Asasantin® Retard

Udgået: 18.11.2019
B01AC30
 

Asasantin® Retard er et blodpladehæmmende middel

Virksomme stoffer

Anvendelse

Asasantin® Retard anvendes til: 

Doseringsforslag

Findes som depotkapsler. 


Voksne. Sædvanligvis 1 kapsel morgen og aften. 

 

Bemærk: 

  • Tages sammen med et måltid.
  • Depotkapslerne skal synkes hele.
  • Der er ingen erfaring vedr. børn og unge under 17 år.

Bivirkninger

Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Diarré, Fordøjelsesbesvær, Kvalme, Mavesmerter.
Hovedpine, Svimmelhed.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Blødning i mave-tarmkanalen, Opkastning.
Hjerneblødning, Næseblod.
Blodmangel.
Muskelsmerter.
Migræne.
Allergiske reaktioner.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Lavt blodtryk.
Blødning i øjet.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Betændelse i mavens slimhinde.
Tendens til blødninger.

Bør ikke anvendes

  • Acetylsalicylsyre må ikke anvendes ved overfølsomhed over for acetylsalicylsyre, paracetamol eller NSAID (midler mod smerter og gigt).
  • Midlet må desuden ikke anvendes ved frisk maveblødning eller ved en generel tendens til blødning.

Nedsat nyrefunktion
Midlet må ikke anvendes ved dårligt fungerende nyrer (GFR 0-10 ml/min) 

Særlige advarsler

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved: 

  • tendens til lavt blodtryk
  • visse hjertesygdomme, fx hjertekrampe
  • svær overfølsomhed for mesalazin-præparater (midler mod tarmsygdom) pga. risiko for krydsallergi.

Man bør holde op med at tage midlet 3-5 dage før en større planlagt operation. 

Nedsat leverfunktion 

Forsigtighed ved meget dårligt fungerende lever. 

 

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Asasantin® Retard kan øge virkningen af midler mod forhøjet blodtryk, midler mod hjerterytmeforstyrrelser (adenosin), andre blodfortyndende midler, methotrexat (middel mod leddegigt) og valproat (middel mod epilepsi).
  • Asasantin® Retard kan nedsætte virkningen af ACE-hæmmere (mod forhøjet blodtryk) og af probenecid (middel mod urinsyregigt).
  • Tabletbehandling med binyrebarkhormon kan ved langtidsbehandling nedsætte effekten af Asasantin® Retard.
  • Syrepumpehæmmere ændrer surhedsgraden i mavesækken og kan nedsætte effekten af Asasantin® Retard.
  • Samtidig brug af visse NSAID (celecoxib, diclofenac, ibuprofen, meloxicam og naproxen) øger risikoen for mavesår.
  • Ibuprofen kan nedsætte effekten af Asasantin® Retard og ved samtidig brug, bør Asasantin® Retard tages mindst 2 timer før ibuprofen.

Graviditet

Bloddonor

Må ikke tappes. 4 ugers karantæne efter endt behandling.

Virkning

Dipyridamol 

  • Virker ved at hæmme blodpladernes tendens til at klumpe sig sammen. Herved nedsættes risikoen for dannelse af blodpropper.
  • Halveringstiden i blodet () er 2-3 timer.

Acetylsalicylsyre 

  • Virker ved at hæmme blodpladernes tendens til at klæbe til karvæggen og til at klumpe sig sammen. Herved nedsættes risikoen for dannelse af blodpropper.
  • Halveringstiden i blodet () er 2-3 timer.

 

Lægemiddelformer

Depotkapsler, hårde. 1 depotkapsel indeholder 25 mg acetylsalicylsyre (ASA) og 200 mg dipyridamol. 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept hårde depotkapsler 200 + 25 mg 60 stk. Udgået 18-11-2019

Substitution

hårde depotkapsler 200 + 25 mg
Aggrenox (Parallelimport), Acetylsalicylsyre, Dipyridamol, hårde depotkapsler 200 + 25 mg
Dipyridamol/acetylsal. 2care4 (Parallelimport), Acetylsalicylsyre, Dipyridamol, kapsler med modificeret udløsning 200+25 mg
 

Foto og identifikation

Hårde depotkapsler  200 + 25 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Gul, Brun
Mål i mm: 7,5 x 23,7
hårde depotkapsler 200 + 25 mg
 
 
 
 

Revisionsdato

2019-11-26. Priserne er dog gældende pr. mandag den 2. december 2019
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...