Dispenseringsformer

injektionsvæske, opl.

Imukin®

 

Imukin® er et middel som påvirker immunforsvaret (biologisk cytoregulator). 

Virksomme stoffer

Anvendelse

Imukin® anvendes for at nedsætte risikoen for alvorlige infektioner hos personer med de sjældne arvelige sygdomme kronisk granulomatøs sygdom (CGD) eller alvorlig osteopetrose.
Anvendes kun på sygehus. 

Dosering

Findes som injektionsvæske, der indsprøjtes under huden. 

  • Dosis er individuel og fastsættes ud fra patientens legemsoverflade. Indsprøjtningen gives af lægen 3 gange om ugen.

Bivirkninger

Meget almindelige (over 10%) Feber, Kulderystelser, Træthed, Ubehag ved indstiksstedet.
Diarré, Kvalme, Leverpåvirkning, Opkastning.
Hovedpine.
Hududslæt.
Almindelige (1-10%) Mavesmerter.
Ledsmerter, Muskelsmerter, Rygsmerter.
Depression.
Ukendt hyppighed Øget risiko for infektioner pga. mangel på hvide blodlegemer, Øget tendens til blødning pga. fald i antallet af blodplader.
Forvirring.
Alvorlig bindevævssygdom, Udvikling af antistoffer.

Ved højere doser end de sædvanligvis anvendte, er der set alvorlige og undertiden livstruende bivirkninger, herunder hjerterytmeforstyrrelser, blodprop i hjertet og alvorlig lungenetændelse. 

Særlige advarsler

  • Bør anvendes med forsigtighed ved epilepsi eller anden sygdom i hjernen samt ved dårligt hjerte.
  • Dosis skal nedsættes ved meget dårligt fungerende nyrer eller lever.
  • Beskyttelseshætten indeholder latex, som kan give allergiske reaktioner.

Graviditet

Amning

Bør ikke anvendes pga. manglende viden.

Bloddonor

Må ikke tappes. Donor skal udmeldes af donorkorpset.

Virkning

Virker ved at stimulere de hvide blodlegemer, så de bedre bliver i stand til at bekæmpe bakterie- og virusangreb.
Interferon er et naturligt forekommende protein, som indgår i kroppens immunforsvar. 

Håndtering og holdbarhed

Holdbarhed 

  • Opbevares i køleskab (2-8º C).
  • Må ikke fryses.

Lægemiddelformer

Injektionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 200 mikrogram interferon-gamma-1b. 

Hjælpestoffer

Andre:
Dinatriumsuccinat : injektionsvæske, opl. 200 mikrogram/ml
Mannitol (E421) : injektionsvæske, opl. 200 mikrogram/ml
Polysorbat 20 : injektionsvæske, opl. 200 mikrogram/ml
Ravsyre : injektionsvæske, opl. 200 mikrogram/ml
Sterilt vand : injektionsvæske, opl. 200 mikrogram/ml

Se » indlægsseddel vedr. udseende, evt. farvestoffer og hjælpestoffer i » Parallelimporterede pakninger.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrke Pakning Pris i kr.
Recept injektionsvæske, opl. 200 mikrogram/ml 6 x 0,5 ml 7.670,35
Recept injektionsvæske, opl. 200 mikrogram/ml  (Orifarm) 6 x 0,5 ml 7.666,50
 
 

Revisionsdato

2016-02-23. Priserne er dog gældende pr. mandag den 15. august 2016
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i indlægssedlen. Det skyldes, at min.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens produktinformationer med andre kilder. Min.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Indholdet på min.medicin.dk kan ikke erstatte rådgivning eller behandling af en sundhedsprofessionel (fx læge, farmaceut, sygeplejerske eller farmakonom).
Gå til toppen af siden...