Xefo®

Xefo Rapid
M01AC05
 

Xefo® er et middel mod gigt og smerter. NSAID

Virksomme stoffer

Anvendelse

Xefo® anvendes til behandling af smerter efter operation.
Midlet dæmper desuden de vævsreaktioner (inflammation), som kan ses ved visse gigtsygdomme, eller som kan opstå efter et slag eller en forstuvning. Symptomerne på inflammation kan være hævelse, rødme, ømhed og smerter. 

Dosering

Findes som tabletter og pulver til injektionsvæske, der efter opløsning indsprøjtes i en muskel eller en blodåre. 

  • Tabletter
    • Voksne. Sædvanligvis 8-16 mg i døgnet fordelt på 1-3 doser. Højeste døgndosis er 16 mg.
  • Injektionsvæske
    • Voksne. Sædvanligvis 8-16 mg. (Hvis effekten er utilstrækkelig, kan der gives endnu en dosis på 8 mg). Derefter 8 mg 2-3 gange i døgnet. Døgndosis bør ikke overskride 24 mg.

Bivirkninger

Hyppighed Bivirkninger
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Diarré, Fordøjelsesbesvær, Kvalme, Leverpåvirkning, Mavesmerter, Opkastning.
Hovedpine, Svimmelhed.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Blødning i mave-tarmkanalen.
Væskeophobning i fx arme og ben.
Blodmangel, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Depression, Søvnighed, Uro og rastløshed, Ændring i hudens følesans.
Småblødninger i hud og slimhinder.
Allergiske reaktioner.
Synsforstyrrelser, Tinnitus.
Injektionsvæske: Desuden smerter og lokale reaktioner ved indstiksstedet.

Bør ikke anvendes

Bør ikke anvendes ved 

  • overfølsomhed over for indholdsstoffet eller andre NSAID, herunder acetylsalicylsyre. Overfølsomhed viser sig fx ved nældefeber, snue og astma, men kan i sjældne tilfælde udløse en alvorlig tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok).
  • mavesår
  • frisk maveblødning
  • generel tendens til blødning
  • meget dårligt fungerende hjerte, nyrer eller lever
  • stærkt forhøjet blodtryk.

Særlige advarsler

Dosis skal nedsættes ved dårligt fungerende lever eller nyrer samt til ældre.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Xefo® kan nedsætte virkningen af slyngediuretika (vanddrivende).
  • Xefo® kan øge virkningen af digoxin (hjertemiddel), lithium (middel mod manier) samt methotrexat (middel mod leddegigt).
  • Xefo® må kun tages med forsigtighed sammen med blodfortyndende lægemidler og binyrebarkhormon.
  • Samtidig behandling med ACE-hæmmere (midler mod forhøjet blodtryk) øger risikoen for nyreskader.

Graviditet

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bloddonor

Må ikke tappes. 1 døgns karantæne.
Ingen karantæne ved donation af plasma til fraktionering.

Virkning

  • Virker smertestillende, febernedsættende og antiinflammatorisk, dvs. dæmpende på betændelseslignende symptomer i muskler, led eller bindevæv.
  • Halveringstiden i blodet () er ca. 4 timer.

Lægemiddelformer

  • Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 8 mg lornoxicam.
  • Xefo® Rapid, tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 8 mg lornoxicam.
  • Pulver og solvens til injektionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 8 mg lornoxicam.

Hjælpestoffer

Farve:
Titandioxid (E171) : filmovertrukne tabletter 8 mg, filmovertrukne tabletter 8 mg (Rapid)
Andre:
Dinatriumedetat : pulver og solvens til injektionsvæske, opl. 8 mg
Lactose : filmovertrukne tabletter 8 mg
Mannitol : pulver og solvens til injektionsvæske, opl. 8 mg
Sterilt vand : pulver og solvens til injektionsvæske, opl. 8 mg
Trometamol : pulver og solvens til injektionsvæske, opl. 8 mg

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept filmovertrukne tabletter 8 mg  (Rapid)  30 stk. (blister) 116,10
Recept filmovertrukne tabletter 8 mg (kan dosisdisp.) 100 stk. (blister) 273,15
Recept pulver og solvens til injektionsvæske, opl. 8 mg 1 stk. 69,60

Foto og identifikation

Filmovertrukne tabletter  8 mg

Præg:
L08
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 5,2 x 10,2
filmovertrukne tabletter 8 mg
 

Filmovertrukne tabletter  8 mg  (Rapid)

Præg:
Intet præg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 9,5 x 9,5
filmovertrukne tabletter 8 mg (Rapid)
 
 
 
 

Revisionsdato

2017-03-15. Priserne er dog gældende pr. mandag den 17. juli 2017
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...