Fenemal "SAD" bruges til behandling af

Alkoholmisbrug
Epilepsi
Medicinmisbrug
Stivkrampe

Dispenseringsformer

injektionsvæske

Fenemal "SAD"

N03AA02
 
Fenemal "SAD" er et middel mod epilepsi.

Virksomme stoffer

Anvendelse

Fenemal "SAD" anvendes til behandling af  

  • epileptiske anfald, primært generaliserede krampeanfald samt ved gentagne anfald (status epilepticus)
  • abstinenser efter alkohol- eller medicinmisbrug
  • svangerskabsforgiftning.

Dosering

Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes i en muskel eller i en blodåre. 


Epilepsi 

  • Voksne. Sædvanligvis 1-2 mg pr. kg legemsvægt i døgnet fordelt på 1-2 doser.
  • Børn. Sædvanligvis 20 mg pr. kg legemsvægt indtil anfaldet er under kontrol. 
    Ved akutte krampeanfald gives ofte større doser.


Svangerskabsforgiftning 

  • 100 mg gives i en muskel. Herefter er dosis individuel efter behov.


Abstinenser 

  • Dosis er individuel.

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Sløvhed, Søvnlignende sløvhedstilstand.
Hududslæt, Nældefeber.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Knogleskørhed, Ledsmerter.
Hovedpine, Svimmelhed.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Nedsat vejrtrækning.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Blodmangel, Småblødninger i hud og slimhinder, Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer.
Besvær med at styre arme og ben, Ufrivillige rykkende bevægelser.
Meget sjældne.
Højst 1 ud af 10.000 personer får bivirkningen.
Porfyri.
Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde.
Betændelsestilstand i nyren, Påvirkning af nyrerne.

Langtidsbehandling er forbundet med risiko for nedsat knoglemineraltæthed, knogleskørhed og knoglebrud. Af denne grund anbefales D-vitamintilskud, fx i form af en multivitamintablet. 

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved 

  • forgiftning med morfin eller morfinlignende midler
  • lungesygdomme
  • meget dårligt fungerende lever
  • den sjældne arvelige sygdom porfyri, der viser sig ved kolikagtige, stærke smerter i maven, ledsaget af kvalme og opkastning.

Særlige advarsler

  • Fenemal "SAD" kan ved langvarig brug medføre mangel på D-vitamin.
  • Alkohol forstærker midlets sløvende virkning.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • MAO-hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom) og blodfortyndende midler (dicoumarol og warfarin) kan øge virkningen af Fenemal "SAD".
  • Stærktvirkende smertestillende midler øger Fenemal "SAD"s åndedrætshæmmende virkning.
  • Fenemal "SAD" nedsætter virkningen af androgen (hormon), antibiotika (metronidazol), felodipin (middel mod forhøjet blodtryk), binyrebarkhormon, blodfortyndende midler, sulfonylurinstoffer (tabletter mod diabetes), theofyllin (astmamiddel), tricykliske antidepressiva (midler mod depression).
  • Fenemal "SAD" kan ved langvarig brug nedsætte virkningen af svangerskabsforebyggende midler med hormon, fx p-piller.
  • Naturlægemidler, der indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af Fenemal "SAD".

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.
  • Der er en øget risiko for misdannelser ved brug af Fenemal "SAD".
  • Det er vigtigt for både mor og barn, at en forebyggende behandling mod epilepsi ikke afbrydes i tilfælde af graviditet. Hvis graviditet planlægges eller er indtrådt, er det derfor vigtigt at diskutere den videre behandling med speciallægen.

Trafik

Forsigtighed tilrådes ved motorkørsel og maskinbetjening.Vurderes det, at patienten ikke kan føre køretøj på betryggende vis, kan motorkørsel være strafbart i lighed med spritkørsel og skal undgås.Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening.

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Schengen-attest (pillepas)

Præparatet kræver pillepas ved rejser til Schengen-lande.
Se Medicin på rejsen.

Virkning

  • Virker ved at hæmme produktion af signalstoffet noradrenalin i hjernen.
  • Virkningen indtræder inden for 15 minutter og varer 4-6 timer.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er 3-5 døgn.

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed 

Opbevares i køleskab (2-8ºC). 

Lægemiddelformer

Injektionsvæske. 1 ml indeholder 10 mg eller 100 mg phenobarbital. 

Hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept injektionsvæske 10 mg/ml 1 ml
Recept injektionsvæske 10 mg/ml 1 ml amp x10
Recept injektionsvæske 100 mg/ml 1 ml amp
Recept injektionsvæske 100 mg/ml 1 ml amp x10
 
 
 

Revisionsdato

2015-05-11. Priserne er dog gældende pr. mandag den 13. februar 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...