Divina® Plus bruges til behandling af

Fremfald af livmoder og blære
Overgangsalderen

Dispenseringsformer

tabletter

Divina® Plus

G03FB06
 

Divina® Plus er et østrogen- og gestagenpræparat. Flerfasepræparat

Anvendelse

Divina® Plus anvendes ved mangel på det kvindelige kønshormon østrogen. Kvinders egen produktion af østrogener aftager i overgangsalderen, og den ophører helt, hvis begge æggestokke fjernes ved operation.
Østrogenmangel kan medføre hedestigninger, ledsmerter og tynde, tørre slimhinder i skeden og urinrøret. Desuden kan der komme afkalkning af knoglerne (knogleskørhed).
Midlet indeholder to kvindelige kønshormoner, et østrogen og et gestagen. Midlet er af tofasetypen, dvs. der er forskellig hormonmængde i de første og de sidste tabletter. 

Dosering

Findes som tabletter.
Der tages 1 tablet i døgnet i 28 dage. De første 9 dage tages de hvide tabletter, de følgende 12 dage tages de blå tabletter, hvorefter der igen tages 7 hvide tabletter. I denne periode indtræder der en menstruationslignende blødning. 
Når pakningen er tom, starter man uden pause på en ny pakning. 

 

Bemærk: 

 

  • Til behandling af postmenopausale symptomer bør den laveste, effektive dosis og det korteste tidsrum anvendes.
  • Erfaring med behandling af kvinder over 65 år er begrænset.

Bivirkninger

  • Langvarig brug af østrogen kan medføre øget risiko for brystkræft og kræft i livmoderen.
  • Langvarig behandling med østrogen og gestagen kombineret nedsætter risikoen for livmoderkræft, men øger risikoen for brystkræft.
  • Behandling med kombineret østrogen og gestagen i overgangsalderen øger desuden risikoen for blodpropper i hjerte, lunger og hjernen.
  • Hormonbehandling i mere end 5 år anbefales generelt ikke.
  • Hormonbehandling i overgangsalderen er forbundet med en let forhøjet risiko for kræft i æggestokkene. Risikoen falder gradvist igen, når du afslutter behandlingen.
Hyppighed Bivirkninger
Meget almindelige.
Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Brystspænding, Smerter i brysterne.
Blødning fra skeden.
Almindelige.
Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen.
Godartet svulst, Kraftesløshed, Vægtøgning.
Diarré, Kvalme, Mavesmerter, Oppustethed.
Forhøjet blodtryk, Hævelser pga. væskeophobning i kroppen.
Forstørrede bryster.
Ledsmerter, Rygsmerter.
Benkramper, Depression, Hovedpine, Humørsvingninger, Migræne, Nervøsitet.
Acne.
Betændelse i skeden, Godartet knude i livmoderen, Smertefulde menstruationer, Svampeinfektion i skeden, Udflåd.
Ikke almindelige.
Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen.
Angst, Svimmelhed.
Alvorlig hudreaktion, Betændelse i huden, Eksem, Hårtab.
Pludselig vandladningstrang, Ufrivillig vandladning.
Sjældne.
Højst 1 ud af 1.000 personer får bivirkningen.
Blodprop i de dybe vener, Blodprop i lungerne.
Knoglesmerter.
Ikke kendt. Svulster i leveren*.
Brystkræft*.
Kræft i livmoderen  ', Livmoderhalskræft*.

*Set hos kvinder i behandling med systemisk østrogen. 

Bør ikke anvendes

  • Bør ikke anvendes hvis man har, eller tidligere har haft, kræft i livmoderen eller brystkræft. Bør heller ikke anvendes hvis personer i den nærmeste familie har haft brystkræft eller kræft i æggestokkene.
  • Endvidere må midlet ikke anvendes, hvis man har eller har haft blodpropper i de dybe venerhjernen eller hjertet.
  • Midlet må desuden ikke anvendes ved blødning fra skeden af ukendt årsag eller ved akut eller tidligere leversygdom
  • Bør ikke anvendes ved ubehandlede fortykkede slimhinder i livmoderen eller den sjældne arvelige sygdom porfyri, der viser sig ved kolikagtige, stærke smerter i maven, ledsaget af kvalme og opkastning.

Særlige advarsler

  • Inden behandlingens start skal der foretages en gynækologisk undersøgelse. Man bør få undersøgt underlivet og brysterne hos lægen ca. en gang om året samt ved uventede blødninger.
  • Behandlingen bør straks ophøre, hvis man får gulsot, migrænelignende hovedpine eller kraftig stigning af blodtrykket.

Divina® Plus skal desuden anvendes med forsigtighed, hvis man: 

  • har muskelknuder eller endometriose
  • er ryger, overvægtig, har en høj alder eller diabetes, da man så har øget risiko for at få blodpropper
  • har en galdestenslidelse
  • har alvorlig bindevævssygdom (SLE)
  • tidligere har haft forstørret livmoder
  • har epilepsi
  • har astma
  • har otosklerose (en særlig knoglesygdom, der forekommer inde i øret)
  • har arvelig tendens til allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Ritonavir og nevirapin (HIV-medicin), nogle epilepsimidler (fx phenytoin og carbamazepin), rifampicin og rifabutin (antibiotika), bosentan (middel mod forhøjet blodtryk i lungerne), modafinil (middel mod narkolepsi) og naturlægemidler, der indeholder perikon, kan nedsætte virkningen af Divina® Plus.
  • Østrogenbehandling kan medføre behov for justering af levothyroxin-dosis, hvis du behandles for et for lavt stofskifte.
  • Rygning kan nedsætte virkningen af Divina®Plus.

 

Bloddonor

Virkning

  • Virker ved at erstatte kvindens egne østrogener, så symptomerne aftager.
  • Endvidere standses eller forebygges afkalkning af knoglerne.
  • Behandling med østrogener medfører fortykkelse af livmoderens slimhinde og dermed øget risiko for kræft i livmoderen. Denne risiko fjernes, når man samtidig tager gestagent hormon. 
  • Divina® Plus er et sekvenspræparat, hvilket betyder, at man de første 16 dage af cyklus tager østrogen (estradiolvalerat), de næste 12 dage tager både østrogen og gestagen (medroxyprogesteronacetat). Samtidig hermed indtræder en menstruationslignende blødning.

Lægemiddelformer

1 pakning indeholder: 

  • 16 hvide tabletter. 1 tablet indeholder 2 mg estradiolvalerat
  • 12 blå tabletter. 1 tablet indeholder 2 mg estradiolvalerat og 10 mg medroxyprogesteronacetat.

Hjælpestoffer

Farve:
Andre:
Lactose : tabletter  (hvide og blå)

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept tabletter 84 stk. (blister) 246,60

Foto og identifikation

Tabletter

Præg:
Intet præg
Kærv: Ingen kærv
Farve: Blå
tabletter
 

Tabletter

Præg:
D
Kærv: Ingen kærv
Farve: Hvid
tabletter
 
 
 
 

Revisionsdato

2017-05-31. Priserne er dog gældende pr. mandag den 10. september 2018
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...