Gå til toppen af siden...

Søg efter medicin

Relenza® bruges til behandling af

 
Fugleinfluenza
Influenza

Dispenseringsformer

 
inhalationspulver
medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

Relenza® er et middel mod A- og B-influenza. 

Virksomme stoffer

Zanamivir.

Anvendelse

Relenza® anvendes til behandling af A- og B-influenza. Kan også anvendes forebyggende i specielle tilfælde. 

Dosering

Findes som inhalationspulver.
Forebyggende:
Voksne og børn over 5 år. 10 mg 1 gang i døgnet i 10-28 dage.
Behandling:
Voksne og børn over 5 år. Sædvanligvis 2 doser (10 mg) 2 gange i døgnet i 5 dage.
Bemærk: Behandlingen bør indledes inden for 48 timer, efter at de første symptomer har vist sig.
For at få det fulde udbytte af en inhalation er det vigtigt at anvende den korrekte inhalationsteknik. Inhalationspulver inhaleres ved hjælp af inhalator (Diskhaler®).

Bivirkninger

Almindelige (1-10%)
Hududslæt.
Ikke almindelige (0,1-1%)
Åndenød, muskelsammentrækninger i luftrørene, akut ildebefindende.
Nældefeber.
Allergiske reaktioner.
Sjældne (0,01-0,1%)
Alvorlig hudreaktion.
Meget sjældne (< 0,01%)
Alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).

Bevidsthedspåvirkning, hallucinationer og kramper er set.
Kramper og psykiske bivirkninger er især set hos børn og unge. 

Særlige advarsler

Midlet skal anvendes med forsigtighed ved astma, da åndenøden kan forværres.
Behandlingen erstatter ikke influenzavaccination.

Graviditet

Bør ikke anvendes pga. manglende viden. » Der er forskel mellem anbefalingerne i medicin.dk og indlægssedlen.

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bloddonor

Må ikke tappes. 7 døgns karantæne efter endt behandling.

Virkning

Virker ved at hæmme indtrængningen af virus i cellerne i luftvejene samt dannelsen af nye virus.
Behandlingen medfører, at symptomerne på influenza forsvinder 1-1½ dag tidligere end ellers. 

Lægemiddelformer

Inhalationspulver. 1 dosis indeholder 5 mg zanamivir. Hjælpestof: Lactose. 

Tilskud, udlevering, pakninger og priser

TilskudUdleveringDispenseringsform og styrkePakningPris i kr.
Recept inhalationspulver 5 mg 20 stk. m. diskhal.(BEREDSKAB) Ikke fast pris
Recept inhalationspulver 5 mg 20 stk. m. diskhaler (blister) 248,25

Revision dato

2012-01-26. Priserne er dog gældende pr. mandag den 14. maj 2012