Dispenseringsformer

injektionsvæske, opl.

Carbocain-Adrenalin®

N01BB53
 

Carbocain-Adrenalin® er et lokalbedøvende middel. Kombinationspræparat. 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Carbocain-Adrenalin® anvendes til lokalbedøvelse. 

Doseringsforslag

Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes omkring den nerve, der skal bedøves.  

 

Doseringen er individuel og afhænger af, hvilke nerver der skal bedøves. 

Bivirkninger

Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Lavt blodtryk.
Kvalme, Opkastning.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Langsom puls.
Forhøjet blodtryk.
Ændring i hudens følesans.
Svimmelhed.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Påvirkning af centralnervesystemet  (følelsesløshed omkring munden og i tungen, talebesvær, lydfølsomhed, øresusen, synsforstyrrelser, rysten, kramper, bevidsthedssvækkelse).
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Allergiske reaktioner.
Betændelse i hinderne omkring hjerne og rygmarv.
Hjerterytmeforstyrrelser, Hjertestop.
Dobbeltsyn.
Nervebetændelse.
Nedsat vejrtrækning.

 

  • Bivirkningernes type og hyppighed afhænger af hvilke nerver, der skal bedøves. 
  • Nogle af bivirkningerne kan være vanskelige at skelne fra virkningen af selve bedøvelsen eller de fysiske effekter af indsprøjtningen.

Bør ikke anvendes

Carbocain-Adrenalin® bør ikke anvendes, hvis man er allergisk overfor andre lokalbedøvende midler af samme type (amid-typen). 

Særlige advarsler

Carbocain-Adrenalin® skal bruges med forsigtighed: 

  • Til ældre
  • Ved dårlig almentilstand
  • Ved alvorlige hjertesygdomme
  • Ved stærkt forhøjet blodtryk
  • Ved forhøjet stofskifte
  • Ved fremskreden sukkersyge.

Nedsat leverfunktion 

Forsigtighed ved dårligt fungerende lever. 

 

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Behandling med MAO-hæmmere (midler mod depression og Parkinsons sygdom) i op til 14 dage før bedøvelsen giver en kraftig forstærkning og forlængelse af adrenalins virkning.
  • Behandling med tricykliske antidepressive midler øger adrenalins virkning på kredsløbet kraftigt.
  • Visse narkosemidler til inhalation øger hjertets følsomhed over for Carbocain-Adrenalin®, og samtidig behandling kan medføre hjerterytmeforstyrrelser.
  • Alfa-blokkere (midler mod forhøjet blodtryk og psykoser) nedsætter virkningen af Carbocain-Adrenalin®.
  • Samtidig behandling med visse midler mod Parkinsons sygdom kan medføre hurtig puls.
  • Propofol (narkosemiddel) forstærker adrenalins blodtrykforøgende virkning.
  • Samtidig brug af visse midler til standsning af blødningen efter fødsel eller abort kan påvirke blodtrykket uhensigtsmæssigt.
  • Samtidig brug af propranolol eller lignende midler mod forhøjet blodtryk kan medføre forhøjet blodtryk og hjertebanken.
  • Samtidig brug af andre lokalbedøvende midler øger risikoen for bivirkninger.
  • Samtidig brug af visse midler mod hjerterytmeforstyrrelser (sotalol, amiodaron) øger risikoen for hjertepåvirkning.

Graviditet

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Bloddonor

Må ikke tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Virkning

  • Virker lokalbedøvende ved at blokere den elektriske impuls i nerven.
  • Er tilsat adrenalin, som får blodkarrene til at trække sig sammen, så såret bløder mindre, og bedøvelsen varer længere.

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed 

  • Opbevares i køleskab (2-8ºC) beskyttet mod lys.
  • Må ikke fryses.

Lægemiddelformer

Injektionsvæske. 1 ml indeholder 5 mikrogram adrenalintartrat samt henholdsvis 10 mg og 20 mg mepivacainhydrochlorid. 

Hjælpestoffer

Konservering:
Methylparahydroxybenzoat  (E218) : injektionsvæske, opl. 10 mg/ml+5 mikrog/ml, injektionsvæske, opl. 20 mg/ml+5 mikrog/ml
Andre:
Natriumchlorid : injektionsvæske, opl. 10 mg/ml+5 mikrog/ml, injektionsvæske, opl. 20 mg/ml+5 mikrog/ml
Natriummetabisulfit : injektionsvæske, opl. 10 mg/ml+5 mikrog/ml, injektionsvæske, opl. 20 mg/ml+5 mikrog/ml
Sterilt vand : injektionsvæske, opl. 10 mg/ml+5 mikrog/ml, injektionsvæske, opl. 20 mg/ml+5 mikrog/ml

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept injektionsvæske, opl. 10 mg/ml+5 mikrog/ml 5 htgl. a 20 ml 141,35
Recept injektionsvæske, opl. 20 mg/ml+5 mikrog/ml 5 htgl. a 20 ml 155,75
 
 
 

Revisionsdato

04.06.2020. Priserne er dog gældende pr. mandag den 29. juni 2020
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...