i høje doser og over længere tid (mere end 1 år) er forbundet med let øget risiko for knoglebrud i hofte, håndled eller rygsøjle), hovedsageligt hos ældre eller patienter med andre kendte risikofaktorer for knogleskørhed

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • INexium nedsætter virkningen af HIV-midler (atazanavir og nelfinavir), og kombinationen bør undgås. Dosis af lignende HIV-midler (indinavir og saquinavir) skal justeres ved samtidig brug af INexium®.
  • INexium nedsætter virkningen af clopidogrel (blodpladehæmmende middel). Kombinationen bør kun anvendes, hvis anden behandling ikke er mulig.
  • INexium nedsætter virkningen af itraconazol (svampemiddel), clozapin (middel mod psykoser) og dabrafenib (middel mod modermærkekræft).
  • INexium øger virkningen af methotrexat (celledræbende middel), epilepsimidler (carbamazepin og phenytoin), moclobemid (middel mod depression) og diazepam (beroligende middel).
  • Voriconazol (svampemiddel) øger virkningen af INexium.
  • Naturlægemidler med perikon nedsætter virkningen af INexium.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må ikke tappes. 1 døgns karantæne.

Virkning

  • Virker ved at hæmme udpumpningen af mavesyre fra syreproducerende celler i maveslimhinden. Mavesyren har betydning for udviklingen af mavesår.
  • Virkningen indtræder i de fleste tilfælde inden for få dage.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 80 minutter.

Lægemiddelformer

Enterogranulat til oral suspension, brev. 1 brev indeholder 10 mg esomeprazol (som magnesiumtrihydrat). 

Hjælpestoffer

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept enterogranulat til oral suspension 10 mg  (EuroPharmaDK) 28 stk. 316,70

Substitution

enterogranulat til oral suspension 10 mg kan substitueres med:
Nexium AstraZeneca, Esomeprazol,  10 mg
 
 
 

Revisionsdato

2015-12-21. Priserne er dog gældende pr. mandag den 26. september 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...