Kuracid® bruges til behandling af

Mavesår
Spiserørskatar

Dispenseringsformer

filmovertrukne tabletter

Kuracid®

 

Kuracid® er et middel mod mavesår. H2-blokker

Virksomme stoffer

Anvendelse

  • Kuracid® anvendes til behandling af mavesår og spiserørskatar.
  • Kuracid® anvendes sammen med antibiotika, når lægen skønner det nødvendigt, idet en infektion med bakterien Helicobacter pylori kan være en medvirkende årsag til mavesåret.

Dosering

Findes som tabletter.
 

Mavesår 

  • Voksne og børn over 12 år. Sædvanligvis 300 mg i døgnet fordelt på 1-2 doser. En behandling varer sædvanligvis 4 uger. Større doser kan anvendes i specielle tilfælde. Forebyggende anvendes som regel 150-300 mg ved sengetid.
  • Børn 3-11 år og legemsvægt over 30 kg. Sædvanligvis 2 mg pr. kg legemsvægt 2 gange i døgnet i 4 uger. Ved manglende effekt kan dosis herefter fordobles. Højst 300 mg i døgnet. Kun efter lægens anvisning.


Spiserørskatar 

  • Voksne. Efter behov ved symptomer, højst 300 mg i døgnet. Længerevarende behandling er ofte nødvendig.

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Træthed.
Diarré.
Hovedpine, Svimmelhed.
Hududslæt.
Ikke almindelige (0,1-1%) Leverpåvirkning.
Sjældne (0,01-0,1%) Muskelsammentrækninger i luftrørene.
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Allergiske reaktioner.
Meget sjældne (under 0,01%) Betændelse i bugspytkirtlen.
Forstyrrelser i impulsen mellem hjertets for- og hovedkamre.
Påvirkning af knoglemarvens produktion af blodlegemer.
Udvikling af bryster hos mænd.
Depression, Forvirring, Hallucinationer.
Alvorlig hudreaktion, Hårtab.
Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand.
Betændelsestilstand i nyren, Impotens.

Bør ikke anvendes

  • Kuracid® bør ikke anvendes til børn under 15 år og ældre over 65 år uden lægens anvisning.
  • Kuracid® må ikke anvendes i mere end 4 uger uden lægens anvisning.

Særlige advarsler

Kuracid® bør anvendes med forsigtighed 

  • ved dårligt fungerende lever og nyrer
  • til ældre.

Brug af anden medicin

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager. 

  • Kuracid® kan nedsætte virkningen af svampemidler (itraconazol og ketoconazol), HIV-midler (fosamprenavir og atazanavir) og glibenclamid (middel mod diabetes).
  • Kuracid® kan øge virkningen af phenytoin (middel mod epilepsi) og triazolam (sovemiddel).

Bloddonor

Må ikke tappes. 1 døgns karantæne.

Virkning

Virker ved at hæmme histamins stimulerende virkning på maveslimhindens syreproducerende celler. Det hæmmer dermed dannelsen af mavesyre, som har betydning for udviklingen af mavesår. Virkningen indtræder i de fleste tilfælde i løbet af få dage. 

Lægemiddelformer

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukne) indeholder 150 mg (delekærv) eller 300 mg (delekærv) ranitidinhydrochlorid. 

Hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Håndkøb – ikke kun fra apotek filmovertrukne tabletter 150 mg 60 stk. (blister) ikke fast pris
Håndkøb – ikke kun fra apotek filmovertrukne tabletter 300 mg 30 stk. (blister) ikke fast pris

Substitution

filmovertrukne tabletter 150 mg kan substitueres med:
Acikure Orifarm Generics, Ranitidin,  150 mg
Zantac GlaxoSmithKline Consumer Healthcare, Ranitidin,  150 mg
 
filmovertrukne tabletter 300 mg kan substitueres med:
Acikure Orifarm Generics, Ranitidin,  300 mg
 

Identifikation og foto

Filmovertrukne tabletter  150 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Delekærv
Farve: Gul
filmovertrukne tabletter 150 mg
 

Filmovertrukne tabletter  300 mg

Præg:
Intet præg
Kærv: Delekærv
Farve: Gul
filmovertrukne tabletter 300 mg
 
 
 

Revisionsdato

2015-05-11. Priserne er dog gældende pr. mandag den 15. august 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...